Gadenavn: Forskelle mellem versioner

'''Gadenavne''' er til for identificerer [[gade]]r og [[vej]]e. Gadenavnet bruges som en del af en [[Adresse (geografi)|adresse]], bygninger på gaden eller vejen er. [[Husnummerering|nummereret]] forgør det lettere at kunne stedfæste adressen.

I de danske [[Købstad|købstæder]] er brugen af gadenavne meget gammel; i de middelalderlige dokumenter angående købstadgods nævnes der tit gadenavne fra de forskellige købstæder, og vi træffer i 14. århundrede mange af de gader, der findes under samme navn den dag i dag.

Købstædernes hovedgade kaldtes i de fleste byerofte Algade, oprindelig Adelgade dvs. hovedgaden; andre steder kaldteshed den Bredgade, Storegade eller Langgade. Parallelt med denneden løber ikke sjældentofte en Baggade,. Axeltorvet eller Hjultorvet var ofte navnet på det torv, hvortil bønderne bragte deres produkter. De gader, som førte fra købstaden ud i landet, fik i reglen navn efter verdenshjørnerne (Nørregade, Søndergade, Østergade, Vestergade) eller efter de byer, hvortil de førte (i [[Slagelse]] for eksempel: Løvegade, Skovsøgade, Bjergbygade). Mange navne minder om den tid, da agerbruget var en vigtig næringsvej for købstadbefolkningen (Hyrdestræde, Fægyde, Kogade), andre oplyser om tidligere befæstning (Portene, Voldene, Gravene, Byens Led); mange fortæller om [[munk]]e og [[nonne]]r, [[kirke]]r og [[kloster|klostre]], den gamle kirkelige kultur, som tit ikke har efterladt sig andre minder end nogle gadenavne. Handel og [[håndværk]] i de forskellige gammeldags former afspejler sig også i gadenavne som Bagergade, viSlagtergade og Kødmangergade. Vi finder her tydelige spor af hansestædernes virksomhed i [[Norden]]. De oprindelige grænser mellem by og land lader sig mange steder fastslå på grund af gamle gadenavne som Landemærket, Grønnegade, Havestræde, Bleggården og lignende.

Overhovedet giver de gamle gadenavne særdeles vigtige bidrag til oplysninger om ældre købstadkultur. De ældre gadenavne er nemlig i langt højere grad betydningsbærende end de senere; gaderne har fået navne efter virkelig tilstedeværende ejendommeligheder eller efter personer, som boede i gaden, og det kan skønnes at være de betegnelser, der har været gængse mand og mand imellem, der efterhånden er blevet mere officielle; rigtig faste er gadenavne ikke blevet, før man begyndte at nummerere husene (i [[København]] fra 1771).

De nyere gadenavne er overvejende af sammensat form, og som efterled har man overvejende anvendt —gade, —vej, eller i nyeste tid allé og boulevard. Stræde er gået næsten helt af brug. Forleddene har man søgt på forskellig måde, ofte ved tilknytning til lokale ejendommeligheder: Jernbanegade, Gasværksvej, Museumsgade, men denne opkaldelsesmåde har ikke ydet tilstrækkeligt stof til at holde skridt med byernes hastige udvikling. Navnlig ved grundlæggelsen af hele ny bykvarterer har man stået på bar bund med hensyn til lokale ejendommeligheder, og allerede i [[Nyboder]] finder vi en systematisk opkaldelse efter forskellige dyr: Krokodillegade, Elsdyrgade, Rævegade, Tigergade osv. Denne brug af gruppevis ordnede navne har gjort det lettere at orientere sig i store byer og er senere blevet anvendt i stor målestok. I 17.—18. århundrede brugte man mest navne på dyr og planter, stænder og rigsdele og begreber, og i 19. århundrede desuden i meget stort omfang navne på historisk kendte personer, men masser af disse navne er givet uden nogen som helst virkelig tilknytning til stedet.

I de senere tider har der dog været en tendens til at holde sig til sådanne navne, som virkelig har historisk hjemmel,. manMan har i mange byer genoplivet gamle, stedlige navne (som marknavne), der ellers var gået i glemme, og opkaldt gader efter personer, der virkelig har haft betydning for den pågældende by, og der synes at være en tendens til at komme bort fra de ofte lange, sammensatte navne med de ensformige efterled —gade og —vej, og man danner nu igen navne i den korte og fyndige middelalderlige stil (i København for eksempel i det nye Amagerbro-Kvarter). Men i de foregående menneskealdre er mange af de gamle navne afskaffede og erstattede med mindre karakteristiske nydannelser.