Å (bogstav): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
historie, sektionsinddeling, sprog; braille indgår ikke i andre bogstavartikler |
||
Linje 4:
[[Fil:Latin letter Å.png|right|Bogstav Å]]
Å er det 29. bogstav i det danske [[alfabet]]. Bogstavet kaldes også bolle-å. Det blev indført ved [[retskrivningsreformen i 1948]] i stdet for skrivemåden ''aa''. I mange personnavne og nogle stednavne er ''aa'' stadig den foretrukne stavemåde. Navne, der skrives sådan, skal alfabetiseres som ''å''.
===Historie===
[[Svend Grundtvig]] udgav i 1870 en uofficiel ''Dansk Retskrivnings-Ordbog'' hvori bolle-å blev benyttet, men da den første officielle danske retskrivningsordbog (''Dansk Haandordbog, med den af Kultusministeriet anbefalede Retskrivning. Udarbejdet af Svend Grundtvig'') udkom to år senere, blev bolle-å ikke benyttet.<ref>http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2002-3.pdf</ref>▼
Lyden var oprindelig et langt a, som i middelalderen udviklede sig til en å-lyd på dansk, norsk og svensk. På svensk indførtes å-tegnet fra 1400-tallet og frem. I Danmark blev det foreslået fra 1700-tallet af blandt andet [[Rasmus Rask]], men der har også været andre forslag, f.eks. en sammenskrivning af aa eller tegnet ''â'' (i [[Matthias Moth]]s ordbog).
[[Fil:Brev_fra_Jens_Nørregård.jpg|right|250 px|thumb|Postkort fra højskolemanden [[Jens Nørregård]] i 1912, tidligt eksempel på bolle-å]]
▲Fra midten af 1800-tallet begyndte mange danske skandinavister og højskolefolk at indføre å og små begyndelsesbogstaver i navneord. [[Svend Grundtvig]] udgav i 1870
I 1930'erne og 40'erne var der fornyet debat om bolle-å. Tilhængerne i f.eks. [[Dansk Forening til Nordisk Sprogrøgt]] ville føre det danske sprog i nordisk retning. Der opstod også en modbevægelse, som ville bevare den gamle retskrivning. Efter [[besættelsen]] var det nordiske samarbejde igen i høj kurs, og samtidig ønskede man at forenkle retskrivningen af pædagogiske grunde.
== Om brug af å i danske stednavne ==▼
Det er altid korrekt dansk<ref>Ved korrekt dansk forstås her: i overensstemmelse med reglerne i [[Retskrivningsordbogen]].</ref> at skrive danske stednavne med bolle-å ([[Århus]], [[Åbenrå]], [[Ålborg]], [[Fåborg]], [[Grenå]] og så videre). Imidlertid foretrækker en del danske [[kommune]]r at navne inden for kommunen i stedet skrives med dobbelt-a (Aarhus, Aabenraa, Aalborg, Faaborg, Grenaa og så videre), og i disse tilfælde er det også korrekt. Sådanne lokale ønsker om skrivning af navne med dobbelt-a for å er markeret i [[stednavneudvalget]]s liste<ref>Listen kan hentes hos [http://levende.kms.dk/su/sunavn.htm Stednavneudvalget].</ref> over autoriserede navne med et [[nummertegn|#-tegn]].▼
Ved [[retskrivningsreformen i 1948]] indførtes å. Der var i de første år tvivl om placeringen, men den [[8. februar]] [[1955]] blev det slået fast, at pladsen var sidst i alfabetet. Den sprogkonservative forening [[Dansk Sprogværn]] kæmpede imod og førte bl.a. kampagne under sloganet ''Byens navn er Aabenraa, uden svenske Boller paa''. Den ene del af reformen, de små bogstaver i navneord, slog hurtigt igennem, men det tog omkring 20 år, før alle danske dagblade havde indført bolle-å.
Bolle-å slog også igennem i de allerfleste stednavne, men der opstod lokal modstand især i Åbenrå, senere i Ålborg og en række andre byer. Med et cirkulære i 1984 blev det tilladt at skrive stednavne med aa, og derefter har mange kommuner rullet stavemåden tilbage igen.
▲Det er altid korrekt
Et flertal i Århus byråd vedtog efter stor debat i 2010 at ændre byens stavemåde til Aarhus med virkning fra 1. januar 2011. Argumentet var at stavemåden Aarhus var en fordel under [[internationalisering]]en og på [[internet]]tet. Derefter er [[Tårnby]] den eneste danske kommune, som holder fast i å.
== Computertegnsæt ==
{| border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" style="float:right;margin-left:1em;margin-bottom:0.5em;"
| |||