Henrik Løve: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
||
Linje 7:
Han grundlagde og udviklede en række senere byer: [[München]], [[Lübeck]], [[Stade]], [[Lüneburg]] og [[Braunschweig]], hvor han havde sit slot [[Dankwarderode]], og hvor han ligger begravet i [[katedral]]en, hvis opførelse han også stod for.
Henrik Løve var hertug af Bayern og Sachsen. Han var søn af [[Henrik den Stolte]]. Faderen døde i 1139 under kampen for at hævde sine besiddelser mod kejser [[Konrad 3. af Franken|Konrad 3.]], men hans moder Gertrud, kejser Lothars datter, forstod at føre hans sag så vel, at han ved udsoningen i 1142 ganske vist måtte afstå Bayern, men beholdt Sachsen med undtagelse af Nordmark (Brandenburg). I 1151 optog han på ny kampen og angreb Bayern, Året efter døde kejseren og efterfulgtes af Henrik Løves fætter og ven [[Frederik Barbarossa]], til hvem han straks trådte i et godt forhold. Han ledsagede Frederik på dennes første tog til Italien, hvor sakserne udgjorde halvdelen af den kejserlige hær, og fik efter sin hjemkomst Bayern tilbage (1155), dog således at Østrig afstodes og fra nu af dannede et eget hertugdømme.
I Bayern lagde han grunden til det senere [[München]], men [[Sachsen]] var dog hovedlandet, og med en kraftig og hensynsløs energi søgte Henrik Løve at undertvinge sine naboer, de hedenske vender, mod hvilke han havde taget korset under det 2. korstog 1147. Den egentlige kamp begyndte 1160, og 1164 var [[obotritter]]nes land erobret indtil [[Peene]]-ploden. Da fyrsten, [[Pribislav]], 1166 underkastede sig, fik han imidlertid den østlige del tilbage som len. Under største delen af kampen havde Henrik Løve været allieret med [[Valdemar den Store]], men viste sig ofte som en yderst upålidelig forbundsfælle, der sikrede sig selv "løvens part" og ikke tog i betænkning at slippe venderne løs på de danske, når disse blev ham for mægtige. Det erobrede land kristnedes og koloniseredes, og talrige stæder anlagdes, fx [[Lübeck]], som Henrik Løve 1158 tog fra sin vasal, grev [[Adolf af Holsten]]. De vendiske bisper blev ganske afhængige af Henrik Løve, der havde fået [[investitur]]en overdraget, og også i det egentlige Sachsen søgte han at bringe greverne og kirken ind under sig.
| |||