Wikipedia

Huset Medici: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
m bot:ændrer tag u til tag span - WPCW fejl 33; kosmetiske ændringer
Linje 6:
|land = [[Firenze]], [[Toscana]] ([[Italien]])
|foregående_fystehus =
|titler = [[Storhertugdømmet Toscana]]<br />Hertug af Firenze<br />Hertugen af ​​Urbino<br />Hertugen af Nemours<br />Hertugen af Sieva<br />Hertugen af Rover
|grundlægger = [[Giovanni de' Medici]]
|sidste_regent = [[Gian Gastone de' Medici]]
Linje 19:
Familien '''Medici''' var i [[renæssancen]] en magtfuld og indflydelsesrig familie, som herskede i det norlige [[Italien]] hovedsageligt i den italienske region [[Toscana]]. Specielt er familien kendt for dens styre af den toscanske hovedstaden [[Firenze]]. Familiens rigdom stammede fra bankvirksomhed og tekstilhandel, og det var især igennem bankvirksomheden (den såkaldte "''[[Medici Bank]]''"), at familien havde været i stand til at opbygge sig en enorm velstand og ikke mindst politisk indflydelse. I starten af 1400-tallet voksede bankvirksomheden meget ekspansivt, hvilket resulterede i, at der åbnede en masse nye [[filial]]er rundt omkring i de forskellige europæiske lande. Dette bevirkede endvidere, at familien i starten af 1400-tallet opnåede titlen som den rigeste familie i Europa. Familien fik i [[1434]] magten i Firenze, og i de næste mange år blev Firenze styret af Medici-familien, heraf navnet "''den Mediciske Periode''". <br />
 
Medici-familien opnåede endvidere at besidde [[pave|paveembedet]]embedet fire gange, idet at både [[Pave Leo 10.]] (1513–1521), [[Pave Clemens 7.]] (1523–1534), [[Pave Pius 4.]] (1559–1565) og [[Pave Leo 11.]] (1605) alle stammede fra Medici slægten. Endvidere havde Medici-familien tætte forbindelser til mange af [[renæssancen]]s helt store tænkere og kunstnere. Her kan bl.a. nævnes personer som [[Filippo Brunelleschi]], [[Donatello]], [[Sandro Botticelli]], [[Leonardo da Vinci]], [[Michelangelo]], [[Giorgio Vasari]] og [[Galileo Galilei]], som alle var opvokset i [[Toscana]] og på et eller andet tidspunkt i deres liv havde været tæt knyttet til Medici-familien. De havde alle sammen enten boet og opvokset hos dem, arbejdet for dem, deltaget i daglige middagsselskaber hos dem eller på anden vis blevet støttet af Medici-familien.<br />
 
De ovenstående nævnte personer er blot et lille uddrag af de mange betydningsfulde renæssance kunstnere og tænkere, som Medici-familien offentligt støttede i forbindelse med deres ledelse af Firenze og Toscana. Listen kunne sagtens udvides betragteligt, men ovenstående personer er eksempler på renæssancens allerstørste og mest betydningsfulde kunstnere og tænkere, som gennem enten deres kunstværker, bygninger eller skrifter alle har været med til at definere renæssancen. Eftersom Medici-familien har været med til at støtte så mange prominente renæssance kunstnere, så har familien været en vigtig medspiller i tilblivelsen af den [[italiensk renæssance|italienske renæssance]]. Medici-familien var dermed i høj grad med til at fremme og inspirere til, at [[Italien]] (og resten af [[Europa]]) gik fra [[Middelalderen]] til [[renæssancen]].
Linje 49:
<br />
 
<uspan style="text-decoration:underline">Cosimo's forhold til kunsten og Brunelleschi</uspan>:
 
En af de personer som Cosimo offentlig støttede var [[Filippo Brunelleschi]], som var [[arkitekt]], opfinder og entreprenør. Brunelleschi havde ofte været op at skændes med bystyret i Firenze, fordi han var meget radikal og nytænkende hvad design andgik, og han var derforuden ikke klar til at gå på kompromi med hans design og planer. Derfor var diskussioner mellem Brunelleschi og bystyret ofte udmundet i, at Brunelleschi var blevet smidt ud af forhandlings-lokalerne. Cosimo havde dog set potentiale i Brunelleschi's ideer, og havde derfor hjulpet ham.
Linje 62:
<br />
 
<uspan style="text-decoration:underline">Cosimo's fordrivelse fra Firenze</uspan>:
 
[[Fil:Firenze-cupola.jpg|thumb|200px|right|Den enorme kuplen, som Brunellechi byggede, og som ente med at blive et magtsymbol for Medici-familien.]]
Linje 80:
<br />
 
<uspan style="text-decoration:underline">Attentat på Lorenzo og Giuliano:</uspan>
 
Pga. af disse mange magtkampe mellem de rivaliserende familier, så viste Lorenzo, at det var af stor vigtighed at have mange loyale venner. Lorenzo anvendte derfor en metode, der bedst kan sammenlignes med en [[mafia]]-film, til at skabe sig et stort netværk af loyale venner. "Mafia"-metoden gik i sin enkelthed ud på at handle i vennetjenester. På trods af Lorenzo's store netværk, så var der dog stadig magtfulde kræfter der ikke kunne stilles tilfreds og ville af med Medici-familien. Det drejede sig især om Pazzi-familien, som var Firenze's anden rigeste familie. Pazzi-familien fik opbakning fra Paven ([[Pave Sixtus IV]]), der ønskede at skille sig af med Medici familien af flere årsager. For det første var Paven dybt forgældet til Medici-familien, og derudover stod Lorenzo's kærlighed til en ny og mere radikal form for kunst i stærk kontrast til de kirkelige værdier. Pazzi-familien viste dog godt, at det ikke var nok at dræbe kun Lorenzo, idet hans bror, Giuliano, i så fald bare kunne overtage familievirksomheden. Derfor var man nødt til at dræbe dem begge samtidig. Man valgte, at attentatet skulle finde sted i [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze's katedral]], mens både Lorenzo og Giuliano begge overværede en gudstjeneste. Attentatet fandt sted i 1478, og her lykkes det kun sammensværgelsen at dræbe Giuliano - Lorenzo overlevede. En stor del af Firenze's befolkning overværede attentat-forsøget i katedrallen den dag. Forfærdet af hvad de havde overværet, tillod de efterfølgende Lorenzo at straffe de skyldige familie i Firenze hårdt. Der var dog stadig kræfter udenfor Firenze's grænser der ønskede Lorenzo død, eksempelvis Paven. Det lykkes dog Lorenzo efterfølgende vha. gode diplomatiske evner, bestikkelse og ikke mindst hans store netværk af loyale venner at slutte fred med disse fjendtlige kræfter.
Linje 86:
<br />
 
<uspan style="text-decoration:underline">Lorenzo's forhold til kunsten:</uspan>
[[Fil:Michelangelo portrait.JPG|thumb|175px|right|Portræt af [[Michelangelo]], som havde tæt forbindelse til Medici-familien især Lorenzo. ]]
Lorenzo var ligesom både hans far og farfar meget fascineret af kunst og kultur. Han var også selv kunster som eksempelvis selv skrev digte. Lorenzo's personlige omgangskreds af venner indeholdte også en række af datidens store kunstnere bl.a. [[Andrea del Verrocchio]], [[Leonardo da Vinci]], [[Sandro Botticelli]] og [[Michelangelo]]. Disse kunstnere var ofte gæster i ''Medici Paladset'', hvor de bl.a. spiste med og debatterede forskellige kulturelle emner. Michelangelo var sågar blevet adopteret af Medici-familien, og havde derfor boet i ''Medici Paladset'' i hele fem år, og han havde derfor bl.a. vokset op sammen med Lorenzo's to egne sønner [[Piero II de' Medici|Piero II]] og [[Pave Leo 10.|Giovanni]].
 
Personligt var Lorenzo meget fascineret af den nye og mere radikal form for kunst som herskede i Firenze på daværende tidspunkt. Det var den kunstart som specielt [[Sandro Botticelli]] stod bag. Denne kunststil var i højere grad inspireret af fantasien og lysterne, og disse portrætter hentede ofte deres motiver fra [[hedenskab]]en. Eksempelvis kan man nævne billedet ''Primavera'' af Botticelli, som anvendte den romerske gudinde [[Venus (gudinde)|Venus]] som front figuren. Dette var ikke noget som kirken velsigende, altså at man afbillede andre religioners guder, men Lorenzo holdt hånden over "sine" kunstnere og beskyttede dem. Kirken så helst, at man som kunstner enten afbillede kristne-motiver eller malede portrætter. Som tideligere påpeget, så skabte dette nogle store problemer med kirken og [[Pave Sixtus IV]], som derfor i sidste ende valgte at støtte Pazzi-familien i forsøget på at udrydde Lorenzo og Medici-familien (jf. ovenstående attentat). Omend Pavens største problem med Medici-familien nok havde at gøre med den store gæld.
Linje 98:
<br />
 
<uspan style="text-decoration:underline">Lorenzo og ''Medici Banken'':</uspan>
 
Lorenzo mistede under sin regeringsperiode grebet om familievirksomheden, ''Medici Banken'', og her til kom, at hans farfar, [[Cosimo de' Medici|Cosimo]], havde brugt rigtig mange midler på hans byggeprojekter og kunstværker. Således kalkulerede Lorenzo i 1471, efter at have gennemset regnskaberne, at man havde brugt 663.000 florins siden 1434 på velgørenhed, bygninger og skatte-betalinger. Dette var et astronomisk højt beløb, som i dag ville svare til 460 million [[Amerikanske dollar|USD]] eller 2,6 milliarder [[Danske kroner|DKR]]. På grund af Medici-familiens store forbrug på velgørenhed mm, og Lorenzo's samtidige manglende fokus på familievirksomheden, som i øvrigt resulterede i yderligere tab, så var Medici-familiens familieformuen blevet reduceret betragteligt. Det hjalp endvidere hellere ikke på den økonomiske situation i familien, at Lorenzo havde brugt en formue på sine børns uddannelse. [[Piero II de' Medici|Piero II]] havde fået en dyr uddannelse, som gjorde ham i stand til at overtage familievirksomheden efter Lorenzo, mens Lorenzo ligeledes havde brugt en formue på, at hans anden søn, [[Pave Leo 10.|Giovanni]], allerede i en alder af blot 13 kunne kalde sig [[Kardinal_Kardinal (katolske_kirkekatolske kirke)|kardinal]].
 
==== Piero II de' Medici ====
Lorenzo døde d. 9. april 1492, og det var [[Piero II de' Medici]], som var Lorenzo's ældeste søn, der overtog ledelsen af familien. Lorenzo havde efterladt sig et splittet Firenze. På den ene side var der dem, som støttede Medici-familien, og på den anden side var der dem, som syntes, at Medici-familien havde gået for vidt hvad kunst og kultur angik. Det var [[Girolamo Savonarola]], der var en [[Dominikanerordenen|dominikanermunk]], som stod i spidsen for denne "''anti-Medici''"-bevægelse. Han syntes, at samfundet var gået for vidt med hensyn til den føromtalte kunst, og ligeledes var kulturen i byen, efter hans mening, også kørt ud på et sidespor. Han ville have at samfundet skulle gå tilbage til en mere kristen-kultur, hvor de kristne værdier i højere grad kom til udtryk. Savanarola fik støtte fra alle samfundslag, således var det at også at tideligere stærke Medici-sympatisører såsom [[Sandro Botticelli|Botticelli]] og [[Michelangelo]] også begyndte at sympatisere lidt med Savanarola. Man skal i denne forbindelse huske, at der på daværende tidspunkt stadig var tale om et stærkt troende samfund. Selv Lorenzo havde på hans dødsleje tvivlet på, om han var gået for vidt, og havde i den forbindelse derfor tilkaldt Savanarola og bedt om at tilgive hans synder. Savanarola havde dog nægtet, og i stedet havde han forbandet Lorenzo.
 
<uspan style="text-decoration:underline">Medici-familiens flugt fra Firenze:</uspan>
 
De to første år af Piero's regerings periode var relativ fredsommelige, men i [[1494]] kom så en stor fransk hær ledet af [[Karl 8. af Frankrig|Kong Karl d. 8. af Frankrig]]. Kong Karl havde i sinde at marchere til [[Napoli]] og herefter indtage byen, idet han mente, at han var den retmæssig hersker. Han var derfor nødt til at krydse [[Toscana]], og derforuden var han også nødt til at efterlade sig tropper her, idet han skulle sikre en kommunikationslinje mellem hans hær og nogle af Kongens venner i [[Milano]]. Piero prøvede at forholde sig neutral overfor den franske konge, men dette fandt Kong Karl uacceptabelt, idet han ønskede at invadere Toscana. Herefter prøvede Piero at mobiliser en hær, som kunne forsvare Firenze og resten af Toscana. Dette mislykkes dog også, idet at Firenze's elite var faldet under Savanarola's indflydelse. Derfor opgav Piero hurtigt modstanden mod den franske konge, og da de franske styrker nærmede sig Firenze begyndte han at forhandle betingelser for overgivelse med den franske konge. Det endte med, at Piero gav ind for alle den franske konges betingelser.
 
Firenzes befolkning fandt Piero's håndtering af hele situationen med den franske konge meget kritisabel. De mente ikke, at han havde løst situationen ordentligt. Især mente de, at hans fredsforhandlinger med kongen havde været under alt kritik, idet at han bare havde gået med til alle kongens betingelser. Firenzes befolkning blev dermed meget fjendtlige overfor Medici-familien, og der udbrød efterfølgende et oprør i Firenze, der medførte at hele Medici-familien var nødt til at flygte fra byen. Familien gik herefter i eksil og søgte ly hos loyale venner af familien. Der skulle gå næsten 20 år førend Medici-familien igen fik magten over Firenze.
 
[[Piero II de' Medici]] døde d. 28. december 1503. Han druknede i forbindelse med et flugtforsøg fra fjendtlige styrker.
Linje 116:
 
==== Kardinal Giovanni de' Medici ====
Med døden af [[Piero II de' Medici]] i 1503 blev [[kardinal]] [[Pave Leo 10.|Giovanni de' Medici ]] <nowiki/>udnævnt til familiens overhoved. Giovanni var den næstældste søn af Lorenzo og dermed også Piero II's bror. Han var ligesom resten af Medici-familien flygtet fra Firenze, og i 1503 befandt han sig i [[Rom]]. Det samme år, i 1503, blev der udnævnt en nye pave, [[Pave Julius 2.|Pave Julius d. 2.]]. Dette paveskifte skulle vise sig at være meget belejligt for Medici-familien, idet at Pave Julius var en nær ven af familien (faktisk en fjern slægtning til Medici-familien). Med hjælp fra Paven lykkes det Giovanni i 1511 at mobilisere en stor hær, og sammen med sin yngre bror, [[Giuliano de' Medici|Giuliano]], marcherede Giovanni nu imod Firenze for at tilbageerobre byen. I Firenze begyndte man derfor at mobilisere en stor styrke under ledelse af militærstrategen [[Niccolò Machiavelli]], som ønskede at beskytte Firenze imod "Medici-diktatur". Giovanni og hans hær var dog opsat på at tilbageerobre Firenze for enhver pris, og derfor var deres fremmarch gennem Toscana yderst blodig. Derfor valgte ledelsen af Firenze at overgive sig til Giovanni, idet at Giovanni's hær var i massiv overtal sammenlignet med den hær Firenze havde nået at mobilisere, og man ønskede derfor ikke at se et blodigt opgør om byen. Medici-familien havde dermed på ny generobret magten i Firenze, men deres volddige fremmarch gennem Toscana havde dog gjort, at næsten hele befolkningen var fjendtlige stemte overfor Medici-familien.
 
<uspan style="text-decoration:underline">Udnævnelse til Pave:</uspan>
 
Giovanni havde i 1512 overtaget styret af Firenze, men han havde endnu ikke generobret befolkningens sympati og accept. Mange af beboerne heriblandt [[Michelangelo]], som jo havde opvokset i samme hjem som Giovanni, mente, at Giovanni og Medici-familien var gået for vidt i kampen for at generobre magten i Firenze. [[Michelangelo]] fik aldrig igen det samme tætte forhold til Medici-familien, som han tidligere havde haft, hvilket primært skyldes den blodige generobring af Toscana.
Linje 124:
Det kom derfor meget belejligt for Giovanni, at hans gode ven [[Pave Julius 2.|Pave Julius d. 2.]] i 1513 døde. Giovanni blev nemlig indkaldt til [[konklave]], da han jo var [[kardinal]], og skulle dermed være med til at udpege den nye pave. Det endte med at Giovanni d. 9. marts 1513 blev udnævnt til pave under navnet [[Pave Leo 10.|Pave Leo d. 10.]]. Da den nyudnævnte pave returnerede til Firenze blev han modtaget til folket helt store hyldest. Det var første gang i historien, at en person fra Firenze var blevet udnævnt pave, og derfor var hele byen selvfølgelig meget stolte. Man skal her huske, at der var tale om et dybt kristent samfund, og derfor blev alle de tidligere stridigheder mellem Medici-familien og Firenzes befolkning hurtigt glemt. Med udnævnelsen til Pave havde Giovanni opnået noget, som ingen tideligere familiemedlemmer nogensinde havde opnået. Han besad nu nogle ekstrem store magtbeføjelser, som ingen i familien tideligere havde besiddet. Giovanni anvendte derfor hurtigt sine nye magtbeføjelser til at fremme Medici-familiens position, idet han udnævnte hans fætter, [[Pave Clemens 7.|Giulio de' Medici]], til ærkebiskop i Firenze og senere udnævnte han ham også til kardinal.
 
Giovanni var kendt for at have dyre vaner, og han brugte derfor en del penge på mad og kunst. Således fik han eksempelvis udført en del arbejde af de florentinske kunstnere. Det kan fx nævnes at [[Michelangelo]] malede en række billeder [[Det Sixtinske Kapel]] (som dog oprindeligt var bestilt af [[Pave Julius 2.|Pave Julius]] men blev færdiggjort under Giovanni's regeringsperiode), og derforuden bestilte Giovanni også [[Michelangelo]] til at lave en række marmorskulpturer af tideligere Medici-familiemedlemmer. Som tideligere nævnt, så var forholdet mellem Medici-familien og Michelangelo blevet forringet, og det var eksempelvis også kun modvilligt, at Michelangelo var gået med til at male loftet i Det Sixtinske Kapel. Det havde dog været svært for Michelangelo at sige fra overfor Medici-familien, idet at de jo tideligere havde hjulpet ham så meget, og han ville så gerne tilbagebetale dem. Især beundrede Michelangelo stadig de tideligere familiemedlemmer såsom [[Lorenzo de' Medici]], og derfor var det da også svært at sige nej til at udødeliggøre dem via marmorskulpturer. Dertil kom også, at man på daværende tidspunkt ikke rigtig kunne tillade sig at sige nej til Paven. På den anden side stod Giovanni, og selvom han også kunne have gjort livet svært for Michelangelo, så valgte han at tage ham til nåde. Han syntes nemelig, at det var en skam, at et så stort talent som Michelangelo skulle gå til spilde.
 
Giovanni løb ind i økonomiske problemer, primært grundet hans store forbrug, og var derfor nødaget til at komme op med et løsningsforslag på disse problemer. Han tyede derfor til [[aflad|afladshandel]]shandel. Kirken havde også før Giovanni blev pave solgt afladsbreve, men under Giovanni regeringsperiode som pave eksploderede salget af afladsbreve. Førhen havde afladsbreve været forbeholdt de velhavende, men Giovanni gjorde det muligt for alle befolkningslag at købe et afladsbrev. Denne store handel med aflad gjorde, at der blev skabt en splittelse i den kristne verden. En tysk præst ved navn [[Martin Luther]] var nemlig gået til angreb på Giovanni og de værdier som kirken prædiket. Luther mente ikke, at man vha. et afladsbrev kunne købe sig mindre tid i [[skærsilden]], og han var i bund og grund modstander af afladshandlen. Denne splittelse i kirken førte bl.a. til den [[Reformationen|danske reformation]] i 1536.
 
Selvom Giovanni var den mest magtfulde person i Medici-familien, og derfor var familiens overhoved, så overlod han meget naturligt styret af Firenze til andre familiemedlemmer i den periode hvor han selv var Pave. Således reagerede Giovanni's yngre bror, [[Giuliano de' Medici]], i perioden 1513-1516. [[Lorenzo II de' Medici]], som var [[Piero II de' Medici|Piero II]]'s søn, reagerede Firenze i den efterfølgende perioden 1516-1519. Herefter kom kardinal [[Pave Clemens 7.|Giulio de' Medici]], som var søn af [[Lorenzo de' Medici|Lorenzo]]'s bror [[Giuliano de' Medici|Giuliano]], i 1519 til magten i Firenze.
 
==== Kardinal Giulio de' Medici ====
[[Pave Leo 10.|Pave Leo d. 10.]] (Giovanni) døde d. 1. december 1521, og herefter blev Giulio overhovedet for Medici-familien. Guulio blev dog allerede d. 19. november 1523 udnævnt til pave under navnet [[Pave Clemens 7.|Pave Clemens d. 7.]], og herefter blev [[Ippolito de' Medici]], som var [[Giuliano de' Medici|Giuliano]] eneste søn, udnævnt til hersker i Firenze.
 
[[Pave Clemens 7.|Pave Clemens d. 7.]] (Giulio's) regerings periode var karakteriseret ved et stor oprør i kirken. Pave Leo (Giovanni) havde efterladt sig en splittet kirke, og en kirke som var i oprør. I maj 1527 kommer en kæmpe hær til Rom. Denne hær består hovedsageligt af tyskere, som på daværende tidspunkt er tilhængere af Martin Luther, og derfor er de hovedsageligt [[Protestantisme|protestanter]]. Denne hær har i sinde at invadere og plyndre Rom, noget man på daværende mente var utænkeligt, idet Rom jo var en af de helligste by indenfor kristendommen. Giulio er med god grund bange for, at oprørene har i sinde og dræbe ham, og derfor tager han tilflugt i [[Engelsborg (Rom)|Engelsborg]] i Rom. Oprørene belejre borgen, og derefter holdes Giulio indfanget i borgen i hele seks måneder. Det lykkes til sidst for Giulio at flygte fra borgen, og vha. bestikkelse kommer han sikkert ud af Rom. Herefter begiver Giulio sig ud på en rejse hjem imod Firenze, men inden han selv når tilbage til Firenze, så har nyhederne om Roms fald allerede nået Firenzes befolkning. Modstandere af Medici-regimet i Firenze starter derfor et oprør i Firenze, og begynder at sætte ild til bygninger der symbolisere Medici-regimet. Det endte med at rebellerne overtog magten i Firenze. Da Giulio endelig når frem til Firenze beslutter han sig derfor for, at samle en hær og indtage byen. I sidste øjeblik bliver angrebet på Firenze dog afværget. Dette skyldes, at Giulio's niece, som sammen med hendes bror var de eneste retmæssig arvinger til Medici-dynastiet, blev holdt fanget inde i Firenze. Rebellerne truer derfor med at dræbe hende, hvilket fik Giulio til at afværge planerne om at angribe Firenze, og istedet indgå en våbenhvile. Denne niece, [[Katarina af Medici|Katarina de' Medici]], blev senere giftet væk til den franske konge, og dermed endte "Medici-blodet" med at blive spredt rundt i de forskellige europiske kongehuse. Giulio formåede som sagt at slutte red med rebellerne, og i sommeren 1530 besad Medici-familien på ny magten i Firenze. Giulio havde dog i mellemtiden udskiftet [[Ippolito de' Medici|Ippolito]], sin tideligere stedfortræder i Firenze, med sin anden nevø [[Alessandro de' Medici |Alessandro de' Medici]], som i øvrigt var [[Katarina af Medici|Katarina]]'s bror. Alessandro var den retmæssig arving til Medici-dynastiet (se evt. stamtræet), og derfor var dette ikke så underligt, at Giulio ligeplusedelig bare valgte at udskifte sin stedfortræder. Ligeledes har nyere forskning vist, at det er meget sandsynligt, at Alessandro i virkeligheden var Giulio's egen (uægte) søn.
 
[[Giulio de' Medici]] døde d. 25. september 1534. Med Giulio's død afsluttede man en æra indenfor Medici-familien. Denne æra havde indebåret store magtbeføjelser, men samtidig var det også en æra, som havde mønstre nogle korrupte Medici-paver. Disse Medici-paver havde hersket i en periode, hvor der foralvor var uroligheder i den kristne verden. Der var sket store ændringer indenfor den kristne verden, idet kirken var blevet splittet i det vi i dag kender som [[protestantisme|protestanter]] og [[Katolicisme|katolikker]].
 
Da Giulio døde i 1534 var det [[Katarina af Medici|Katarina]]'s føromtale bror, [[Alessandro de' Medici |Alessandro de' Medici]], som blev udpeget til overhoved for familien. Alessandro havde været den første Medici der havde fået titlen som ''hertug af Firenze. ''Medici-familien var dog på daværende tidspunkt ikke specielt populære i Firenze, og derfor var der mange modstandere af regimet. På grund af de mange modstandere af Medici-regimet, blev Alessandro myrdet d.'' ''6 January 1537. Bagmanden bag mordet skulle angiveligt have været en fjern fætter ved navn Lorenzino de' Medici. Lorenzino havde angiveligt lovet Alessandro at arrangere et romantisk møde med sin smukke søster Laudomia, men det skulle vise sig at være en fælde, og istedet dræbte han Alessandro.
 
==== Cosimo I de' Medici ====
Linje 144:
Under Cosimo's ledelse lykkes det blandt andet Firenze at erobre nabobyen [[Siena]]. Siena havde været Firenze's ærkerival i Toscana, og med erobringen af denne by (sammen med andre vigtige territorialske erobringer, som skete umiddelbart efter erobringen af Siena), så lykkedes det Cosimo at skabe det såkaldte "''[[Storhertugdømmet Toscana|Toscanaske storhertugdømme]]''". Dette nye storhertugdømme indebare det meste af det nordlige Italien, og var dermed væsenlig større (både territorialsk og populations-mæssigt) end det tideligere ''Florentinske hertugdømme''. Desuden opkøbte Cosimo en række øer belligende udfra Toscana's kyst, og her oprettede han en militær flåde. Det var første gang, at Firenze og dets hertugdømme havde været i besiddelse af en flåde. Et af Cosimo's overordnede varemærker i hans regeringsperiode var oprettelsen af en stor militærstyrke, som selvfølgelig havde til formål at beskytte Firenze og det store hertugdømme, som Cosimo efterhånden regerede over. Derforuden fungerede den stor militærstyrke også som personlig livgarde for Medici-familien og Cosimo selv. Cosimo var selvfølgelig ikke det første Medici-medlem, der havde anvendt soldater til personlig beskyttelse, men under Cosimo blev den personlige sikkerhed blandt Medici-familien øget drastisk. Denne øget militære beskyttelse af Medici-familien, skal selvfølgelige ses i lyset af mordet på [[Alessandro de' Medici|Alessandro]].
 
<uspan style="text-decoration:underline">Cosimo og kunsten</uspan>:
 
Cosimo er bedst kendt for at have besluttet at bygge [[Galleria degli Uffizi|Uffizi]] (som på dansk betyder "''kontorer''"), der på daværende tidspunkt var en bygning, som skulle huse forskellige administrative funktioner. I starten var Firenze nemlig blevet styret af forskellige embedsmænd, som alle varetog forskellige opgaver indenfor bystyret, og disse embedsmænd havde kontorer vidt forskellige steder rundt omkring i byen (Firenze). Cosimo, som jo regelmæssigt var nødt til at overse embedsmændenes arbejde, fandt det problematisk, at de forskellige kontorer var adskilte med så store afstande. Cosimo var en meget forsigtig person, som gik meget op i personlig sikkerhed, og derfor var han ikke interesseret i at bevæge sig for meget rundt på åben gade. Derfor byggede han altså ''Uffizi'', og på den måde var han i stand til at samle alle embedsmænd under et tag. I dag er denne bygning dog verdenskendt som værende et kunstmuseum. Bygning indeholder i dag en af de mest værdifulde kunstsamlinger, hvoraf det meste af kunsten oprindelig var bestilt/ejet af Medici-familien selv.
Linje 160:
{{stamtræ/start}}
{{stamtræ ||||||Gio|||| Gio=[[Giovanni de' Medici]]<br />
[[FileFil:Bronzino-Giovanni-di-Medici-cropped.jpg|50px]]<br />
(1360–1429) |}}
{{stamtræ |||||,|-|^|-|.||||}}
{{stamtræ | | | |LorE| |Cos|| LorE=''Lorenzo den ældste''<br />(1395-1440)||Cos=[[Cosimo de' Medici]]<br />[[FileFil:Cosimo di Medici (Bronzino).jpg|60px]]<br />(1389-1464)}}
{{stamtræ | ||||!|||,|^|-|-|.| | }}
{{stamtræ | | |Pierf | | Giv| | Piero | Pierf= ''Pierfrancesco de' Medici''<br />[[FileFil:Adorazione_dei_magi,_filippino_lippi_detail.jpg|40px]]<br />(1430-1476)|Giv= ''Giovanni de' Medici''<br />[[FileFil:Giovanni_Medici_by_Mina_Fiesole_(casting_in_Pushkin_museum)_01_by_shakko.jpg|60px]]<br />(1421-1463) |Piero = [[Piero I de' Medici]]<br />[[FileFil:Piero_di_Cosimo_de%27_Medici.jpg|60px]]<br />(1416-1469)}}
{{stamtræ | ||||!||||,|-|-|^|-|.||}}
{{stamtræ | ||Givo|||Giuli||||Lorz|||||Givo=''Giovanni de' Medici''<br />[[FileFil:Giaovanni_il_Popolano.jpg|60px]]<br />(1467-1498)|Giuli= [[Giuliano de' Medici]]<br />[[FileFil:Giuliano_de%27_Medici_by_Sandro_Botticelli.jpeg|60px]]<br />(1453-1478)|Lorz= [[Lorenzo de' Medici]]<br />[[FileFil:Lorenzo de Medici.jpg|60px]]<br />(1449-1492)}}
{{stamtræ | ||||!|||!|||,|-|-|-|+|-|-|-|.}}
{{stamtræ | ||Lodo|||!||Giov||Giuli|||Piero|||||Lodo = ''Lodovico de Medici''<br />[[FileFil:Gbnere_pace_1.jpg|60px]]<br />(1498-1526)|Giov=[[Pave Leo 10.|Giovanni de' Medici]]<br />[[FileFil:Raffael_040.jpg|60px]]<br />(1475-1521)|Giuli=[[Giuliano de' Medici]]<br />[[FileFil:Raffaello,_giuliano_de%27_medici.jpg|60px]]<br />(1479-1516)|Piero=[[Piero II de' Medici]]<br />[[FileFil:Agnolo_Bronzino_-_Piero_il_Fatuo.jpg|60px]]<br />(1472-1503)}}
{{stamtræ | ||||!|||!|||||||!|||||!}}
{{stamtræ | ||||!||Clem|||||Ippo||||Lorenz|||Clem = [[Pave Clemens 7.|Giulio de' Medici]]<br />[[FileFil:Clement_VII._Sebastiano_del_Piombo._c.1531..jpg|60px]]<br />(1478-1534)|Ippo = [[Ippolito de' Medici]]<br />[[FileFil:Titian_-_Portrait_of_Ippolito_dei_Medici_-_WGA22945.jpg|60px]]<br />(1511-1535)|Lorenz = [[Lorenzo II de' Medici]]<br />[[FileFil:Portrait_of_Lorenzo_di_Medici.jpg|60px]]<br />(1493-1519)}}
{{stamtræ | ||||!|||:||||||||||,|-|^|.}}
{{stamtræ | ||||!|||L|~|~|~|~|~|~|~|~|T|J|||!}}
{{stamtræ | ||Cos|||||||||||Alex|||Kat|||Cos = [[Cosimo I de' Medici]]<br />[[FileFil:Agnolo_Bronzino_-_Cosimo_I_de%27_Medici_in_armour_-_Google_Art_Project.jpg|60px]]<br />(1519-1574)|Alex = [[Alessandro de' Medici]]<ref>Det er lidt uklart hvem faren til Alessandro er. Officielt er det Lorenzo, men historier mener i dag, at Alessandro kunne have været Giulio's søn.</ref><br />[[FileFil:Jacopo_Pontormo_056.jpg|60px]]<br />(1510-1537)|Kat = [[Katarina de' Medici]]<br />[[FileFil:Catherine-de-medici.jpg|60px]]<br />(1519-1589)}}
{{stamtræ/slut}}
 
Linje 188:
! style="width:auto;" | Baggrund og bedrifter
|-
|[[FileFil:Bronzino-Giovanni-di-Medici-cropped.jpg|90px]]
|<div style="text-align: center;"> [[Giovanni de' Medici]]</div>
|<div style="text-align: center;">1360</div>
Linje 205:
! style="width:auto;" | Baggrund og bedrifter
|-
|[[FileFil:Cosimo di Medici (Bronzino).jpg|90px]]
|<div style="text-align: center;"> [[Cosimo de' Medici]]</div> <br /> <div style="text-align: center;">(''Cosimo den ældste'')</div>
|<div style="text-align: center;">1434</div>
Linje 211:
|<small>'''Cosimo de' Medici''' ([[1389]]–[[1464]]) overtog familieimperiet efter sin far, Giovanni de' Medici, efter hans død i 1429. Han skabte sig en magtstilling i Firenze, men holdt sig så vidt muligt i baggrunden, ligesom hans far havde gjort det. Cosimo overlod primært styret af Firenze til andre familier eksempelvis Albizzi-familien. Disse familier begyndte dog at føle sig truet af Medici-familien (pga. dens stigende velstand), og derfor blev Cosimo i [[1433]] anklaget og fængslet for højforræderi og slap kun fri ved bestikkelse. Herefter forlod Medici-familien Firenze. Firenze kunne dog ikke undvære Medici-familien, idet at de i kraft af deres forretninger havde været med til at skabe vækst i byen. Cosimo modtog derfor en anmodning om at komme tilbage til Firenze, og i [[1434]] overtog Cosimo styret af Firenze.</small>
|-
|[[FileFil:Piero di Cosimo de' Medici.jpg|90px]]
|<div style="text-align: center;"> [[Piero I de' Medici]]</div> <br /> <div style="text-align: center;">(''Piero den gigtsvage'')</div>
|<div style="text-align: center;">1. august 1464</div>
Linje 217:
|<small>'''Piero de' Medici''' ([[1414]]–[[1469]]) var Cosimo de' Medici's ældste søn. Han fulgte den kurs som hans far, Cosimo, havde lagt, både mht. familieforretningen men også var angik kunst og kultur. Cosimo havde nemelig investeret meget i kunst, hvilket var noget som Piero videreførte. Piero var endvidere udsat for [[attentat]], som dog blev afværget af hans ældste søn Lorenzo.</small>
|-
|[[FileFil:Lorenzo de Medici.jpg|90px]]
|<div style="text-align: center;"> [[Lorenzo de' Medici]]</div> <br /> <div style="text-align: center;">(Lorenzo den prægtige)</div>
|<div style="text-align: center;">2. december 1469</div>
Linje 223:
|<small>'''Lorenzo de' Medici''' ([[1449]]–[[1492]]) var Piero's ældste søn. Lorenzo besad ligesom både hans far og farfar en stor kunstinteresse. Men til forskel fra hans forfædre, så tilskynde Lorenzo i højere grad en ny og mere radikal form for kunst, som bl.a. [[Sandro Botticelli]] stod for. Den "nye" form for kunst indebar i højere grad afbildning af fantasier, lyster og [[Hedenskab|hedenske]] motiver. Denne type af kunst var ikke velset af kirken. Lorenzo var, ligesom sin far, også udsat for et attentat. Det var Pazzi-familien, der sammen med den katolske kirke, stod bag attentatet. Lorenzo's bror (Giuliano) omkom som følge af attentatet, men Lorenzo overlevede selv. Lorenzo endte med at få løst stridighederne, og efterfølgende havde han held med at slutte fred med sine modstandere. Selvom Lorenzo's store kunstinteresse havde kulminerede i at Firenze havde opnået et uset højt kulturelt niveau, så havde den store kunstinteresse også resulterede i, at Lorenzo havde mistet grebet om familieforretningen. Forretningen havde lidt under en række dårlige investering og dertilhørende tab. </small>
|-
|[[FileFil:Agnolo Bronzino - Piero il Fatuo.jpg|90px]]
|<div style="text-align: center;"> [[Piero II de' Medici]]</div> <br /> <div style="text-align: center;">(''Piero den uheldige'')</div>
|<div style="text-align: center;">9. april 1492</div>
Linje 253:
== Litareturliste ==
* [[Giorgio Vasari]] (1550), ''Lives of the Artists''
* {{cite book |title=The House of Medici: Its Rise and Fall |url=http://books.google.com/books?id=i3doAAAAMAAJ&q=praying+to+God+to+give+me+grace+to+perform+what+every+citizen&dq=praying+to+God+to+give+me+grace+to+perform+what+every+citizen&pgis=1 |last= [[Christopher Hibbert|Hibbert, Christopher]]|first=|year=1975|publisher=Morrow|isbn=0-688-00339-7}}
 
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Huset_Medici"