Europæisk los: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Småret |
|||
Linje 27:
[[Fil:Lynx lynx tb2003.jpg|thumb|left|Udstoppet norsk los <br />(Norsk Skogmuseum)]]
I forhold til andre kattedyr virker lossen mere kvadratisk, fordi skulderhøjden på 50-70 cm omtrent svarer til kropslængden. Bagbenene er tydeligt længere end forbenene. Hovedet er rundt i formen og ørerne er små og spidse med karakteristiske hårduske. Halens længde er 11-25 cm. Han-lossens vægt på omkring 20 kg gør det til den største af de fire arter i [[los|los-slægten]]. Vægten kan dog variere mellem 13 og 37 kg og hunnerne vejer gennemsnitligt 15% mindre end hannerne. I [[Norge]], [[Sverige]] og [[Finland]] vejer hannen typisk omkring 18-26 kg, mens hunnen vejer 13-18 kg.
Lossen er tilpasset sit levested med en tyk og ulden vinterpels, mens sommerpelsen er tynd og glat. Bundfarven i pelsen er rødbrun om sommeren og gråhvid om vinteren, hvilket yder god kamuflage. Farven varierer imidlertid efter, hvor dyret lever. Bugen er hvid eller hvidlig, og kroppen dækket med et antal mere eller mindre tydelige, mørke pletter. Poterne er ret store i forhold til dyret, specielt i bestande som lever i snerige områder. Dette hjælper med til at den ikke synker ned i sneen.
Line 38 ⟶ 36:
Lossens oprindelige udbredelsesområde strakte sig fra [[Pyrenæerne]] i sydvest og [[Skandinavien]] i nordvest, østover gennem [[Rusland]] og [[Sibirien]] til [[Folkerepublikken Kina|Kinas]] og Ruslands bredder mod [[Stillehavet]] i [[Asien|Øst-Asien]]. Lossen er imidlertid nu udryddet mange steder (specielt i vest), selvom arten regnes som livskraftig.
Totalbestanden af eurasisk los, som regnes som stabil, er beregnet til omkring 50.000 dyr.<ref>Nowell, K. and Jackson, P. (compilers and editors) 1996. «Wild Cats. Status Survey and Conservation Action Plan.» IUCN/SSC Cat Specialist Group. IUCN, Gland, Switzerland.</ref><ref>Breitenmoser, U., Breitenmoser-Wursten, C., Okarma, H., Kaphegyi, T., Kaphegyi-Wallman, U.and Muller, U.M. 2000. «Action Plan for the conservation of the Eurasian Lynx (''Lynx lynx'') in Europe. Convention on the Conservation of European Wildlife and Natural Habitats.» Cat Specialist Group</ref> ▼
▲<ref>Breitenmoser, U., Breitenmoser-Wursten, C., Okarma, H., Kaphegyi, T., Kaphegyi-Wallman, U.and Muller, U.M. 2000. «Action Plan for the conservation of the Eurasian Lynx (''Lynx lynx'') in Europe. Convention on the Conservation of European Wildlife and Natural Habitats.» Cat Specialist Group</ref>
Af disse befinder omkring 8.000 sig i [[Europa]], cirka 30.000 – 35.000 i Rusland (inklusiv Sibirien), og cirka 10.000 i [[Mongoliet]] / [[Folkerepublikken Kina|Kina]]. Den europæiske bestand er ret spredt og sparsom i [[Mellemeuropa|Mellem]]- og [[Sydeuropa]], hvor arten mange steder er udryddet.
Line 46 ⟶ 42:
=== Lossen i Norge ===
Lossen findes i dag i faste bestande over hele [[Fastlandsnorge]], med undtagelse af [[Vestlandet]], hvor forekomsten er mere sporadisk. Fra 1996 er losbestanden blevet overvåget gennem registrering af spor efter familiegrupper.<ref>NIDAROS – NINAs database for rovviltspørsmål: [http://nidaros.nina.no/Overvaking/gaupe_overvaking.htm Overvåking av gaupe]</ref>
Arbejdet bliver koordineret af det nationale overvågningsprogram for store rovpattedyr. Lokale folk rundt omkring i landet melder observationer af spor ind til ''Statens naturoppsyn'' (SNO), som så kontrollerer observationerne i felten. ''Norsk institutt for naturforsking'' har ansvaret for sammenstilling af data.
Line 60 ⟶ 55:
Lossen er en solitær, nataktiv snigjæger og kortsprinter, som kun undtagelsesvis bevæger sig i åbent land. Tidligere troede man, at lossen lagde sig i baghold, når den jagede, men nye studier af dens teknik viser, at dette ikke er tilfældet. Lossen sniger sig derimod så tæt mod byttet som muligt, før den slår til, fordi arten mangler udholdenhed til en længere jagt. To af tre vellykkede angreb afsluttes efter en sprint på mindre end 20 meter. Lossen er imidlertid lynhurtig i en kort sprint, og effektiv. Den bruger først og fremmest hørelsen og synet under jagten. Lossen kvæler normalt større byttedyr med et strubebid, som lukker for tilførselen af luft. Mindre byttedyr dræbes med nakkebid. Lossen befinder sig de fleste steder i toppen af [[fødekæde]]n.
Føden for den eurasiske los består hovedsagelig af hjortedyr, hvor der er god tilgang af disse, hvilket er i modsætning til de tre andre los-arter, som hovedsaglig tager [[hare]]r og [[kanin]]er. I Sydskandinavien er [[rådyr]]et det klart vigtigste byttedyr for lossen både ved vinter- og sommertid, mens [[rensdyr]] er mere almindelig nordpå. Lossen tager imidlertid også andre byttedyr, for eksempel [[rød ræv|ræv]], [[hare]] og [[egern]]. Den tager desuden [[husdyr]]. I Norge bliver der hvert år erstattet cirka 9.000 [[får]], som menes dræbt af losser, men det er ikke dokumenteret, at alle får faktisk bliver taget af losser.<ref>Forskning.no: [http://www.forskning.no/artikler/2004/september/1096379048.56 Rovdyrangrep er mindre viktige], lest 20. juni 2009</ref>
Lossen er en god klatrer og svømmer. Voksne losser hævder deres [[revir]] med et lille overlap mellem områderne til individer af samme køn. Lossen er øverst på næringskæden, og behøver meget plads. Reviret varierer i størrelse, både mellem kønnene og de områder arten befinder sig i. I [[Bialowieska Skoven]] i [[Polen]] er hanlossens revir i gennemsnit på 248 km², mens hunnens er 133 km².<ref>Schmidt, K., Jedrzejewski, W. and Okarma, H. 1997. '''Spatial organization and social relations in the Eurasian lynx population in Bialowieza Primeval Forest, Poland.''' Acta Theriologica 42: 289-312.</ref> Studier af radiomærkede losser har vist, at voksne hanner i Skandinavien har et revir på 500-2000 km² i løbet af året, mens voksne hunner benytter fra 200 til 1000 km².<ref>Scandlynx: [http://scandlynx.nina.no/SCANDLYNXforskning/Arealbrukogspredning.aspx Gaupa trenger mye plass]</ref> Størrelsen på leveområderne varierer med byttedyrenes tæthed.
=== Formering ===
Line 93 ⟶ 84:
Lossen regnes ikke som en specielt udsat art, selv om lokale populationer kan være kritisk truet. Arten står opført som livskraftig (LC) på [[IUCN]]s rødliste. Totalbestanden har en stabil tendens, selv om arten nogle steder mister egnede [[habitat]]er. I perioden [[2002]]-[[2008]] blev arten regnet som nær truet (NT), men dette blev ændret med begrundelse i artens store udbredelsesområde.
==
{{reflist}}
==
* Roland Kalb: ''Bär, Luchs, Wolf. Verfolgt, Ausgerottet, Zurückgekehrt'', Leopold Stocker Verlag, Graz 2007, ISBN 978-3-7020-1146-8. {{de sprog}}
* H. Hemmer: ''"Felis (Lynx) lynx" Linnaeus, 1758. Luchs, Nordluchs'' i: M. Stubbe og F. Krapp: ''Raubsäuger–Carnivora (Fissipedia), Teil 2. Mustelidae 2, Viverridae, Herpestidae, Felidae''. Aula, Wiebelsheim 1993, ISBN 3-89104-528-X (''Handbuch der Säugetiere Europas'', bind 5), side 1119–1167 {{de sprog}}
== Eksterne
{{Commonscat|Lynx lynx}}
{{Wikispecies|Lynx lynx}}
| |||