Den spansk-amerikanske krig: Forskelle mellem versioner

Kampen om [[Filippinerne]] var nærmest en søkrig. Efter et søslag ved [[Cavite]] var det spanske forsvar i virkeligheden dødsdømt og øernes fald kun et spørgsmål om tid. Admiral [[George Dewey]] fremkaldte uden vanskelighed oprør på øerne, dette bredte sig hurtig til provinserne nord og syd for [[Manilla]], og snart kunne insurgenternes fører [[Emilio Aguinaldo]] angribe hovedstaden med omkring 5.000 mand. Angrebet gjorde i begyndelsen nogle fremskridt, men gik snart i stå foran Manillas fæstningsværker. Situationen var dog yderst alvorlig for spanierne, thi rundt omkring led deres over øerne spredte garnisoner nederlag på nederlag over for de ret energisk førte insurgenter. Også i Manilla var situationen alt andet end god. Admiral Dewey ville dog ikke bombardere byen, da han indså det unyttige heri så længe, han ikke havde kræfter til at besætte byen. Således gik tiden indtil ind i juli måned. Imidlertid havde amerikanerne udrustet en ekspedition på omtrent 10.000 mand, der under general Merritt afgik fra [[San Francisco]], og i løbet af juni og juli overførtes til Filippinerne i 3 transporter. Den første transport ankom til Cavite den 30. juni, den sidste den 31. juli. General Merritt besluttede at besætte insurgenternes stillinger, men uden at indlade sig på noget samarbejde med dem. Han fik dem til godvillig at rømme stillingerne, som der efter blev besat af amerikanske tropper. Derpå blev der planlagt et almindeligt angreb på Manilla: bombardement fra den amerikanske flåde såvel som fra land og der efter angreb til lands fra de amerikanske tropper, alt tilsyneladende efter alle kunstens regler men i virkeligheden en angrebsplan baseret på, at spanierne ikke ville gøre alvorlig modstand. Og det slog til. Den 13. august kl. 9.35 begyndte amerikanerne at beskyde Manilla, og nogle timer senere marcherede de amerikanske tropper, uden at møde væsentlig modstand, ind i byen. Kampen fra spaniernes side kan kun betegnes som skinforsvar. Kl. 13.30 kapitulerede byen. Tabene var meget ringe på begge sider, men 13.000 fanger og et rigt bytte faldt i amerikanernes hænder.