Ballon: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m link til skywhale |
Pugilist (diskussion | bidrag) m Justerer billeder |
||
Linje 1:
[[Fil:Mongolfier brothers' hot air balloon from 1783.jpg|thumb
[[Fil:The Skywhale before its second Canberra Flight May 2013.jpg|thumb|''[[The Skywhale]]'' kort før sin anden flyvning i Canberra.]]▼
[[Fil:Hotair.balloon.2.750pix.jpg|thumb
'''Balloner''' er f.eks. lavet af et let, tæt og stærkt [[materiale]] som f.eks. [[plastic]], [[nylon]] eller [[polyester]] og er fyldt med [[hydrogen]], [[helium]], [[methan]] eller varm luft, som skaber opdriften. Under ballonen hænger en kurv til passagerer og last.
Linje 8:
Ved begyndelsen til det nye århundrede blev en ny form for ballon også opfundet. En selvdrivende, styrbar ballon kaldet et [[luftskib]] eller en [[zeppeliner]] efter [[Ferdinand von Zeppelin]] 1838-1917, som var en tysk greve og officer.
[[Fil:Hot air balloon and moon.jpg|thumb|left|Varmluftballon på himlen]]▼
Efter nogle stille år omkring anden verdenskrig blomstrede sporten op igen efter krigen på baggrund af blandt andet nye materialer og [[propan]]brænderen, som konstant kunne forsyne ballonen med varm luft.
▲[[Fil:The Skywhale before its second Canberra Flight May 2013.jpg|thumb|''The Skywhale'' kort før sin anden flyvning i Canberra.]]
Op i gennem 1990erne er sporten steget mere og mere i popularitet, og i 1999 fuldførte [[Brian Jones]] og [[Bertrand Piccard]] den første tur i varmluftballon rundt om jorden uden ophold. Deres rejse startede i [[Schweiz]], og de landede i [[Egypten]] efter at have fløjet mere end 46.000 km.
Populariteten har bl. a. medført, at varmluftballoner udformes som kunstværker, f.eks. ''[[The Skywhale]]'', som er designet af den australske kunstner [[Patricia Piccinini]] som led i fejringen af 100 året for byen [[Canberra]]s grundlæggelse.
== Varme ==
[[File:Dawn Patrol.jpg|thumb|left|Varmluftballonner under start]]
Før en ballon kan flyve, er der mange ting, der skal passe sammen. En af de vigtigste faktorer er dog den varme luft til opdriften. Til opvarmning af en stor varmluftsballon bruges gasbrændere. Vi vil dog her fortælle om varmen i forhold til en lille hjemmelavet ballon. Man kan som varmekilde bruge en sprittablet, hvorfra den [[kemiske energi]] (E<sub>sprit</sub>) bliver omdannet til varme via afbrænding. Hvis m<sub>sprit</sub> er tablettens masse og B er dens brændværdi gælder følgende formel for udregning af den kemiske energi:
Linje 49:
== Opdriftsprincipper ==
Tyngdekraften skaber [[statisk opdrift]] ved at gøre lufttrykket større tættere på jordoverfladen og mindre længere væk fra jordoverfladen, da der er mere luft over et objekt ved jordoverfladen end i højere luftlag. Denne forskel i lufttryk skaber en opdrift for objekter med lavere middel[[massefylde]], fordi lufttrykket er større under et objekt end over det, så der er større tryk opad, end der er nedad. Men denne opdrift er svagere sammenlignet med [[tyngdekraften]] og er altså kun så stærk, som vægten af den luft, som et objekt fortrænger. Derfor vil de fleste massive objekter ikke svæve rundt, da de vejer mere end den luft de erstatter.
Line 73 ⟶ 74:
[[Kategori:Luftfart]]
[[Kategori:Gasbeholdere]]
| |||