Kirstine Meyer: Forskelle mellem versioner

Allerede som 35-årig blev Kirstine Meyer [[18. december]] [[1896]] enke og dermed eneforsørger for deres søn Johannes, der barndommen igennem tilbragte meget tid i Jannik Bjerrums hjem med fætre og kusiner – især når Kirstine Meyer var på rejse som [[censor]] eller på ferie – ofte vandreferier i [[Østrig]] med de to naturvidenskabelige veninder [[Hanna Adler]] (som livet igennem var til stor inspiration for Kirstine Meyer{{kmkilde mangler|dato=Uge 36, 2014}}) og [[Thyra Eibe]].

I [[1899]] fik Kirstine meyer [[Videnskabernes Selskab]]s guldmedalje for artiklen ''Om overensstemmende Tilstande hos Stofferne''. Artiklen blev trykt i [[1900]] og var en sammenlignende undersøgelse af 30 forskellige stoffer mht. [[tryk]], [[rumfang]] og [[temperatur]]. Hun forsvarede sin doktordisputats i [[1909]] på en afhandling om ''Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne'' og blev således den første kvinde i Danmark, der fik en [[Dr.phil|filosofisk doktorgrad]] i et naturvidenskabeligt emne. Afhandlingen (som i øvrigt fire år senere blev udgivet i bogform i [[Tyskland]]), gennemgik forskellige forestillinger om varmens natur, og Kirstine Meyer påviste blandt andet, at grundlaget for den nutidige temperaturmåling, der baseres på de to faste fikspunkter [[is]]' smeltepunkt og [[vand]]s [[kogepunkt]], ikke stammer fra den polske videnskabsmand [[Gabriel Daniel Fahrenheit|Fahrenheit]], som man hidtil havde troet, men fra danskeren [[Ole Rømer]]{{kmkilde mangler|dato=Uge 36, 2014}}.

I perioden [[1885]]-[[1909]] var Kirstine Meyer tilknyttet N. Zahles skole som lærerinde i naturlære, og havde her ry som en inspirerende og kyndig underviser.{{kmkilde mangler|dato=Uge 36, 2014}} Inspireret af en pædagogisk rejse til [[London]] gik hun som noget helt nyt i Danmark ind for, at eleverne i undervisningen skulle gøre sig erfaringer gennem praktiske forsøg.

Meyer var medlem af flere udvalg, der behandlede [[Folkeskoleloven|Skoleloven]] af 1903, og det er blandt andet hendes fortjeneste{{kmkilde mangler|dato=Uge 36, 2014}}, at fysikundervisningen blev gjort mere eksperimentel samtidig med, at der indførtes elevøvelser. Meyer skrev forskellige afhandlinger om Rømer. Sammen med Thyra Eibe, der var [[latin]]kyndig, studerede hun Rømers latinske håndskrift ''Adversaria'', som indtil da havde været opbevaret upåagtet på [[Københavns Universitets Biblioteksservice|Københavns Universitets Bibliotek]]. ''Adversaria'' blev genudgivet i [[1910]] og afslørede Rømers viden inden for [[astronomi]], [[fysik]], [[matematik]] og [[konstruktion]].

I [[1910]] blev hun udnævnt til faglig medhjælper for undervisningsinspektøren for gymnasierne. Hun var blevet forbigået i 1903 af [[Martin Clarentius Gertz]], selvom hendes lærer og professor [[Christian Christiansen (fysiker)|C. Christiansen]] havde indstillet hende som sin efterfølger. Hun bestred stillingen helt til [[1932]], undervejs beundret og ind imellem frygtet. Kirstine Meyer nævnte selv, at det som kvinde dengang var svært at avancere; ''"Kvalifikationerne maatte i saa Tilfælde ligge et godt Stykke over Konkurrenternes. Dog – heri er jo en nyttig Spore til Dygtiggørelse."''{{kmkilde mangler|dato=Uge 36, 2014}}