Økonomisk politik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m -Kategori:Politik efter type; ±Kategori:Politisk økonomi→Kategori:Økonomisk politik ved hjælp af Hotcat |
Økonom (diskussion | bidrag) forskellige ændringer og udvidelser |
||
Linje 1:
'''Økonomisk politik''' er en fælles betegnelse for de foranstaltninger, en [[offentlig myndighed]] benytter til at regulere den
I et [[demokrati]] føres den økonomiske politik af en [[regering]], der står til ansvar for et [[parlament]] og er underkastet parlamentarisk kontrol.
== Økonomiske mål ==
Overordnet kan der skelnes mellem [[liberalisme|liberalt]] inspirerede mål, hvor statens indgreb i den økonomiske aktivitet forudsættes at være så begrænset som overhovedet muligt, og [[kommunitarisme|kommunitaristisk]] inspirerede mål, hvor staten har en mere aktiv rolle i styringen af den økonomiske aktivitet.
* [[økonomisk vækst]]▼
* lav [[ledighed]]
▲* høj materiel velstand og [[økonomisk vækst]]
* lav [[inflation
* balance på [[betalingsbalancen]]s løbende poster
* en stabil [[valuta]]
▲* en stabil [[valuta]] .<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=99002 Jespersen & Svensson (1987)]</ref>
* opretholdelse af velfungerende markeder
Disse mål kan i et vist omfang stride imod hinanden, sådan at de politiske beslutninger vil bestå i et kompromis mellem dem. Det kan således i nogle tilfælde gælde hensyn til en ligelig indkomstfordeling og til at undgå [[forvridning]]er af den [[samfundsøkonomisk effektivitet|samfundsøkonomiske effektivitet]], idet f.eks. en [[progressiv skat]] på [[arbejdsindkomst]] skaber større lighed i forbrugsmulighederne, men samtidig kan påvirke [[arbejdsudbud]]det uheldigt.
I tidens løb har holdningen til de forskellige mål ændret sig. Hensynet til en stabil valuta, som tidligere har medført, at næsten alle vestlige lande har ført [[fastkurspolitik]] i forhold til hinanden, er i dag for de fleste valutaområders vedkommende afløst af et system med [[flydende valutakurs]]er, ofte i samspil med en direkte selvstændig [[inflationsmålsætning]] for det pågældende land. Her udgør Danmark dog en undtagelse, idet landet som det eneste [[OECD]]-land fortsat fører fastkurspolitik.
Ønsket om økonomisk vækst er kontroversielt i nogle kredse, der frygter, at fortsat økonomisk vækst vil give for store miljøproblemer. Synspunktet er blandt andet fremført af [[Romklubben]] med bogen [[Grænser for vækst]].
Forskellige økonomer, blandt andet [[de økonomiske vismænd]], har fremført det synspunkt, at ændringer i betalingsbalancen nogle gange kan være symptomer på forhold, som bør adresseres, men at balance på de løbende poster ikke i sig selv bør være et vigtigt slutmål for den økonomiske politik. Betalingsbalancen afspejler forskellen på et lands [[opsparing]] og [[investering]]er, og der kan være fornuftige grunde til, at disse to størrelser afviger fra hinanden i både den ene og den anden retning.<ref>[http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Artikler_og_kronikker/DORS036.HTM Niels Kærgård og Peter Birch Sørensen: Hvor interessant er betalingsbalancen? Kronik i Politiken 28/9 1998]</ref>
Også spørgsmålet om [[økonomisk ulighed]] er et omdiskuteret politisk emne med forskellige holdninger til, om det er et problem, hvis indkomstfordelingen bliver mere ulige.
▲I en [[velfærdsstat]] vil også en vis lighed i [[indkomst]]fordeling og et [[socialpolitik|socialt sikkerhedsnet]] være højt prioriteret.
== Midler i den økonomiske politik ==
Til de økonomiske mål, som [[beslutningstagen|beslutningstagerne]] prioriterer og vælger mellem, er der knyttet forskellige instrumenter, som de økonomiske eksperter anbefaler til at indfri målene. Midlerne kan opdeles efter art, virkning og primær [[aktør]].<ref>Clemmesen (2009), kapitel 4</ref>
{| class="wikitable"
Line 36 ⟶ 48:
|-
| [[Pengepolitik]]
| Under flydende kurser: At undgå konjunktursvingninger og inflationsudsving. Under faste kurser: At opretholde fastkurspolitikken
| Ændringer i [[rente]] og [[pengemængde]]
| Påvirker
|
|-
| [[Valutapolitik]]
| At
| [[Devaluering]] eller (sjældnere) [[revaluering]]
| Påvirker netto[[
| Staten
|-
Line 51 ⟶ 63:
| Indgreb i [[Løn (arbejde)|lønninger]] og [[pris]]er
| Påvirker løn- og prisniveau
| Staten
|-
| [[Arbejdsmarkedspolitik]]
| At forbedre strukturerne på [[arbejdsmarked]]et
| Ændringer i regler for [[dagpenge]] og [[aktivering]]
| Påvirker f.eks. arbejdstagernes jobsøgning
| Staten
|-
| [[Skat]]tepolitik
| At finansiere offentlige udgifter, påvirke indkomstfordeling og incitamenter
| Ændringer i skattesatser, afgifter og -regler
| Påvirker befolkningens adfærd og forbrugsmuligheder
| Staten
|-
| [[Konkurrencepolitik]]
| At forbedre [[konkurrence]]n på vare- og andre markeder
| Indgreb mod [[monopol]]forhold, [[kartel]]ler og lignende
| Sikrer lavere priser og større produktion
| Staten
|-
| [[Strukturpolitik]]
| At forbedre
|
| Påvirker [[innovation]]en i erhvervslivet
| Staten
|}
Strukturpolitik er et samlebegreb, som omfatter alle former for økonomisk politik, der er rettet mod mere permanente ændringer i modsætning til instrumenter, der har mere midlertidig/konjunkturafhængig karakter. Arbejdsmarkedspolitik, skattepolitik og konkurrencepolitik kan således alle betegnes som forskellige former for strukturpolitik.
== Begrænsninger i det økonomisk – politiske råderum ==▼
Også de forskellige instrumenter har i tidens løb vekslet i popularitet. Således var indkomstpolitik og valutapolitik relativt populære instrumenter i 1970'erne, hvor man i bl.a. Danmark forsøgte sig med begge dele; men erfaringerne har generelt været dårlige, og såvel indkomstpolitik som valutapolitik i form af officielt dekreterede ændringer i valutakursen ses sjældent nogle steder i dag. Til gengæld har strukturpolitiske tiltag med sigte på mere langsomme, men måske længerevarende ændringer gradvis fået mere fokus i den økonomiske politik.
[[OECD]] og [[Internationale Valutafond]] stiller krav til medlemslandenes økonomiske politik, når disse organisationer vurderer landenes [[kreditværdighed]]. [[EU]]'s [[konvergenskriterier]] betyder, at [[euro]]-landene skal tilpasse deres økonomiske politik til disse krav. [[Multinationalt selskab|Multinationale selskaber]] kan, f.eks. gennem [[outsourcing]] placere produktionen, hvor arbejdskraften er blillig og [[selskabsskat]]ten er lav. Disse tendenser sætter grænser for staternes muligheder for at føre en selvstændig økonomisk politik. [[Finanskrisen]] er det seneste eksempel på, at internationale forhold indskrænker landenes økonomiske råderum.▼
▲[[OECD]] og [[Internationale Valutafond]] stiller krav til medlemslandenes økonomiske politik, når disse organisationer vurderer landenes [[kreditværdighed]]. [[EU]]'s [[konvergenskriterier]] betyder, at [[euro]]-landene skal tilpasse deres økonomiske politik til disse krav. [[Multinationalt selskab|Multinationale selskaber]] kan, f.eks. gennem [[outsourcing]] placere produktionen, hvor arbejdskraften er blillig og [[selskabsskat]]ten er lav. Disse tendenser sætter grænser for staternes muligheder for at føre en selvstændig økonomisk politik. [[Finanskrisen]] er det seneste eksempel på, at internationale forhold indskrænker landenes økonomiske råderum.
== Noter ==
| |||