Majorat: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
lidt mere om de danske majoraters historie
småændringer
Linje 3:
== Majorater i Danmark ==
 
I Danmark blev majorater indført efter [[enevælde]]ns indførelse i 1670 som følge af kongens[[konge]]ns behov for at skabe et nyt lag af loyale personer. I to forordninger kendt som Grevernes og Friherrernes Privilegier fra 1671 blev lovgrundlaget for den nye titeladel i form af [[lensgreve]]r og [[lensbaron]]er skabt, og i 1683 blev i forbindelse med [[Danske Lov]] indsat enfastsat bestemmelsebestemmelser om andre former for [[stamhus]]e. Allerede inden enevældetenevælden havde der dog i [[1500-tallet]] været tre tidligere forsøg på at oprette enkeltstående majorater, bl.a. [[Hesselagergaard]].<ref> John Erichsen og Ditlev Tamm (2014): Grever, baroner og husmænd. Opgøret med de store danske godser 1919. Gyldendal.</ref>.
 
[[Lensafløsningen]] i [[1919]] afskaffede majoraterne i Danmark. [[Grundloven]] af [[1849]] havde allerede ophævet privilegierne forbundet med besiddelse af et majorat, men selve majoraterne levede videre indtil 1919. Ved vedtagelsen af lensafløsningsloven eksisterede der i alt 74 majorater med jord: 21 grevskaber, 14 baronier, 31 stamhuse og otte [[fideikommis]]godser og slægtsgodser.<ref> John Erichsen og Ditlev Tamm (2014): Grever, baroner og husmænd. Opgøret med de store danske godser 1919. Gyldendal. S. 147.</ref>.