Garderhøjfortet: Forskelle mellem versioner

'''Garderhøj Fort''' var en del af [[Københavns Landbefæstning]]. [[Fort]]et blev anlagt i årene [[1886]]-[[1892|92]] som del af [[Københavns Landbefæstning]], men for private midler, og blev derefter udlånt til [[krigsminister|krigsministeriet]]. Krigsministeriet udlånte til gengæld [[oberstløjtnant]] [[E.J. Sommerfeldt]], der udformede befæstningen, og han designede fortet.

Den private forening, der stod bag opførelsen, hed "[[Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme]]", eller "Fædrelandets Forsvar". Den frivillige selvbeskatning fik skrabet 1.448.725,53 kroner sammen. Løbende ekstra indbetalinger og donationer fik beløbet op på ca 1.5 millioner kroner, hvilket i dag vil svare til ca 80 mio.000.000 kroner. {{km}}

Krigsministeriet disponerede over [[fort|fortet]] til [[1920]], hvor det blev nedlagt som fort, og i [[1921]] gik det tilbage til foreningen, som herefter udlånte det til ministeriet som [[ammunitionsdepot]],. ogFortet blev herefter i en årrække blev benyttet som øvelsesplads for forsvaret og politiet.

For driften af fortet står [[Experimentarium]], og sammen med Skoletjenesten Københavns befæstning, er der i dagdriver skoleforløb og masser af sjov at opleve på fortet.

Garderhøjfortet var ved genoverdragelsen til Garderhøjfonden i en ringe forfatning. Fortet var ikke blevet vedligeholdt i nogen nævneværdig grad, og var plaget af fugt, der trængte ind gennem vægge og lofter. Derfor har der været en kontinuerlig indsats, fra overdragelsen i 1996 til 2013, for at restaurere og sikre fortets nuværende udseende. Det store pansertårn er blandt andet sat i stand, og to "nye" kanoner er sat på plads. De to oprindelige blev hugget op i 1920<ref>Mangler</ref>,{{km}} og er nu erstattet af to lånte kanoner. Begge er af samme mærke, og næsten samme årgang. Hhv. [[1888]] og [[1889]]. Kontravægtene til forsvindingstårnene er ikke blevet rørt, så de står som de altid har gjort, og vidner om fortets alder og gamle forfald.