Kynisme (filosofi): Forskelle mellem versioner

 

== Antisthenes ==

[[Antisthenes]] var en af Sokrates’ elever, og den fundamentale leveregel, at [[Dyd (filosofi)|dyden]] og ikke [[Hedonisme|nydelsen]] var målet med livet, fik han derfra. Han befandt sig i første række i en intellektuel revolution, hvor fokus blev flyttet mod denne verden og menneskets erkendelse af den gennem [[fornuft]]. Dagligdagen og menneskenes indbyrdes forhold var nu det væsentlige i denne filosofiske strømning frem for forholdet til guderne. Sokrates, der var en af tidens fremmeste filosoffer, sagde: ''’’Dyd er viden’’''{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} og i den ultimative harmoni mellem moral og fornuft findes menneskets sande eksistens. Antisthenes videreførte denne idé bogstaveligt og beskrev viden i den mest snævre form; at sand erkendelse kun var mulig for mennesket gennem de handlinger og valg, det selv foretog i livet. Herved udelukkede han alt andet end det, individet selv oplever i den fysiske verden; dvs. det er ikke muligt at erkende et fænomen gennem andre mennesker, men kun ved selv at opleve det. Det endelige resultat af denne logik var en rendyrket [[nominalisme]], og i sin etik blev han drevet mod en ekstrem [[individualisme]] og en afvisning af samfund, videnskab og næsten alt, hvad den græske verden forstod ved uddannelse. På den baggrund anså Antisthenes definitioner og forudsigelser for enten at være forkerte eller [[tautologi]]er, han sagde fx: ''’’En hest kan jeg se, men (fænomenet) hest kan jeg ikke se’’''{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}; en definition var en [[Cirkelslutning|cirkulær]] måde at fastslå en identitet, og fx at et træ er en plantevækst var ifølge hans logik det samme som at sige, at et træ er et træ.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

 

 

I kynismen var det principper, der blev lagt særlig vægt på: Det ene var individets selvstændige og absolutte [[Moralsk ansvar|moralske ansvar]], det andet var [[Frie vilje|viljens frihed]]. Det fik [[Epiktet]] til at beskrive kynikerne som ‘’retfærdighedens kæmpere’’.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Kynikerne fik stor betydning som forløbere for stoikerne. Den tætte forbindelse mellem de to skoler illustreres bl.a. i [[Juvenal]]s kommentar: ''’’Kynikeren adskiller sig kun fra stoikeren ved manglen på en [[tunika]]’’''.<ref>latin: ''"accipe quae contra ualeat solacia ferre et qui nec Cynicos nec Stoica dogmata legit a Cynicis tunica distantia"'', Juvenal XIII’’ (''tunika'' er ofte fejloversat med ''kappe'')</ref>

 

== Kynisme i litteraturen ==

 

== Eksterne link ==

* [http://www.bbc.co.uk/radio4/history/inourtime/inourtime_20051020.shtml BBC.com: In Our Time on the Cynics]

* Artikel af F. Gerald Downing: [http://users.cyberone.com.au/myers/downing.html Christ and the Cynics]

* [http://www.newadvent.org/cathen/04582a.htm Kyniske filosofiske skole] – Katolske encyklopædi (på engelsk)

 

[[Kategori:Filosofi]]