Forskel mellem versioner af "Sukhoj Su-17"

1.632 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
(Drypvis udvidelse)
Su-17 påbegyndte tjeneste i [[Sovietunionens luftvåben]] i 1970. Flyet blev benyttet af de sovjettiske styrker i forbindelse med [[Sovjetunionens invasion af Afghanistan]] i 1980. Invasionen skete til støtte for den daværende kommunistiske regering i [[Afghanistan]], hvis flyvevåben ligeledes benyttede flyet. Brugen af flyet gav problemer som følge af de mange højtbeliggende flybaser, ligesom varme og støv medførte operationelle problemer. Mange landinger endte med eksploderede dæk, ligesom bremserne ofte brød i brand. En række uheld og nedbrud skete som følge af varmen og indtrængen af sand og støv i flyets mekaniske dele.
 
Den senere udviklede AL-21F motor viste sig dog at kunne modstå sand og brændstof forurenet med sand, og i 1985 var flåden af Su-17 fly mere flyvedygtig end det sovjettiske luftvåbens flåde af [[Sukhoj Su-25|Su-25'ere]] og helikoptere.<ref name="markovskiy">Markovskiy, Viktor. "Жаркое Небо Афганистана" {{ru sprog}}. ''Техника - Молодежи,'' 2000.</ref> Den første udgave af Su-17'erne blev hurtigt udskiftet med de mere brugbare Su-17M3 og Su-17M4. På trods af flyenes robusthed og lasteevne viste de sig dog mindre egnede i kamp i de bjergrige områder på grund af flyets høje angrebshastighed og beskedne navigationsevne. Dertil kom, at flyet var dårligt armeret mod anti-luftskyts artilleri. På grundlag af de indhentede erfaringer fik flyet under tjenesten yderligere beskyttelse af motor, hydraulik og brændstofsystem, men armeringen var fortsat utilstrækkelig sammenlignet med Su-25'erne.<ref name="markovskiy"/>
 
Fremkomsten af bærbare [[antiluftskyts]] missiler (MANPADS) som det sovjettiske [[Strela 2]] (indsmuglet fra Egypten) og de amerikanske [[FIM-43 Redeye]] og senere [[FIM-92 Stinger]] udgjorde en ny trussel og tvang Su-17-flyene til at operere presented a new threat and forced Su-17s to even higher operational altitudes. Revised i endnu større højde. Dette i kombination med, at flyene blev udstyret med 12 udseenderne af [[flare]]s, der affyredes automatisk under angreb, viste sig effektivt, og i 1985 gik kun en enkelt Su-17 tabt p.g.a. ild fra jorden.<ref name="markovskiy"/>
 
Som følge af, at flyvet måtte operere 3500–4000 m over jorden, ophørte Su-17'erne med at benytte ustyrede raketter og gik i stedet over til at anvende bomber, herunder [[termobarisk våben|termobariske våben]], og Su-25 overtog i stedet opgaverne med præcisionsangreb.<ref name="markovskiy"/> Mod slutningen af krigen blev de fleste Su-17'ere udskiftet med [[Mikoyan-Gurevich MiG-27]]'erne for at kunne teste den nye MiG-27 som [[jagerbomber]].
 
Su-17M3/4 blev benyttet under den [[Første Tjetjenske krig]] sammen med [[Sukhoi Su-24]]'erne og [[Sukhoi Su-25]]'erne til at udføre angreb på jorden samt rekognisering.<ref name="Goebel">Goebel, Greg. [http://www.airvectors.net/avsu17.html "The Sukhoi Su-7 & Su-17 'Fitter'."] ''AirVectors,'' 1 October 2011. Retrieved: 18 November 2012.</ref>
 
Med henblik på at eliminere angrebsfly med kun én motor fra det russiske luftvåben, trak [[Ruslands luftvåben]] de sidste Su-17M4'erne og MiG-23 og MiG-27'ere ud af tjeneste i 1998.
Omkring 550 fly er fortsat i tjeneste verden over.
 
==Operatører==
111.480

redigeringer