Ekliptika: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettet "bogstaveligt" til "billedligt".
Delvist omskrevet og udvidet.
Linje 1:
[[Fil:Seasons.jpg|thumb|right|500px|[[Jorden]] rundt om [[Solen]] og [[årstid]]erne.]]
'''Ekliptika''' er en [[storcirkel]] på [[himmelkuglen]] ([[himmelsfæren]]) som [[Solen]], set fra [[Jorden]], ser ud til at bevæge sig langs med i løbet af et [[år]]. Det er Jordens bane om Solen der får Solen til tilsyneladende at ændre position i løbetforhold aftil året. Ekliptika hælder 23,5 graderbaggrundsstjernerne i forholdløbet tilaf [[himlens ækvator]]året. De to punkter hvor ekliptika skærer himlens ækvator kaldes [[jævndøgnspunkt]]erne.
 
Da der er ca. 365 dage på et år og 360 grader i en cirkel, "bevæger" Solen sig knap 1 grad hvert døgn i forhold til baggrundsstjernerne, set fra Jorden.
Fordi [[solsystemet]] næsten har form som en flad skive, bevæger [[planet]]erne sig også næsten langs ekliptika. [[Stjernebillede]]rne i [[dyrekredsen]] befinder sig også langs ekliptika. Alt dette gør ekliptika til en meget nyttig linje for dem der vil finde planeterne eller stjernebillederne i dyrekredsen da de billedligt talt “følger Solen”.
 
Set fra en observatør på Jorden følger Solen i løbet af et døgn stort set baggrundsstjernerne på himmelen. Hvis vi kunne se baggrundsstjernerne om dagen, ville vi altså direkte kunne se dem "følges ad" med Solen i løbet af dagen. Men Solen forskyder sig altså cirka 1 grad i forhold til baggrundsstjernerne på et døgn. 1 grad er lidt mindre end halvdelen af bredden af en finger i udstrakt arm, så bevægelsen på et døgn er ikke stor. Men på et år udgør denne meget langsomme, tilsyneladende bevægelse af Solen i forhold til baggrundsstjernerne altså en komplet storcirkel på himmelkuglen, og den kaldes ekliptika.
Højden af ekliptika over [[horisont (geografi)|horisonten]] ændres året igennem på grund af hældningen af Jordens [[Aksehældning|omdrejningsakse]] på 23,5 grader. Dette er årsagen til årstidernes skiften. Når ekliptika (og dermed Solen) er højt over horisonten, er [[dag]]ene længere, og det er [[sommer]]. Om [[vinter]]en går ekliptika lavt over horisonten.
 
I denne "bevægelse" gennem ekliptika flytter Solen sig gennem alle de 12 [[Stjernebillede|stjernebilleder]] i [[dyrekredsen]], altså de 12 [[stjernetegn]], man kan være født i. At være født i et bestemt stjernetegn betyder altså blot, at Solen på ens fødselstidspunkt stod i det pågældende stjernebillede på himmelen på sin årlige "bevægelse" langs ekliptika. Hvis vi kunne se baggrundsstjernerne samtidig med Solen (altså hvis ikke de blev overblændet af Solen og den blå himmel), ville man direkte kunne se Solen stå i det pågældende stjernetegn på fødselstidspunktet – og hvert år på ens fødselsdag.
 
Fordi [[solsystemet]] næsten har form som en flad skive, bevæger [[planet]]erne sig også næstenstort set langs ekliptika. [[Stjernebillede]]rneOg stjernebillederne i [[dyrekredsen]]Dyrekredsen befinder sig som sagt også langs ekliptika. Alt detteDette gør ekliptika til en meget nyttig linje for dem der vil finde planeterne eller stjernebillederne i dyrekredsenDyrekredsen, da de billedligtkan siges taltat “følger“følge Solen”.
 
Ekliptika hælder 23,5 grader i forhold til [[himlens ækvator]]. De to punkter hvor ekliptika skærer himlens ækvator kaldes [[jævndøgnspunkt]]erne.
 
Højden af ekliptika over [[horisont (geografi)|horisonten]] ændres året igennem på grund af hældningen af Jordens [[Aksehældning|omdrejningsakse]] på 23,5 grader i forhold til aksen for Jordens omløb omkring Solen. DetteDenne hældning af Jordens omdrejningsakse er årsagen til årstidernes skiften. NårI ekliptika[[sommer]]<nowiki/>halvåret (ogligger dermedstørstedelen Solen)af er højtekliptika over horisonten (maksimalt ved [[sommersolhverv]]), erog [[dag]]ene er længere, ogend detnætterne. erI [[sommervinter]].<nowiki/>halvåret Omligger størstedelen af ekliptika under horisonten (maksimalt ved [[vintervintersolhverv]]en), gårog ekliptikadagene lavter overkortere horisontenend nætterne.
 
== Kilder/henvisninger ==