Crossdressing: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Oversat og sammenstykket fra tre engelske artikler
 
m bot: fix links; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[FileFil:Crossdressing circa 1890 Frances Benjamin Johnston (right).jpg|thumb|Fotografen [[Frances Benjamin Johnston]] (til højre) crossdresser sammen med et par venner i 1890.]]
'''Crossdressing''' (''cross-dressing'') er et begreb, der dækker over det at bære [[tøj]] og andre ting, der normalt associeres med det modsatte [[køn]] i et givent samfund.<ref>"cross-dress." ''The American Heritage Dictionary of the English Language, Fourth Edition.'' Houghton Mifflin Company, 2004.</ref> Crossdressing forekommer både som forklædning, personlige præferencer og i fiktion både i nutiden og op gennem historien. Det har dog ikke nødvendigvis noget at gøre med seksuel identitet eller lignende.
 
Linje 7:
 
== Historie ==
[[FileFil:Hammar-hämtningen II. Thor klädes till brud.jpg|thumb|Thor forklædes som brud i Trymskvadet.]]
[[FileFil:Ingres coronation charles vii.jpg|thumb|Jeanne d'Arc som [[Jean-Auguste-Dominique Ingres]] forestillede sig hende i 1854.]]
Crossdressing er forekommet i det meste af den kendte historie og i mange samfund. Allerede i både den [[græske mytologi|græske]], den [[nordisk mytologi|nordiske]] og [[hinduistiske mytologi]] kendes en række eksempler, hvor både guder og helte har crossdresset. En del historiske personer vides at have crossdresset i varierende grad og af mange forskellige årsager. Crossdressing har også en rig historie i folklore, litteratur, teater og musik.
 
Linje 21:
Trods ovenstående skal vi dog frem til 1400-tallet, før der findes nogenlunde sikre vidnesbyrd om i hvert fald delvis crossdressing. Den franske kvinde [[Jeanne d'Arc]] deltog her i [[Hundredeårskrigen]] mod englænderne og medvirkede til deres nederlag. Hun blev imidlertid fanget af burgunderne, der overgav hende til deres engelske allierede, der underkastede hende en tvivlsom retssag i 1431. Blandt de punkter der blev taget op var, at hun havde gået i mandetøj, hvilket kunne anses for at være på grænsen til [[kætteri]]. Flere kunne dog vidne på, at hun havde gjort det for at undgå at blive voldtaget af vagterne, idet hun havde fæstnet bukser og [[tunika]] til hinanden, så bukserne ikke uden videre kunne hives af.<ref name="stjoan-center.com">[http://www.stjoan-center.com/Trials/#nullification Saint Joan of Arc's Trial of Nullification]. Kontrollet 12. februar 2006.</ref><ref>Ifølge ekspert i middelaldertøj Adrien Harmand, bar hun to lag bukser der var fæstnet til vamsen tyve steder. Det ydre lag bukser var lavet af støvleagtigt læder. [http://lerozier.free.fr/chausses.htm Jeanne d'Arc, son costume, son armure]{{sprogikon|fransk}}. Kontrolleret 23. marts 2006.</ref> Risikoen for voldtægt gjorde da også, at hun var lovligt undskyldt jf. de ovennævnte retningslinier. Resultatet af retssagen var imidlertid allerede givet på forhånd, og Jeanne d'Arc blev brændt på bålet.
 
Fra 1600-tallet og frem kendes flere eksempler på kvinder, der crossdressede og tjente som soldater. Et af de tidlige eksempler er [[Catalina de Erauso]], der i en årrække i første halvdel af 1600-tallet var en del af den spanske hær i Sydamerika under navnet ''Alonso Díaz Ramírez de Guzmán''. I en periode skal hun endda have tjent under sin egen bor, angiveligt uden at blive genkendt.<ref>{{citation|last=Erauso |first= Catalina de |title= Lieutenant Nun: Memoir of a Basque Transvestite in the New World| place= Boston |publisher= Beacon |year= 1996 |isbn= 0-8070-7072-6}}. Trans. Michele Stepto and Gabriel Stepto.</ref><ref>{{citation|last= Stepto |first= Michele |chapter= Introduction |pages= xxv-xliv |editor-last=Erauso |editor-first= Catalina de |title= Lieutenant Nun: Memoir of a Basque Transvestite in the New World| place= Boston |publisher= Beacon |year= 1996 |isbn= 0-8070-7072-6}}. Trans. Michele Stepto and Gabriel Stepto.</ref> Et århundrede senere var den svenske kvinde [[Ulrika Eleonora Stålhammar]] som korporal med i [[Den Store Nordiske Krig]] og giftede sig endda undervejs med en anden kvinde. Først fire år efter krigens afslutning, og mens Ulrika stadig var en del af den svenske hær, blev det opdaget af hendes søster. Ved en senere retssag blev hun anklaget for brud på Guds orden, men både hun og hendes hustru slap med mindre fængselsstraffe.<ref>Alf Åberg (Swedish) : ''Karolinska Kvinnoöden''</ref><ref>[http://runeberg.org/sqvinnor/0402.html Stålhammar, Ulrika Eleonora] (1864). I ''Anteckningar om svenska qvinnor''. Stockholm: P. G. Berg.</ref> Den engelske journalist [[Dorothy Lawrence]], der ville rapportere fra fronten under [[Første Verdenskrig]], havde derimod ikke det, der skulle til for at være soldat. Med hjælp fra flere soldater fik hun ganske vist forklædt sig som en, men ti dage få hundrede meter bag fronten sled så meget på nerverne, at hun endte med at gå til bekendelse. Hun slap dog for egentlig straf, for at historien ikke skulle slippe ud.<ref>Dorothy Lawrence (1919), [http://www.archive.org/details/sapperdorothyla00lawrgoog ''Sapper Dorothy Lawrence: the only English woman soldier, Late Royal Engineers 51st Division 179th Tunnelling Company BEF''], London:Lane.</ref>
 
I den mere fredelige afdeling har flere kunstnere gjort brug af crossdressing. Som eksempel kan nævnes [[Rrose Sélavy]], et pseudonym for den franske billedhugger [[Marcel Duchamp]]. Dette alter-ego opstod i en række fotografier, som [[Man Ray]] tog af Marcel Duchamp klædt som kvinde i 1921. Efterfølgende krediterede Marcel Duchamp flere værker til Rrose Sélavy, mens den surrealistiske poet [[Robert Desnos]] gjorde brug af navnet i en række [[aforisme]]r, [[ordspil]] og [[bakke snagvendt|bakken snagvendt]].
 
== Varianter ==
[[FileFil:Drag queens on Zhonxiao E RD--Taiwan Pride 2005.jpg|thumb|Drag queens ved Taiwan Pride 2005.]]
[[FileFil:Portrait of a woman seated in a garden (3331846327).jpg|thumb|Ukendt kvinde i have.]]
Der findes mange forskellige former for crossdressing og tilsvarende mange forskellige årsager til, at en person bliver involveret i det.<ref name = "eucwqo">''Rainbow Reader'', Fort Wayne, Indiana</ref> Nogle personer crossdresser, fordi de synes det andet køns tøj er mere komfortabelt, eller de bedre kan lide stilen. I dette tilfælde er det måske ikke altid åbenlyst for andre, for eksempel hvis de to køns tøj i forvejen minder om hinanden. Andre gør det måske åbenlyst for at chokere andre eller udfordre de sociale normer.
 
Linje 40:
I nogle tilfælde vil det ene eller begge medlemmer af et heteroseksuelt par crossdresse for at optænde den anden. For eksempel kan manden bærer nederdel eller lingeri, mens kvinden kan have boxer-shirts eller andet mandetøj på.
 
I den mindre synlige afdeling bruger mandlige drossdressere begrebet ''underdressing'' for det at bære kvindeundertøj under det mandlige tøj. Den kendte lavbudgets filmproducent [[Edward D. Wood, Jrjr.]] hævdede, at han ofte havde kvindetøj på under sin militæruniform under anden verdenskrig.
 
Nogle personer der crossdresser er i stand til at give et fuldstændigt indtryk af at tilhører det modsatte køn, herunder manerer, måder at tale på og efterligning af seksuelle karakteristika. Til mænd der på den måde vil gå for at være kvinder findes der forskellige videoer, bøger og magasiner om, hvordan man kan blive bedre til det.<ref>''Transformation'' magazine; interviews for ''Rainbow Reader'', Fort Wayne, Indiana</ref>
Linje 64:
Den historiske association af mandlighed med magt og kvindelighed med underdanighed og overfladiskhed betyder i nutiden, at en kvinde, der klæder sig i mandetøj, og en mand, der klæder sig i kvindetøj, vækker meget forskellige reaktioner. En kvinde, der klæder sig i mandetøj, anses for mere acceptabel. Ikke mindst [[feminist]]ers forsvar for social forandring har gjort meget for friere fortolkninger af både mænds og kvinders kønsroller, om end de stadig kæmper mod samfundets opfattelser.<ref>Butler, Judith, Gender Trouble: Feminism and the Subversion of Identity, Routledge, New York, 2008</ref><ref>Halberstam, Judith, Female Masculinity, Duke University Press, Durham and London, 1998</ref><ref>Epstein, Julia, Straub, Kristina; Eds, Body Guards: The Cultural Politics of Gender Ambiguity, Routledge, London, 1991</ref> Til gengæld er det blevet sværere at lave statistikker over kvinder der crossdresser, idet grænsen mellem kvinders crossdressing og almindelig påklædning er blevet uklar. For mænd er den derimod lige så klar, som den altid har været. Det er da også en af mange ting, der påpeges af den tredje bølge af feminister såvel som af nutidens maskuline bevægelse.
 
Kultur kan være meget dobbeltmoralsk, når det gælder crossdressing. En kvinde, der har sin mands skjorte på i seng, anses for attraktiv, men hvis en mand, har sin kones natkjole på i seng, anses det i bedste fald som en overskridelsen af grænsen for god smag. Tilsvarende blev [[Marlene Dietrich]] i smoking anset for meget erotisk, mens [[Jack Lemmon]] i kjole blev anset for latterlig.<ref>Blechner, M. J. (2009) ''Sex Changes: Transformations in Society and Psychoanalysis.'' New York: Routledge.</ref> Alt dette kan stamme fra en rigid kønsrolle for mænd. Som følge af den fremherskende dynamik mellem kønnene bliver mænd ofte mødt med diskrimination, hvis de afviger fra de maskuline normer, især hvis de ikke er klart heteroseksuelle.<ref>{{cite web |url=http://steinhardt.nyu.edu/scmsAdmin/media/users/lec321/Sirin_Articles/Sirin_McCriery__Mahalik_2004.pdf |title=Differential Reactions to Men and Women's Gender Role Transgressions: Perceptions of Social Status, Sexual Orientation, and Value Dissimilarity |publisher=NYU |format=PDF |accessdate=1. juni 2013 }}</ref> Gør en mand brug af feminint tøj anses det ofte for et trin ned i den kønssociale hakkeorden, men hvis en kvinde gør brug af mandetøj, har det mindre betydning i den vestlige verden, da kvinder traditionelt er blevet set som lavererangerende end mænd, hvilket skift at tøj ikke kunne ændre videre på. Følgen er at hvis en mand crossdresser, bliver han nemt betragtet som en kvasi-kvinde og måske endda som en utålelig legemliggørelse af konflikten mellem kønnene. Ifølge [[Judith Butler]]s værker følger kønnene en ritualiseret optræden, men mænds crossdressing bliver i denne optræden til et brud på det maskuline og en ødelæggende kopi af det feminine.<ref name=Butler>{{cite web|last=Butler|first=Judith|title=Performative Acts and Gender Construction: An Essay in Phenomenology and Feminist Theory|url=http://www.mariabuszek.com/kcai/PoMoSeminar/Readings/BtlrPerfActs.pdf|accessdate=1. juni 2012}}</ref>
 
Nogle nutidige psykoanalytikere anser ikke crossdressing for at være et psykologisk problem i sig selv, med mindre det påvirker en persons liv. Som [[Joseph Merlino (doktor)|Joseph Merlino]] skrev i sin egenskab af redaktør af bogen ''Freud at 150: 21st Century Essays on a Man of Genius'': "''[antag at]... jeg er en crosdsdresser, og jeg ønsker ikke at holde det til min kreds af venner eller selskab, og jeg ønsker at taget det med til min kone, og jeg forstår ikke, hvorfor hun ikke accepterer det, eller jeg tager det med til mit kontor, og jeg forstår ikke, hvorfor de ikke accepterer det, så bliver det et problem, fordi det påvirker mine forhold til andre og mit miljø.''"<ref>[[n:Dr. Joseph Merlino on sexuality, insanity, Freud, fetishes and apathy#Gender identity and Heteronormativity|Interview with Dr. Joseph Merlino]], David Shankbone, ''[[Wikinews]]'', 5. oktober 2007.</ref>
 
== Fiktion ==
[[FileFil:A Distinction with a Difference - JM Staniford.png|thumb|Satiretegning fra 1899 med den britiske koloniminister [[Joseph Chamberlain]] som kvinde.]]
Som nævnt under historie-afsnittet har crossdressing en meget lang historie indenfor fiktion. Det vil føre for vidt at gå ind på det hele her, men der kan dog nævnes en del eksempler, hvor figurer crossdresser, eller hvor skuespillere har gjort det som del af roller, det sidste i øvrigt til tider overlappende med det første.
 
Linje 81:
 
=== På scenen ===
[[FileFil:Miyagawa Isshô-Spring Pastimes-H.jpg|thumb|Mand og kabuki-skuespiller i kvindetøj ca. 1750.]]
På scenen gjorde den britiske dramatiker [[William Shakespeare]] brug af kvinder der crossdresser i flere af sine stykker, f.eks. ''[[Købmanden i Venedig]]'' (ca. 1598), ''[[Helligtrekongersaften (skuespil)|Helligtrekongersaften]]'' (ca. 1602) og ''[[Som man behager]]'' (ca. 1600). På hans tid var det imidlertid kun mænd, der havde lov at optræde, med det resultat at flere mandlige skuespillere optrådte som kvinder, der forklædte sig som mænd.<ref>[http://www.globe-theatre.org.uk/globe-theatre-female-roles.htm Globe Theatre Female Roles]</ref> Og selv i en af de kendteste stykker, [[Romeo og Julie]] (1597), var det antageligt drengen Robert Goffe, der var den første til at spille Julie.<ref>''Romeo and Juliet: A Guide to the Play'' af Jay Halio. Westport: Greenwood Press, 1998. ISBN 0-313-30089-5. S. 97</ref> Først i 1662 var [[Mary Saunderson]] antageligt den første kvinde til at spille rollen professionelt.<ref>''The London Stage, 1660–1800'' af William Van Lennep, Emmett L. Avery og Arthur H. Scouten. Carbondale: Southern Illinois University Press, 1965.</ref><ref>''Romeo and Juliet: A Guide to the Play'' af Jay Halio. Westport: Greenwood Press, 1998. ISBN 0-313-30089-5. S. 100-102</ref>
 
Linje 93:
 
=== Film og tv ===
[[FileFil:The Amazons 1917.jpg|thumb|Marguerite Clark, Eleanor Lawson og Helen Greene som tre piger opdraget som drenge i stumfilmen ''The Amazons'' fra 1917.]]
På film ses jævnt hen eksempler på figurer, der crossdresser. En af de mere klassiske er [[Billy Wilder]]s komedie ''[[Ingen er fuldkommen]]'' fra 1959, hvor [[Tony Curtis]] og [[Jack Lemmon]] er musikere, der må stikke af fra gangstere og for at få plads i et orkester, der skal ud af byen, må forklæde sig som kvinder. Et andet eksempel er komedien ''[[Victor Victoria]]'' fra 1982, hvor [[Julie Andrews]] skaber forvirring som en kvinde, der gør karriere forklædt som drag queen. 1993 bød på ''[[Mrs. Doubtfire]]'', hvor [[Robin Williams]] spiller en far, der forklæder sig som barnepige for at være sammen med sine børn. Endelig kan nævnes ''[[Big Momma's House]]'' fra 2000, hvor [[Martin Lawrence]] er en FBI-agent, der må forklæde sig som en ældre tyk kvinde, et koncept der blev genbrugt i yderligere to film.