Huset Medici: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
No edit summary |
||
Linje 36:
Nogle af de tidligste familiemedlemmer gjorde sig i tekstilhandel især med [[Frankrig]] og [[Spanien]], mens andre familiemedlemmer i slutningen af 1300-tallet fik enkelte positioner indenfor bystyret i Firenze. Dog var nogle af Medici-medlemmerne involveret i uheldige hændelser såsom forsøg på statskup mm, hvilket gjorde at dele af Medici-familien blev banlyst for arbejde indenfor bystyret, mens enkelte medlemmer sågar blev bortvist fra Firenze. Det var dog ikke hele Medici-familien, der blev banlyst for arbejde indenfor bystyret, idet der blev gjort to undtagelser. Den ene undtagelse indebar [[Averardo de' Medici]] og den del af Medici-familien, der nedstammede fra ham. Alverardo var far til [[Giovanni de' Medici]], og det var herfra at dynastiet begyndte.
[[Fil:Bronzino-Giovanni-di-Medici-cropped.jpg|thumb|135px|right|Giovanni de' Medici stiftede ''Medici banken'', og grundlagde dermed Medici-familiens store velstand.]]
[[Giovanni de' Medici]] øgede familiens velstand igennem stiftelsen af ''Medici banken''. Denne bank blev en kæmpe succes, som især omkring starten af 1400-tallet vækstede i gazelle tempo, hvilket gjorde at banken åbnede en masse nye filialer rundt omkring i de forskellige europæiske lande. Endvidere gjorde bankens succes ikke alene Medici-familien til den rigeste i Firenze, men faktisk blev familien den rigeste i hele [[Europa]]. En væsenlig faktor til bankens succes var, at man havde formået at sikre sig, at [[Pave]]n blev kunde af banken. Giovanni havde nemlig taget en stor chance med en tideligere [[pirat]] ved navn ''Baldassarre Cossa''. Cossa var nemlig kommet til Giovanni, idet han ønskede at lave et radikalt karriereskifte og derfor skulle bruge nogle penge til at finansiere dette. Cossa ønskede at blive Pave. På dette tidspunkt (starten af 1400-talet) var kirken i oprør og kaos, og Giovanni indså derfor, at selv en mand som Cossa, der som sagt havde en fortid som pirat, havde en chance for at blive valgt som pave. Derfor valgte Giovanni offentligt at støtte Cossa i kampen om at blive pave. Dette var en kæmpe risiko som Giovanni påtog sig. Dette lykkes dog Cossa i [[1410]] at blive udnævnt pave under navnet [[Modpave Johannes 23.|Pave Johannes d. 23.]] Det første den nye pave gjorde var at tilbagebetale sin gode ven, Giovanni, ved at gøre ''Medici banken ''til den officielle bank for Paven. Paven var frontfigur for kirken, og på daværende tidspunkt (starten af 1400-tallet) var kirken den absolut største og mest magtfulde organisation i verden, og derfor var Paven nok den mest betydningsfulde kunde man på daværende tidspunkt kunne have.
Line 42 ⟶ 43:
=== 15. århundrede ===
==== Cosimo de' Medici ====
[[Fil:Cosimo.jpg|thumb|135px|right|Statue af Cosimo. Statuen er indgraveret i bygningen [[Galleria degli Uffizi|Uffizi]]]]
{{uddybende|Cosimo de' Medici|Filippo Brunelleschi|Italiensk renæssance|Donatello}}
Efter [[Giovanni de' Medici]]'s død i 1429 overtog hans søn, [[Cosimo de' Medici]], ledelsen af familien og dens forretninger. Giovanni havde rådet Cosimo til ''ikke'' selv at opsøge indflydelse indenfor bystyret, men derimod vente på, at han ville blive tilbudt en førende stilling indenfor bystyret i Firenze. Cosimo fulgte farens råd og valgte derfor, præcis ligesom hans far havde gjort det, at holde sig i baggrunden og overlade det til andre indflydelsesrige familier om at besidde de ledende stillinger indenfor bystyret. Det kan godt være, at Cosimo ikke besad nogle officielle stillinger indenfor bystyret, men i kraft af hans enorme velstand havde han dog formået at øge hans indflydelse i byen. Således havde Cosimo stor indflydelse på hvilke personer, der fik de forskellige embeder indenfor bystyret. Så på trods af, at han ikke officielt besad nogle store embeder indenfor bystyret, så havde han store magtbeføjelser og havde dermed stor medbestemmelse på hvad der forgik i Firenze.
<br />
<br />
<u>Cosimo's forhold til kunsten og Brunelleschi</u>:
Line 48 ⟶ 53:
En af de personer som Cosimo offentlig støttede var [[Filippo Brunelleschi]], som var [[arkitekt]], opfinder og entreprenør. Brunelleschi havde ofte været op at skændes med bystyret i Firenze, fordi han var meget radikal og nytænkende hvad design andgik, og han var derforuden ikke klar til at gå på kompromi med hans design og planer. Derfor var diskussioner mellem Brunelleschi og bystyret ofte udmundet i, at Brunelleschi var blevet smidt ud af forhandlings-lokalerne. Cosimo havde dog set potentiale i Brunelleschi's ideer, og havde derfor hjulpet ham.
[[Fil:Bunelleschi.jpg|thumb|135px|right|Statue af Brunelleschi belligende nær Firenze's domkirke.]]
De nye radikale idéer, som Brunelleschi stod for, kom fra det [[Antikkens Rom|antikke romerrige]]. Interessen for det antikke romerrige blev delt med Cosimo, og sammen med Cosimo havde Brunelleschi studeret flere værker fra det antikke romerrige. Således havde Cosimo og Brunelleschi eksempelvis rejst til [[Rom]], hvor man havde studeret flere historiske bygninger såsom [[Pantheon]]. Det var ikke første gang, at folk havde studeret det antikke romerrige, men det var første gang, at man så grundigt og detaljeret havde studeret det antikke, som tilfældet var med Brunelleschi. I [[middelalderen]] havde man nemlig anset det for fagligt at studere fortiden og dermed også antikken. Denne faretrussel havde gjort, at mange mennesker havde holdt sig væk fra selv at studere fortiden, og derforuden ønskede de heller ikke at blive belært eller præsenteret for det antikke. Blandt andet derfor havde Brunelleschi's nye idéer i starten svært ved at slå igennem. Cosimo påskønnede dog Brunelleschi's idéer, og han var selv stor fortaler for at studere antikken. Derfor støttede Cosimo alle de kunstnere, der var fortaler for denne "nye" form for kunst, der havde sin baggrund i det antikke. Foruden Brunelleschi talte denne række af kunstnere som Cosimo offentligt støttede blandt andet også [[Donatello]], [[Michelozzo Michelozzi|Michelozzo]] og [[Filippo Lippi]].
Line 53 ⟶ 59:
Dette skulle dog ikke være det eneste værk af Brunellechi, som både var med til at understrege Medici-familiens nye magtposition i Firenze og Brunelleschi's geniale evner indenfor arkitektur og bygnings-konstruering. Brunellechi havde nemlig i [[1420]] fået til opgave at konstruere kuplen på [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze's katedral]], og igen havde Cosimo været en afgørende faktor for at Brunelleschi havde fået orderen. Dette var en enorm opgave, idet det ville ende ud med at blive verdens største kuppel. Katedrallen havde været en af Firenze's helt store skampletter, idet at man i over hundred år ikke havde kunne finde en løsning på hvordan man skulle konstruere den sidste del af katedrallen, nemlig kuplen. Man havde således stået med en katedral-bygning, som ikke kunne gøres helt færdig, fordi man havde været overambitiøse mht. kuplens størrelse. Mange tideligere arkitekter havde måtte opgive, men Brunellechi var sikker på, at han kunne løse opgaven. Cosimo fulgte derfor Brunellechi's arbejde med stor interesse, og han kunne derfor se, at projektet gik fremad, og at det så ud til at Brunelleschi kunne fuldføre den store opgave. På grund af byggeriet størrelsesorden, så var det dog en langsommelig proces som var meget tidskrævende.
<br />
<br />
<u>Cosimo's fordrivelse fra Firenze</u>:
[[Fil:Firenze-cupola.jpg|thumb|200px|right|Den enorme kuplen, som Brunellechi byggede, og som ente med at blive et magtsymbol for Medici-familien.]]
I [[1433]] var rivaliserende familier i Firenze, bl.a. Albizzi-familien og Strozzi-familien, blevet trætte af Cosimo's stigende indflydelse og magt over Firenze. Denne magt var steget på trods af, at Cosimo ikke besad nogle statslige embeder. Disse såkaldte "''anti-Medici kræfter''" satte derfor Cosimo i fængsel og anklagede ham for højforræderi. Cosimo undslap dog fangeskabet som følge af vellykket bestikkelse af vagter m.fl. Herefter flygtede Cosimo fra Firenze. Dette bevirkede endvidere at Brunellechi's kuppel-byggeri midlertidigt blev standset, idet at Cosimo, som tideligere omtalt, var en af de helt store støtter af Brunellechi. Efter Cosimo's flugt begyndte Firenze dog at gå ind i en nedgangs periode. Medici-familien havde været en af de helt store drivkræfter bag Firenze's fremgang. Derfor besluttede man blot et år efter Cosimo's flugt fra byen at tilbagekalde ham. Man tilbød Cosimo en officiel titel, som i bund og grund betød, at han blev enevældig hersker af Firenze. Herpå kunne Brunellechi på ny genoptage arbejdet med kuplen, og i 1436 stod kuplen færdig, og katedrallen var dermed klar til indgivelse. [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze's katedral]] er i dag byens helt store varemærke og turistattraktion, og for at sætte Brunellechi's arbejde i perspektiv, så forblev kuplen den største selvbærende kuppel helt frem til 1881. Brunellechi's kuppel var en kæmpe bedrift, og var med til at illustrere Medici-familiens storhed.
Cosimo stod bag endnu en ikonisk bygning i Firenze, nemelig ''Medici Paladset'', som han i 1444 bestilte af en anden kendt arkitekt, [[Michelozzo Michelozzi]]. Den dag i dag står ''Medici Paladset'' stadig i nogenlunde samme stand, som det blev opført i tilbage i midten af 1400-tallet. Paladset afslører endvidere også Cosimo's store kunstinteresse, idet dette palads stadig indeholde nogle af de kunstværker, som Cosimo i sin tid bestilte. Her kan man eksempelvis nævne [[Fresko|fresko-malerier]] af Medici-familien selv, også var [[Donatello]]s berømte bronze ''David-statue'' også bestilt til at stå i ''Medici Paladset'', men denne statue blev dog flyttet i forbindelse med Medici-familiens flugt fra Firenze i 1494.
[[Fil:301_Piero_de_Medici_01.JPG|thumb|115px|right|Skulptur af ''Piero I de' Medici''.]]
==== Piero I de' Medici ====
Line 64 ⟶ 74:
==== Lorenzo de' Medici ====
{{uddybende|Lorenzo de' Medici|Leonardo da Vinci|Sandro Botticelli|Michelangelo}}
[[Fil:Verrocchio Lorenzo de Medici.jpg|thumb|115px|right|Skulptur af ''Lorenzo de' Medici'' fremstillet af [[Andrea del Verrocchio|Verrocchio]].]]
[[Lorenzo de' Medici]] var Piero's ældste søn, og det var derfor ham, der overtog magten efter farens død i 1469. Lorenzo's bror, [[Giuliano de' Medici|Giuliano]], agerede dog som medhersker. Man skal huske, at selvom Lorenzo reelt fungerede som enevældig hersker af Firenze (sammen med Giuliano), så var det ikke en titel han officielt havde fået. Bystyret i Firenze havde karakter af et demokrati, men i kraft af Medici-familiens position i byen, så kunne Lorenzo anvende sig af metoder såsom bestikke, trusler, giftemål eller sågar selv udvælge de embedsmænd, der sad i bystyret. Derfor fungerede Medici-familien's overhoved (altså Lorenzo) reelt også som hersker af Firenze. Disse metoder havde Lorenzo's far og farfar også anvendt til at skaffe sig overherredømmet over byen, men til forskel fra hans forfædre, så blev de andre rivaliserende familiers politisk frihed foralvor indskrænket under Lorenzo's styre. Der har altid fundet magtkampe sted i Firenze mellem rivaliserende familier, og Lorenzo's regeringsperiode var da heller ingen undtagelse.
<br />
<br />
<u>Attentat på Lorenzo og Giuliano:</u>
Pga. af disse mange magtkampe mellem de rivaliserende familier, så viste Lorenzo, at det var af stor vigtighed at have mange loyale venner. Lorenzo anvendte derfor en metode, der bedst kan sammenlignes med en [[mafia]]-film, til at skabe sig et stort netværk af loyale venner. "Mafia"-metoden gik i sin enkelthed ud på at handle i vennetjenester. På trods af Lorenzo's store netværk, så var der dog stadig magtfulde kræfter der ikke kunne stilles tilfreds og ville af med Medici-familien. Det drejede sig især om Pazzi-familien, som var Firenze's anden rigeste familie. Pazzi-familien fik opbakning fra Paven ([[Pave Sixtus IV]]), der ønskede at skille sig af med Medici familien af flere årsager. For det første var Paven dybt forgældet til Medici-familien, og derudover stod Lorenzo's kærlighed til en ny og mere radikal form for kunst i stærk kontrast til de kirkelige værdier. Pazzi-familien viste dog godt, at det ikke var nok at dræbe kun Lorenzo, idet hans bror, Giuliano, i så fald bare kunne overtage familievirksomheden. Derfor var man nødt til at dræbe dem begge samtidig. Man valgte, at attentatet skulle finde sted i [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze's katedral]], mens både Lorenzo og Giuliano begge overværede en gudstjeneste. Attentatet fandt sted i 1478, og her lykkes det kun sammensværgelsen at dræbe Giuliano - Lorenzo overlevede. En stor del af Firenze's befolkning overværede attentat-forsøget i katedrallen den dag. Forfærdet af hvad de havde overværet, tillod de efterfølgende Lorenzo at straffe de skyldige familie i Firenze hårdt. Der var dog stadig kræfter udenfor Firenze's grænser der ønskede Lorenzo død, eksempelvis Paven. Det lykkes dog Lorenzo efterfølgende vha. gode diplomatiske evner, bestikkelse og ikke mindst hans store netværk af loyale venner at slutte fred med disse fjendtlige kræfter.
<br /> <br / <u>Lorenzo's forhold til kunsten:</u>
[[Fil:Michelangelo portrait.JPG|thumb|175px|right|Portræt af [[Michelangelo]], som havde tæt forbindelse til Medici-familien især Lorenzo. ]]
Lorenzo var ligesom både hans far og farfar meget fascineret af kunst og kultur. Han var også selv kunster som eksempelvis selv skrev digte. Lorenzo's personlige omgangskreds af venner indeholdte også en række af datidens store kunstnere bl.a. [[Andrea del Verrocchio]], [[Leonardo da Vinci]], [[Sandro Botticelli]] og [[Michelangelo]]. Disse kunstnere var ofte gæster i ''Medici Paladset'', hvor de bl.a. spiste med og debatterede forskellige kulturelle emner. Michelangelo var sågar blevet adopteret af Medici-familien, og havde derfor boet i ''Medici Paladset'' i hele fem år, og han havde derfor bl.a. vokset op sammen med Lorenzo's to egne sønner [[Piero II de' Medici|Piero II]] og [[Pave Leo 10.|Giovanni]].
Line 76 ⟶ 94:
Lorenzo var dog god til at anvende sine forbindelse og en grund til, at Paven og Medici-familien endte med at slutte fred var, at Lorenzo sørgede for at sende en række kunstnere fra Firenze, heriblandt Botticelli, til Rom for at male forskellige værker i [[Det Sixtinske Kapel]]. Hermed opnåede han en alliance med Paven. Personligt bestilte Lorenzo ikke selv mange kunstværker, men han sørgede hele tiden for, at hans venner, de florentinske kunstnere, fik en masse andre ordrer, og på denne måde hjalp han både de florentinske kunstnerene, og samtidig skaffede han også selv en masse vigtige alliancer med dem der bestilte værkerne (ofte højtstående familier).
Det er vigtigt at påpege, at under Lorenzo's ledelse, der nåede Firenze nye højder hvad kunst og kulturliv angik.
<br /> <br />
<u>Lorenzo og ''Medici Banken'':</u>
Line 225 ⟶ 245:
|}
==
* TV-serie: ''[http://www.imdb.com/title/tt0392433/ Medici: Godfathers of the Renaissance]'' (2004)
== Fodnoter ==
{{reflist|2}}
== Litareturliste ==
* [[Giorgio Vasari]] (1550), ''Lives of the Artists''
*{{cite book |title=The House of Medici: Its Rise and Fall |url=http://books.google.com/books?id=i3doAAAAMAAJ&q=praying+to+God+to+give+me+grace+to+perform+what+every+citizen&dq=praying+to+God+to+give+me+grace+to+perform+what+every+citizen&pgis=1 |last= [[Christopher Hibbert|Hibbert, Christopher]]|first=|year=1975|publisher=Morrow|isbn=0-688-00339-7}}
{{Renæssance}}
| |||