Forskel mellem versioner af "Danmarks økonomi"

3 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
Sproglige og enkelte faktuelle rettelser
(→‎Velfærdssystem: Rettelse af grammatik,stavning+omformulering)
(Sproglige og enkelte faktuelle rettelser)
 
===Samhandel===
Danmark er selvforsynende med [[energi]] - en betragtelig produktion af [[olie]], [[naturgas]] og [[vindenergi]]. Landets primære eksport er maskineri, instrumenter og fødevareprodukter. [[USA]] er Danmarks største ikke-europæiske handelspartner, som står for 5.8% af den totale danske eksporthandel. De primære eksportvareeksportvarer fra Danmark til USA er industrimaskiner, kemiske produkter, møbler, farmaceutiske produkter og kød på dåse, samt svinekød.
Den danske import fra USA består primært af [[flyvemaskine|fly]], [[computere]], maskineri og instrumenter. I Danmark eksisterer der ca. 250 firmaer, som er amerikansk ejede.
 
==1980' og 90'erne==
Fra [[1982]] ledteledede en centrum-højre regering Danmark, også kendt som [[firkløverregeringen]] under ledelse af den konservative [[Poul Schlüter]], til [[1993]]. Firkløverregeringen regeringenbrød søgteden atlange rettedekæde denaf ophobede økonomidevalueringer, somfastholdt varkronekursen underog pres.fik Detbugt gjordemed maninflationen. vedEn atophedet beholdeøkonomi budgetunderskudene.(forklaringførte til firkløverregeringensKartoffelkuren økonomiskeog strategien franedsat 1982økonomisk tilaktivitet 1993med søges)arbejdsløshed. I 1993 blev en ny regering valgtdannet. Denne gang under socialdemokraten [[Poul Nyrup Rasmussen]], som forblev statsminister indtil [[2001]]. Den nye regering søgte med succes at skære den officiellereducere arbejdsløsheden, der toppede med 12.5%. Den årlige, økonomiske vækst var på 2-3%. I [[november]], 2001 vandt [[Venstre|Venstre]] regeringsmagten sammen med [[Konservative]]. Det skete under ledelse af Venstres formand [[Anders Fogh Rasmussen]]. VK-regeringen beholdtebeholdt den høje skatteprocent, indtil skattenedsættelsen i 2003. VK-regeringen begyndteiværksatte også en reformergennemgribende kommunal reform for at forbedre den politiske administration af Danmark, reformeren reform, som vil træde i kraft den 1. januar 2007.
 
===00'erne===
I årene [[2004 og 2005]] har den danske økonomi været utroligt stærk - et niveau som sidst blev set i starten af 1970'erne. Budgetoverskudene har været over 30 milliarder [[Kronen|DKK]], og i 2006 forventer man at nå 39 milliarder kroner. Arbejdsløshed april 2006:4,8%(132.400),ikke set i 30 år.Arbejdsløsheden juni 2006:4,5%(123.100).
VK-regeringen bruger de årlige store overskud til at nedbringe Danmarks statsgæld. Danmarks statsgæld var på 417.8 milliarder DKK i slutningen af 2005.
 
===Velfærdssystem===
Danmark, og [[Norden]] generelt, har et udbredt og velholdt [[velfærdssystem]]. Dette system er populært; det sikrer bl.a. landets borgere gratis lægehjælp, fri [[uddannelse]] og arbejdsløshedsunderstøttelse. Over de sidste 20 år, har antallet af danskere på overførselsindkomst været stigende til omkring 1 million i den arbejdsdygtige alder, næsten 20% af landets befolkning.
Lægehjælpen og ældreplejen for ældre er specielt en byrde for velfærdssystemet, da der er en voksende del af ældre i befolkningen, og antallet af unge svarer ikke til antallet af ældre, der forlader arbejdsmarket. Dette har gjort, at diskussionen afom nødvendigheden foraf reformer i velfærdssystemet er blevet øget. Mere end en 1/3 af arbejdsmarkedetarbejdsstyrken er ansat i den offentlige sektor. Derved lever 61% af den voksne befolkning på kontantoverførsler eller som ansatte af statendet offentlige. (2005).
Den offentlige sektor er finansieret af høje skatter. [[moms|Momsen]] i Danmark er på 25% og sikresikrer staten en indtægt på handelen mellem mange firmaer og forbrugere. Indkomstskatten i Danmark ligger mellem 9- og 44% for lavindkomst familier,lavindkomstfamilier til 44- til 62% for middelklasse familiermiddelklassefamilier. 850,000 danskere (31% af alle ansatte og 44% af alle fuldtidsansatte) betaler en [[marginalskat]] på 62%. Det forventes, at antallet af danskere, der betaler en marginalskat i 2006, vil nå op på 925,000.
 
===Den danske model===
 
De sidste to år, (2004 og 2005), har den danske økonomi været overraskende stærk - overskudet i det statsbudgettet regnesanslås med at være påtil 39 milliarder DKK for 2006. Den danske regering bruger det meste af overskudet til en reducering af statsgælden. Mod slutningen af marts 2006 fremkom en rapport fra Danmarks Nationalbank, om, at udlandets gæld til Danmark er større end Danmarks gæld til udlandet, somhvilket betyder, at Danmarks gæld reelt er betalt tilbage.
 
[[EU]] har undersøgt Danmark, som en mulig model for en fremtidig europæisk social model[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4849694.stm]. Begrebet, der er døbt "[[Flexicurity]]", er baseret på det relativt fleksible arbejdsmarked, hvor jobudskiftning ikke er ukendt. Det er så forbundet med den brede og dybe sociale sikkerhed, velfærdssamfundet, der sikrer folk ydelser såsom gratis sygehus og uddannelse, samt ledighedsbistand.
 
==Grønland og Færøerne==
[[Grønland]] led afunder en økonomisk nedgang i starten af 1990'erne, men siden 1993 har økonomien forbedret sig. En stramtstram finanspolitik, ført af Grønlands Hjemmestyre, siden slutningen af 1980'erne, hjalp til at skabe en lav inflation og overskud på betalingsbelancenbetalingsbalancen, men prisen var en stigende udlandsgæld af Grønlands Hjemmestyres kommiciellekommercielle rettigheder. Siden 1990 har Grønland registreretkunnet enregistrere deficitunderskud på udlandshandeludlandshandelen.
 
Siden lukningen af Grønlands sidste [[bly]]- og zinkmine i [[1989]], er øens økonomi ene og alene afhænigafhængig af fiskeindustrien og de danske bevillinger. Selv ikke genoptagelsen af flere interessante hydrokarbonat- og mineralmineralundersøgelsesaktiviter undersøgelsesaktiviterhar haft effekt, da det vil tage flere år, før produktionen kan påbegyndes. Grønlands rejefiskeri er den største indtægtskilde, dog harer fangstnefangsterne dumpet til historiske lave niveau. [[Turisme]] er den eneste sektor, der givende vil kunne føre til nogen kortsigtede gevinster. Selv detdette bidrag ervil være minimalt, da sæsonen er kort og for demedfører høje udgifter. Den offentlige sektor spiller en dominerende rolle i Grønlands økonomi. Bevillinger fra Danmark og EUs fiskeriunderstøttelse erudgør ca. 1/2halvdelen af HjemmestyresHjemmestyrets indtægtskilder.
 
[[Færøern]]e er ogsåligesom afhængig,Grønland ligesomogså Grønland,afhængigt af fiskeriet og relateretrelaterede eksportområder. Uden den danske stats økonomiske redningsaktioner i [[1992]] og 1993, ville den færøske økonomi havevære gået bankerot. Siden [[1995]], har den færøske økonomi set en stigende vækst, men er forsat udsat for kollaps. Fornylig har boringer i farvandet omkring Færøerne givet håb forom færøske deporterfelter afmed olie- og naturgas. Disse deportermulige forekomster kan med tiden føre til basis for en økonomisk kickstart i enset langsigtetover periodetid.
 
==Oversigt==
Denne gennemtænktDen moderne marketsøkonomidanske markedsøkonomi bærer præg af både et højt teknologisk baseret landbrug, moderne små virksomheder og store selskaber, enet storstort statsligstatsligt velfærdssystem, komfortablehøj levestandarter.levestandard og en stor afhængighed af samhandel.
Danmark er en neteksportørnettoeksportør af fødevarefødevarer og nyder godt af overskud på betalingsbalancen. Landets centrum-højre regeringensregerings opgaver er at reformere landets administration og videreførelse afvidereføre privatisering af statsejetstatsejede virksomheder. Regeringen har værethaft succesfuldsucces imødekommelsenmed afat deopnå sine økonomiske mål, og har endvidere opnået at imødekommekunne efterleve den tredje fase i den Økonomiske og Monetære Union ([[ØMU]]), Danmark ikkehar valgt ikke at skifteudskifte dens møntfod DKK udkronen med Euroeneuroen, men dog fører Danmark en fastkurspolitik medover for [[Euro|Euroeneuroen]]. VækstVæksten i 2005 var treven, men over den lille stigning på 0.3% i 2003. På grund af dendet høje BNP pr. indbygger, velfærdsfordele, en lav [[Gini-indeks]] og politisk stabilitet, nyder det danske folk godt af levestandarten levestandard, som er meget højere end gennemsnittet i verden. EnEt langsigtet problem vil være den voksende gruppe af ældre, der muligvis vil førerføre til forringelser af velfærdssystemet.
 
===Fakta===
 
 
'''BNP - (BruttoNationalProduktetBruttonationalproduktet):''' $182.1 milliarder (2005 ca.)
'''BNP - (officiel udvekslingrate):''' $254.1 milliarder (2005 ca.)
'''Arbejdsløshedsprocent:''' 5.7% (2005 ca.)
'''Befolkning under fattigdomsgrænsenefattigdomsgrænsen:''' NA
 
'''HusholdningsinkomstHusholdningsindkomst eller forbrug pr:'''
<br>''laveste 10%:'' 2%
</br>''højeste 10%:'' 24% (2000 ca.)
'''Budget:'''
<br>''indtægter:'' $148.8 milliarder
<br>''udgifter:'' $142.6 milliarder, indkluderet kapital udgifterkapitaludgifter på $500 millioner (2005 ca.)
'''Offentlig gæld:''' 40.4% of GDP (2005 ca.)
 
'''landbrug - produkter:''' byg, hvede, kartofler, roesukker, rødbede; svin, mælkeprodukter;, fisk.
'''Industrier:''' jern, stål, rustfri metaller, kemikalerkemikalier, fødevare forarbejdningfødevareforarbejdning, maskineri- og transport udstyrtransportudstyr, tekstiler and klædestykker, elektronik, konstruktioner, møbler og andre træprodukter, skibsbygning, vindmøller.
'''Industri produktionIndustriproduktion vækstrate: 4% (2005 ca.)
'''Elektricitet - produktionElektricitetsproduktion:''' 43.32 milliarder kWh (2003)
 
'''Elektricitet - produktion pr. område:'''
'''Olie - import:''' 195,000 tønder/dag (2001)
 
'''Olie - bevistepåviste reserver:''' 1.23 milliarder tønder (1 Januar 2002)
'''Naturgas - produktion:''' 8.38 milliarder ku/m (2001 ca.)
'''Naturgas - import:''' 0 ku/m (2001 ca.)
'''Naturgas - bevistepåviste reserveserreserver:''' 81.98 milliarder ku/m (1 January 2002)
'''Betalingsbalance:''' $7.019 milliarder (2005 ca.)
Anonym bruger