Efterløn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
underinddeling af historisk afsnit, bemærkning om skærpet pensionsmodregning, ændret kategori, sproglig tilretning mv.
opdateret økonomi og forventninger til fremtidigt antal efterlønnere
Linje 1:
'''Efterløn''' er en dansk [[velfærd]]sordning, der via [[overførselsindkomst]] giver mulighed for tilbagetrækning fra [[arbejdsmarked]]et 5 år før [[folkepension]]salderen nås. For de nuværende ældre er efterlønsalderen 60 år, men ifølge [[tilbagetrækningsreformen]], som blev vedtaget ved lov den 21. december 2011, vil efterlønsperioden gradvis blive afkortet fra 5 til 3 år. Samtidig hæves aldersgrænsen, hvor det bliver muligt at gå på efterløn, fra 2014 i løbet af en kortere årrække til 64 år, og modregningen af pensioner i efterlønnen skærpes kraftigt. Som følge af disse ændringer forventes det, at udnyttelsen af efterlønsordningen i de kommende årtier vil blive kraftigt begrænset i forhold til i dag, da der kun for personer uden nogen videre [[arbejdsmarkedspension]]sopsparing vil være en gevinst forbundet med at udnytte ordningen. Om et par årtier forventes det således, at der kun vil være mellem 5.000 og 20.000 efterlønsmodtagere mod knap 100.000 personer i dag.
 
== Nuværende efterlønsregler ==
Linje 29:
=== 2011-ændringen af efterlønnen ===
 
[[Statsminister]] [[Lars Løkke Rasmussen]] lagde i sin nytårstale [[1. januar]] [[2011]] op til at afskaffe efterlønnen for de danskere, der på daværende tidpunkt var under 45 år<ref>[http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/198467/fakta_statsministerens_nytaarstale_2011.html Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2011], fra [http://borsen.dk børsen.dk]</ref>. Indtil da havde statsministeren afvist at ændre på efterlønsordningen, med opbakning fra et flertalog i [[Folketinget]] (undtagelserne var [[Liberal Alliance]], [[Det Radikale Venstre]] og [[Det Konservative Folkeparti]]). I januar 2011 fremlagde regeringen et forslag til en tilbagetrækningsreform med titlen ''...vi kan jo ikke låne os til velfærd''<ref>[http://fm.dk/Publikationer/2011/Vi%20kan%20jo%20ikke%20laane%20os%20til%20velfaerd/~/media/Publikationer/Imported/2011/Vi%20kan%20jo%20ikke%20laane%20os%20til%20velfaerd/vi_kan_jo_ikke_laane_os_til_velfaerd.ashx ''...vi kan jo ikke låne os til velfærd''], regeringens forslag til tilbagetrækningsreform, januar 2011</ref>,. derForslaget bl.a.lagde afskafferop til at afskaffe efterlønnen for alle under 45 år, hæverhæve folkepensionsalderen med ½ år om året fra 2019 til 2022 (så folkepensionsalderen bliver 67 år fra 2022), og indførerindføre en seniorførtidspensionsordning, der skal gøre det muligt at opnå førtidspension de sidste 5 år inden pensionering, uden den samme arbejdsprøvning som den almindelige [[førtidspension]].
 
Forslaget blev efterfølgende forhandlet med Folketingets partier, og den 13. maj 2011<ref>[http://fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/05/20110513%20Aftale%20om%20senere%20tilbagetraekning.aspx Aftale om en senere tilbagetrækning – Finansministeriet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> offentliggjorde finansminister [[Claus Hjort Frederiksen]], atindgik VK-regeringen, [[Dansk Folkeparti]] og [[Det Radikale Venstre]] havde indgået et forlig om at ændre efterlønnen. Reformen indeholdt en fremrykning af den forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen på 5 år, der allerede tidligere var aftalt i Velfærdsforliget fra 2006 mellem samme gruppe af partier samt [[Socialdemokraterne]]. Derudover indeholdt reformen en bevarelse af en 3-årig efterlønsordning, men en kraftig skærpelse af modregningsreglerne for pensionsopsparing, og en seniorførtidspension for nedslidte. Med aftalen brød [[Det Radikale Venstre]] med Socialdemokraterne og [[Socialistisk Folkeparti]]s [[Fair Løsning]]-plan, der foreslog at fastholde en uændret efterløn og finansiere det ved at alle skulle arbejde mere og samtidig hæve skatterne på forskellige områder. Efter [[folketingsvalget 2011]] og regeringsskiftet med dannelsen af [[Regeringen Helle Thorning-Schmidt I|regeringen Helle Thorning-Schmidt]] 3. oktober 2011 konstaterede den nye [[statsminister]], at der under alle omstændigheder var et flertal i Folketinget bag tilbagetrækningsreformen. Den blev derpå vedtaget af et stort folketingsflertal, nemlig ud over de oprindelige forligspartier også de nye regeringspartier Socialdemokraterne og SF samt [[Liberal Alliance]].<ref>[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20111/lovforslag/L19/20111_L19_efter_2behandling.pdf Lovforslag L19 2011/12 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love]</ref>
 
== Årsager til tilbagetrækning ==
Linje 86:
== Økonomi ==
 
Antallet af efterlønsmodtagere toppede i 2007 med 140.000 personer. Derefter er tallet faldet hvert kvartal. I fjerde kvartal 2013 var knap 96.000 personer på efterløn, svarende til 28,3 pct. af alle 60-64-årige.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR142_1.pdf Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 142, 18. marts 2014: Fortsat færre personer på efterløn.]</ref> De offentlige udgifter til efterløn udgjorde i 2012 19 mia. kr.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/OFF10 Danmarks Statistik, Statistikanken: OFF10: Indkomstoverførsler efter indkomsttype. Hentet 30. marts 2014.]</ref> Samme år fik staten 4,3 mia. kr. i indtægter fra indbetalinger af efterlønsbidrag.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/OFF10 Danmarks Statistik, Statistikanken: SKAT: Den samlede beskatning fordelt på de enkelte skatter og afgifter efter type . Hentet 30. marts 2014.]</ref>
I alt var 112.500 personer på efterløn i tredje kvartal 2011, svarende til 31,8 pct. af alle 60-64-årige. Siden 2007, hvor antallet af efterlønnere toppede, er det faldet med 27.800 personer.<ref>[http://www.dst.dk/OmDS/omweb/Emneord/search.aspx?keyword=efterl%C3%B8n&searchid=220 Danmarks Statistik:''Efterløn'', 2011]</ref>
 
Det forventes, at antallet af efterlønsmodtagere vil falde meget kraftigt i de kommende årtier som følge af tilbagetrækndeningsreformen og den kendsgerning, at flere ældre danskere vil have en pensionsopsparing, som på grund af modregningsreglerne gør det uattraktivt at udnytte efterlønsordningen. [[Økonomi- og Indenrigsministeriet]] regnede i 2013 med, at antallet af efterlønsmodtagere i 2030-50 ville være på ca. 22.000 personer i gennemsnit. [[DREAM]] regner med nogenlunde det samme antal. De økonomiske vismænd kom i en fremskrivning af tilbagetrækningsadfærden frem til et endnu lavere antal, nemlig under 5.000 personer om året på længere sigt. Det skyldes, at færre personer indbetaler til ordningen og dermed er berettigede til efterlønnen, og dels de stigende pensionsformuer for især ufaglærte og faglærte, som især har benyttet ordningen hidtil.<ref>[http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2013/Trykt/F13_Kapitel_3.pdf De Økonomiske Råd: Tilbagetrækning. Kapitel III i Dansk Økonomi, forår 2013. S. 245. Hentet 30. marts 2014.]</ref>
Der er på [[Finansloven]] 2012 afsat 22 mia. kr. til efterlønsmodtagerne.<ref>[http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2011/08/Finansloven%20for%202012%20er%20lagt%20frem.aspx Beskæftigelsesministeriets overslag december 2011]</ref> I modsat retning trækker sparede udgifter til [[dagpenge]], [[dagpenge|sygedagpenge]] og [[førtidspension]] til de efterlønnere, der alligevel ikke ville have opnået beskæftigelse. Derudover modtager staten efterlønsbidraget, som i 2009 udgjorde ca. 6,1 mia. kr.<ref>[http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/doctopic?book=BEVPUBL.FL10A&topic=17.31.51&searchtype=3&line=0#firsthit Finanslov for 2010 (Anm.) – 17.31.51]</ref>
Beregninger på [[DREAM]]-modellen viste i maj 2010 at "en afvikling af efterlønnen fra 2011 vil forbedre de offentlige finanser med årligt 16,5 mia. kr., blandt andet fordi beskæftigelsen øges med 100.000 personer og giver øgede skatteindtægter." <ref>[http://jp.dk/indland/article2056179.ece Nye beregninger: Efterløn koster 16,5 mia. kr.], Jyllands-Posten 3. maj 2010.</ref> Beregningerne tog udgangspunkt i, at der lukkes for tilgangen til efterløn fra 2011, og at 84 procent af dem, der ellers ville være gået på efterløn, vil være i stand til at arbejde.
 
== Politisk diskussion om efterlønnen ==