Forskel mellem versioner af "Kynisme (filosofi)"

82 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
Billede
m (Commons)
(Billede)
 
== Antisthenes ==
[[File:Giulio Bonasone - Diogenes and Antisthenes detail.jpg|thumb|[[Diogenes]] (t.v.) og [[Antisthenes]] (t.h.).]]
[[Antisthenes]] var en af Sokrates’ elever, og den fundamentale leveregel, at [[Dyd (filosofi)|dyden]] og ikke [[Hedonisme|nydelsen]] var målet med livet, fik han derfra. Han befandt sig i første række i en intellektuel revolution, hvor fokus blev flyttet mod denne verden og menneskets erkendelse af den gennem [[fornuft]]. Dagligdagen og menneskenes indbyrdes forhold var nu det væsentlige i denne filosofiske strømning frem for forholdet til guderne. Sokrates, der var en af tidens fremmeste filosoffer, sagde: ''’’Dyd er viden’’''{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} og i den ultimative harmoni mellem moral og fornuft findes menneskets sande eksistens. Antisthenes videreførte denne idé bogstaveligt og beskrev viden i den mest snævre form; at sand erkendelse kun var mulig for mennesket gennem de handlinger og valg, det selv foretog i livet. Herved udelukkede han alt andet end det, individet selv oplever i den fysiske verden; dvs. det er ikke muligt at erkende et fænomen gennem andre mennesker, men kun ved selv at opleve det. Det endelige resultat af denne logik var en rendyrket [[nominalisme]], og i sin etik blev han drevet mod en ekstrem [[individualisme]] og en afvisning af samfund, videnskab og næsten alt, hvad den græske verden forstod ved uddannelse. På den baggrund anså Antisthenes definitioner og forudsigelser for enten at være forkerte eller [[tautologi]]er, han sagde fx: ''’’En hest kan jeg se, men (fænomenet) hest kan jeg ikke se’’''{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}; en definition var en [[Cirkelslutning|cirkulær]] måde at fastslå en identitet, og fx at et træ er en plantevækst var ifølge hans logik det samme som at sige, at et træ er et træ.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
 
 
I kynismen var det principper, der blev lagt særlig vægt på: Det ene var individets selvstændige og absolutte [[Moralsk ansvar|moralske ansvar]], det andet var [[Frie vilje|viljens frihed]]. Det fik [[Epiktet]] til at beskrive kynikerne som ‘’retfærdighedens kæmpere’’.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Kynikerne fik stor betydning som forløbere for stoikerne. Den tætte forbindelse mellem de to skoler illustreres bl.a. i [[Juvenal]]s kommentar: ''’’Kynikeren adskiller sig kun fra stoikeren ved manglen på en [[tunika]]’’''.<ref>latin: ''"accipe quae contra ualeat solacia ferre et qui nec Cynicos nec Stoica dogmata legit a Cynicis tunica distantia"'', Juvenal XIII’’ (''tunika'' er ofte fejloversat med ''kappe'')</ref>
 
== Noter ==
<div class="references-small">
{{Reflist}}
</div>
 
== Kynisme i litteraturen ==
 
== Eksterne link ==
{{commonscat|Cynic philosophers}}
* [http://www.bbc.co.uk/radio4/history/inourtime/inourtime_20051020.shtml BBC.com: In Our Time on the Cynics]
* Artikel af F. Gerald Downing: [http://users.cyberone.com.au/myers/downing.html Christ and the Cynics]
* [http://www.newadvent.org/cathen/04582a.htm Kyniske filosofiske skole] – Katolske encyklopædi (på engelsk)
 
== Noter ==
<div class="references-small">
{{Reflist}}
</div>
 
[[Kategori:Filosofi]]
116.731

redigeringer