Apollon: Forskelle mellem versioner

'''Apollon''' (oldgræsk: Ἀπόλλων, latin: Apollo) er lysets og sangens [[gud]] i [[græsk mytologi]] og hedder Apollo i romersk . Da [[digt]]ningen er styret af strenge krav til [[rytme]] og [[metrum]], er han også mådeholdets og den lysende forstands gud. Han sættes derfor gerne over [[Dionysos]], der var vildskabens og lidenskabernes gud. Apollon er søn af [[Zeus]] og [[Leto]] og tvillingtvillingebror medtil [[Artemis]]/[[Diana (gudinde)|Diana]]. Han er [[musisk]] og festlig, men også [[krig]]erisk og [[hævn]]gerrig.

Apollon blev en af grækernes mægtigste guder. HanDa erLeto sønvar afgravid Zeusmed ogApollon, Leto.måtte Forfulgthun afflygte fra den skinsygejaloux Hera, måtteZeus' den frugtsommeligekone. Leto flakke videnflakkede om for at finde et sted, der turde modtage hende og det ventede barn. Hun fandt et fristed på den omdrivende ø Delos, og her bragte hun Apollon og hans tvillingesøster Artemis til verden.

Apollon kom til Foikos, hvor han i en snæver dal ved foden af det tvetoppede bjerg Parnassos nedlagde en frygtelig slange ved navn Pyton eller Delfyne med sine pile. Sikkert er det grunden til, at han er hovedguden i helligdommen ved verdens navle Delfi.

Apollons hyppigst anvendte navnattribut Foibos dækker over modsætningerne i hans væsen; det kan betyde »Den blændende, skræmmende« og »Den strålende rene, rensende«. På den ene side er han den sølvbuevæbnede fjerntrammer, hvis pile spreder pest og pludselig død. På den anden side er han den rensende og helbredende guddom, selv et skønhedens lysende ideal, rank og ædel med gyldne lokker. Som ondtafværgeren, der bringer sundhed og trivsel, overstråler han endog Helios som solgud.

Størst anseelse opnåede Apollon som orakelgud i DelphiDelfi, hvor hans officielle navn er Loksias. Her forkyndte han fader Zeus’ vilje gennem sin præstinde Pythia, når stater eller enkeltpersoner bad om råd. Oraklet i DelphiDelfi var i lange tider Grækenlands højeste religiøse autoritet, som søgte at stifte fred mellem guder og mennesker.