Versionen fra 27. nov. 2013, 05:22 redigér Wikibruger (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 6.366 edits m →‎I dag: Opdatering af de nyeste kvartalstal fra Danmarks Statistik + link til den nyeste 2013-årsrapport fra Danmarks Statistik ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. maj 2014, 07:31 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.802 edits →‎Noter: DS' befolkningsinddeling Gå til næste forskel →
Linje 101: == Noter == :1.{{note\|1}} [[Danmarks Statistik]] inddeler befolkningen i i alt tre herkomstgrupper efter følgende principper<ref>[http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere.aspx?tab=dok "Indvandrere og efterkommere – Dokumentation", Danmarks Statistik, 2013]</ref>: :1.{{note\|1}} Det umiddelbart lave antal ''efterkommere'' i forhold til antallet af ''indvandrere'' i Danmark skyldes [[Danmarks Statistik]]s definition af ordet ''efterkommer'': Som ''efterkommere'' medregner Danmarks Statistik nemlig kun personer født i Danmark, hvor ingen af forældrene er født i Danmark (dvs. at begge forældrene er ''indvandrere'' (= "1.-generationsindvandrere")) – uanset om ''efterkommeren'' besidder sine forældres oprindelige [[Udlænding\|udenlandske]] [[statsborgerskab]], eller om ''efterkommeren'' har opnået [[Dansk indfødsret\|dansk statsborgerskab]]. (Således er Danmarks Statistiks brug af ordet ''efterkommer'' synonymt med betegnelsen "2.-generationsindvandrer".) Derimod medregner Danmarks Statistik ikke "3.-generationsindvandrere" (dvs. børn af 2.-generationsindvandrere) født i Danmark som ''efterkommere'', hvis blot én af deres forældre (dvs. en af 2.-generationsindvandrerne) har opnået dansk statsborgerskab. Således er antallet af indbyggere i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk højere end de af Danmarks Statistik oplyste tal. ("4.-generationsindvandrere" og fremtidige generationer medregnes derfor heller ikke som ''efterkommere'', selv om de rent [[Folkeslag\|etnisk]] kan være af 100% anden baggrund end dansk.)<ref>[http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere.aspx?tab=dok "Indvandrere og efterkommere – Dokumentation", Danmarks Statistik, 2013]</ref> ''Indvandrere'' er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. ''Efterkommere'' er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. ''Personer med dansk oprindelse'' er personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Personer i gruppen af "efterkommere" omfatter altså ikke alle efterkommere af indvandrere til Danmark. Man kan sige, at den gruppe, der ofte betegnes "2.-generationsindvandrere" (hvormed menes børn af indvandrere), vil tilhøre gruppen af efterkommere i Danmarks Statistiks forstand. "3.-generationsindvandrere" (dvs. børn af 2.-generationsindvandrere) vil imidlertid tilhøre gruppen af personer med dansk oprindelse, hvis blot én af forældrene har fået dansk statsborgerskab, inden barnet fødes. 3.-generationsindvandrere kan altså både optræde i gruppen af efterkommere og gruppen af personer med dansk oprindelse. Det samme kan i princippet være tilfældet for 4.-generationsindvandrere og alle senere generationer, men det er overordentlig sjældent, at en familie lever i adskillige generationer i Danmark uden at opnå dansk statsborgerskab. :2.{{note\|2}} [[Vesten\|Vestlige lande]] omfatter [[Den Europæiske Union#Medlemslandene\|alle 28 EU-lande]], visse øvrige lande i [[Europa]] ([[Andorra]], [[Liechtenstein]], [[Monaco]], [[San Marino]], [[Schweiz]] og [[Vatikanstaten]]) samt [[Den første verden\|den første verdens lande]] [[Canada]], [[USA]], [[Australien]] og [[New Zealand]]. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande i verden.

Indvandring: Forskelle mellem versioner