Obotritter: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet kort
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m småret
Linje 1:
[[fil:Niklot statue.jpg|thumb|Obotritternes [[Niklot]] (1090 – 1160)]]
[[Fil:Lutizenbund1.png|300px|thumb|Obotritternes udbredelsesområde omkring år 1000]]
 
'''Obotritter''' (tysk: '''Abodritter''') var et [[Vender|vendisk]] og [[slaverne|slavisk]] folkeslag, som boede i [[Nordtyskland]] omtrent i det område, som i dag hedder [[Mecklenburg]]. Øst for dem boede [[wilzer]]ne. Obotritterne havde i mange år en tæt forbindelse til [[Danmark]] på godt og ondt.
 
== Udbredelse og stammeinddeling ==
Obotritterne boede i størstedelen af det nuværende [[Mecklenburg]] og det østlige [[Holsten]]. De var underinddelte i flere stammer, således vagrier og polaber i vest, varnover i øst, raroger mellem disse og [[drevjaner]] vest for [[Elben]]. Obotritterne var omgivne af fjender: i syd, vest og nord af [[saksere]] og [[daner]], i øst af slaviske [[Vendiske riger#Pommern|pomoraner]] og [[Vendiske riger#Den liutiziske alliance|liutizer]] ([[vender]], [[sorber]]).
 
[[Fil:Lutizenbund1.png|300px|thumb|Obotritternes udbredelsesområde omkring år 1000]]
Obotritterne bedrev en omfattende handel og sørøveri. Øen [[Fehmarn]] var i 1000-talet det centrale område for de slaviske sørøvere. Hver stamme blev styret af en fyrste.
 
Obotritterne boede i størstedelen af det nuværende [[Mecklenburg]] og det østlige [[Holsten]]. De var underinddelte i flere stammer, således [[vagrier]] og [[polaber]] i vest, [[varnover]] i øst, raroger mellem disse og [[drevjaner]] vest for [[Elben]]. Obotritterne var omgivne af fjender: i syd, vest og nord af [[saksere]] og [[daner]], i øst af slaviske [[Vendiske riger#Pommern|pomoraner]] og [[Vendiske riger#Den liutiziske alliance|liutizer]] ([[vender]], [[sorber]]).
 
== Levevis ==
 
Obotritterne var egentlig agerbrugere, kvægavlere og fiskere men bedrev en omfattende handel og sørøveri. Øen [[Fehmarn]] var i 1000-talet det centrale område for de slaviske sørøvere. Hver stamme blev styret af en fyrste.
 
== Organisering ==
 
Ofte forenede imidlertid flere stammer sig om en fælles fyrste. Stammerne inddeltes i kredse. I spidsen for hver kreds stod en [[župan]]. Hver kreds havde sin egen kredsstad, hvor folket samledes i urolige tider. Kredsstæderne var ofte omgivne af søer og moser. Sådanne kredsstæder var blandt andre [[Plön]], [[Schwerin]], [[Ratzeburg]], [[Dobin (borg)|Dobin]] (i [[Dobin am See]] ved [[Schweriner See]]) og [[Ilow]] (også ''Ilenburg'', i [[Neuburg]]).
 
== Religion ==
Obotritternes religion lignede de andre slaviske stammers. De dyrkede især guden [[Svantevit]] i [[Arkona]] på [[Rügen]]. I historien fremtræder obotritterne først som [[Karl den Store]]s forbundsfæller i hans kampe mod saksere og vender. De anerkendte formelt [[franker]]nes overherredømme, men besejredes først i 955 af kejser [[Otto 1. (tysk-romersk kejser)|Otto 1.]]. Han tvang dem til at betale skat og at antage kristendommen. Flere gange gjorde de oprør, afbrændte [[Hamborg]], udryddede fuldstændigt kristendommen og nægtede tyskerne skat og tjenester. Fyrst Gottschalk var gift med en datter af den danske konge [[Svend Estridsen]]. Med dansk hjælp fik han gjort sig til herre over obotritterne. Han forsøgte på alle måder at indføre kristendommen men blev dræbt under et oprør i [[1066]]. Efter langvarige kampe mellem tyskere og slaver valgte obotritter og lutitser fyrsten Kruko fra [[Rügen]] som deres fælles hersker. Gottschalks søn, Henrik, søgte da bistand hos danskerne og dræbte Kruko omkring 1093 og udråbtes til konge i [[Lübeck]]. Snart omfattede hans vælde alene vagrierne. En tid efter Henriks død lykkedes det [[Knud Lavard]] at blive anerkendt som obotritternes overherre. Efter hans død i [[1131]] delte Henriks brorsøn Pribislav og [[Niklot af obotritterne]] magten. Tyskerne bekæmpede nu slaverne værre end nogen sinde før, og i løbet af 1100-tallet blev obotritterne næsten udryddede. Deres land blev tysk og kristent, hovedsagelig ved, at den saksiske hertug [[Henrik Løve]]s forestod en indvandring og kolonisering. Samtidig blev obotritterne angrebet nordfra af danskerne under [[Valdemar Sejr]].
 
Obotritternes religion lignede de andre slaviske stammers. De dyrkede især guden [[Svantevit]] i [[Arkona]] på [[Rügen]].
Rester af slavisk sprog fandtes endnu ved Elben helt ind i 1700-tallet.
 
== Historie ==
Den vigtigste kilde til Elbslavernes historie er præsten Helmolds "''Chronica slavorum''".
 
ObotritternesI religionhistorien lignedefremtræder deobotritterne andreførst slaviskesom stammers.[[Karl Deden dyrkedeStore]]s isærforbundsfæller gudeni hans kampe mod saksere og vender. I [[Svantevit808]] iangreb den danske konge [[ArkonaGodfred]] obotritterne og erobrede byen [[RügenReric]]. Inord historienfor fremtræderdet obotritterne først somnuværende [[Karl den StoreWismar]]s, forbundsfællerhvis ikøbmænd hansblev kampetvangsforflyttede modtil saksere og vender[[Hedeby]]. De anerkendte formelt [[franker]]nes overherredømme, men besejredes først i 955 af kejser [[Otto 1. (tysk-romersk kejser)|Otto 1.]]. Han tvang dem til at betale skat og at antage kristendommen. Flere gange gjorde de oprør, udplyndrede og afbrændte [[Hamborg]] i [[974]] og igen i [[983]], udryddede fuldstændigt kristendommen og nægtede tyskerne skat og tjenester. Omkring samme tid var obotritternes konge [[Mistivoj]] nær allieret med [[Harald Blåtand]] og senere med [[Svend Tveskæg]]. Fyrst [[Gottschalk]] var gift med en datter af den danske konge [[Svend Estridsen]]. Med dansk hjælp fik han gjort sig til herre over obotritterne. Han forsøgte på alle måder at indføre kristendommen men blev dræbt under et oprør i [[1066]]. Efter langvarige kampe mellem tyskere og slaver valgte obotritter og lutitser fyrsten [[Kruko]] fra [[Rügen]] som deres fælles hersker. Gottschalks søn, [[Henrik Gottschalksøn|Henrik]], søgte da bistand hos danskerne og dræbte Kruko omkring 1093 og udråbtes til konge i [[Lübeck]]. Snart omfattede hans vælde alene vagrierne. En tid efter Henriks død lykkedes det [[Knud Lavard]] i [[1129]] at blive anerkendt som obotritternes overherre. Efter hans død (han blev myrdet) i [[1131]] delte Henriks brorsøn [[Pribislav]] og [[Niklot af obotritterne]] magten. Tyskerne bekæmpede nu slaverne værre end nogen sinde før, og i løbet af 1100-tallet blev obotritterne næsten udryddede. DeresOmkring [[1160]] undertvang og kristnede den saksiske hertug [[Henrik Løve]] obotritterne, og deres land blev tysk og kristent,kristnet hovedsagelig ved, at den saksiske hertug [[Henrik Løve]]s forestod en indvandring og kolonisering. Samtidig blev obotritterne angrebet nordfra af danskerne under [[Valdemar Sejr]].
==Historie==
 
*[[808]]: Den danske kong [[Godfred]] angreb obotritterne og erobrede byen [[Reric]] nord for det nuværende [[Wismar]].
Rester af slavisk sprog fandtes endnu ved Elben helt ind i 1700-tallet.
*[[974]]: Obotritterne angreb [[Hamburg]]. Omkring samme tid var obotritternes konge [[Mistivoj]] nært allieret med [[Harald Blåtand]].
*[[983]]: Obotritternes konge [[Mistivoj]] plyndrede sammen med [[Svend Tveskæg]] [[Hamburg]].
*[[1129]]: Den danske konge [[Knud Lavard]] blev konge over obotritterne.
*[[1131]]: Knud Lavard blev myrdet.
*[[1160]] (ca.): [[Henrik Løve]] undertvang og kristnede obotritterne, og derefter blev de gradvis germaniseret
 
==Se også==
* [[Vendisk mytologi]]
 
== Litteratur ==
 
Den vigtigste kilde til Elbslavernes historie er præsten Helmolds "''Chronica slavorum''".
 
==Eksterne henvisninger==