Versionen fra 17. feb. 2014, 07:20 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits genskaber ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. feb. 2014, 04:07 redigér fjern redigering Boeing720 (diskussion \| bidrag) 298 edits Danske byområde bygger ikke på en svensk tekst. Se ref. Gå til næste forskel →
Linje 12: #befolkningen forudsættes overvejende at ernære sig ved andre næringer end landbrug og fiskeri, det vil sige vareforædling (håndværk og industri) eller tjenesteydelser i bredeste forstand. == Den danske bydefinition == ~~I 1960 blev man i de nordiske lande enige om følgende fastlæggelse af det statistiske bybegreb:~~ Fra 1. januar 2006 er afgrænsningen af byområderne sket ved hjælp af Kort & Matrikelstyrelsens bypolygoner, som angiver bygrænserne ved brug af x-og y-koordinater. :"''Som tätbebyggt område räknas alla hussamlingar med minst 200 invånare, såvida avståndet mellan husen normalt icke överstiger 200 meter. Avståndet kan dock tillåtas överstiga 200 meter när det gäller hussamlingar inom en större orts influensområde. Å andra sidan bör maximigränsen mellan husen sättas lägre än 200 meter, der bebyggelsens karaktär så påkallar, nämligen då i små tätorter ingen tydlig tätortskärna (centrum, city) framträder och i de fall, då gränsen mellan tätort og landsbygd är diffus, med andra ord då bebyggelsen i tätorten icke framstår som avsevärt tätare än inom övriga närliggande bebyggda områden.'' :''Vid avgränsningen av tätbebyggda områden medreäknas också obebodda hus, inräknat hus som uteslutande används som arbetsplats. Som hus tilhörande tätortsbebyggelse betraktas dock ej jordbrukets ekonomibyggnader, såvida dessa är frittliggande i förhållande till huvudegendomen.'' :''Frågan huruvida sommarbebyggelse skall inräknas eller ej hänskjutes till de enskilda ländernas avgjörande. (I Sverige räknas ej ren sommarbebyggelse som tätort. Det krävs att minst hälften av husen har permanentboende.) Anstalter o d, som är belägna utanför tätbebyggt område, räknas som tätort så vida anstaltens bofasta personal med familjer osv, men utan patienter, utgjör minst 200 personer.'' ''Hvornår er en by en by og hvornår ikke? :''Även om avståndet mellan husen överstiger 200 meter, skal det inte betraktas som avbrott i bebyggelsen, när det mellan husen belägna området utnyttjas til allmännyttiga ändmål såsom vägar, parkeringsplatser, parker, idrottsplatser och kyrkogårdar; detsamma gäller sådana obebyggda områden som lagerplatser, järnvägslinjer och kajer.'' Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) har, som Danmarks infrastrukturvirksomhed ansvaret for udarbejdelsen af kortdata og for klassifikation af det danske landskab. Siden 1. januar 2006 har KMS leveret omkransningen af byer til Danmarks Statistik (DS).En bebyggelsespolygon dækker over både by og sommerhusbebyggelse og er et udtryk for yderkanten af afgrænsningen mellem en sammenhængende bebyggelse og landområdet baseret på Kort & Matrikelstyrelsens grunddata. Grønne områder, idrætspladser og industri kan indgå i bebyggelsen. :''Uppdelingen i tätbebyggda och glesbebyggda områden företages oberoende av den administrativa indelningen. Hussamlingar som utgjör en direkt fortsättning av ett tätbebyggt område i en grannkommun, inräknas sålunda i detta området vid tätortsredovisningen.''"<ref> '' Engelien, Erik og Steinnes, Margrete: ''[http://www.ssb.no/emner/01/01/20/rapp_200412/rapp_200412.pdf Utprøving av nordisk tettstedsdefinisjon i Norge – Metode og resultater pdf]'' SSB 1994. ISBN 82-537-6608-4 ''</ref> At bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. De fælles afgrænsningskriterier skulle således være højst 200 meter mellem bygningerne og mindst 200 fastboende indbyggere, idet der på den ene side ikke skulle tages hensyn til landbrugsbygninger, mens på den anden side veje, parkeringspladser, parker, kirkegårde, idrætspladser, åbne lagerpladser, jernbanelinjer og kajanlæg skulle anses som del af det byområde, de lå i tilknytning til. Norge har valgt at skærpe kravene for den indbyrdes afstand mellem bygningerne yderligere til blot 50 meter. Danmarks Statistik bruger disse polygoner, der markerer grænserne for en bys udbredelse og samtidig definerer, hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne, og hvilke der ligger udenfor. Ved at bruge et adresseregister med tilknyttede koordinater kan alle adresser inden for en given polygon identificeres. Fra CPR hentes oplysninger om antallet af personer på de enkelte adresser. Antallet af indbyggere i et byområde kan på den måde opgøres. Danmarks Statistik udgiver efterfølgende en byopgørelse, hvor kravet er, at indbyggerantallet er over 200 indbyggere. Kommer en by under 200 indbyggere har det derfor ingen betydning i Kort & Matrikelstyrelsens opfattelse af at det stadig er en by. KMS knytter normalt et stednavn til bypolygonen og har et omfattende stednavneregister, hvis indhold er indsamlet i "marken". Med jævne mellemrum bliver indholdet af stednavneregistret konfereret med den lokale kommune.''<ref>http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/byopgoerelsen.aspx</ref> Afgrænsninger af det statistiske bybegreb er uens i forskellige lande lige som retningslinjerne for bybegrebet heller ikke er de samme i alle lande. Afgrænsninger omfatter dels samlede ''befolkningstal'', dels en vis ''befolkningstæthed pr kvadratkilometer''. Nogle lande anvender ''juridiske definitioner'' i lighed med de gamle danske købstads- og handelsplads-begreber. Disse forskelle må ses i lyset af de ulige forhold i ulige lande: uens befolkningsstørrelse og -tæthed, uens udviklingstrin i erhvervsøkonomisk henseende, ulige naturgivne vilkår med mere. Til belysning af de store uligheder fra land til land gives en oversigt over de krav til mindstebefolkninger i byområder, som omkring 1980 var i brug i en række lande.

Byområde: Forskelle mellem versioner