Storfyrstendømmet Finland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Lav (link ændret til Lav (organisation)) med DisamAssist. |
m Retter flertydige links til Balkan (link ændret til Balkanhalvøen) med DisamAssist. |
||
Linje 78:
De områder, som hører under det senere selvstændige Finland, havde fra middelalderen været en integreret del af Sverige og hørte under [[stormagtstiden]] i 1600-tallet til rigets kerneområde. Sveriges magtposition blev i 1700-tallet svækket, især under [[store nordiske krig]], da Rusland besatte Finland i årene fra 1714 til 1721. Okkupationen afsluttedes med [[freden i Nystad]], hvor Sverige måtte afstå [[Vyborg]] og [[Kexholm]], samt sine baltiske besiddelser til Rusland. I en senere russisk-svensk krig, den såkaldte [[Russisk-svenske krig (1741-1743)|''Hattarnas ryska krig'']] fra 1741 til 1743, besatte russerne Finland på ny, og under den følgende [[Freden i Åbo|fredsaftale]] blev den vestligste af [[Kymmene älv]]s mundingsgrene nyt grænseskel mellem de to lande.
Efter, at Rusland havde lidt nederlag i [[Napoleonskrigene]]s [[Den fjerde koalition|fjerde koalitionskrig]], indgik zar [[Alexander 1. af Rusland|Alexander 1.]] en aftale med Napoleon ved [[Freden i Tilsit]] den 7. juli 1807, hvorefter Østeuropa blev delt i en fransk og en russisk interessesfære. Rusland skulle presse England og Sverige til fred med Napoleon, mod, at Frankrig pressede [[Det osmanniske rige]] til at indgå fred med Rusland og sikre den fransk-russiske deling af [[Balkanhalvøen|Balkan]]. I denne aftale spillede hverken Finland eller Sverige næppe nogen vigtig rolle for den russiske zars strategiske interesser, men da den engelske forbundsfælle Sverige ikke efterkom de fransk-russiske ønsker, gik zaren til værks mod Sverige via Finland.<ref>Jutikkala, side 276-277.</ref> Det var således næppe med langsigtet okkupation i tankerne, at Rusland gik til angreb på Sverige den 21. februar 1808 og derved startede den [[Finske krig]].<ref>Jutikkala, side 277.</ref>
Finnerne præsterede en folkelig modstandskamp mod de russiske besættelsestropper, og poeten [[Johan Ludvig Runeberg]] trak siden højdepunkterne i denne kamp og en modoffensiv i juli i sine ''Fänrik Ståls sägner'' (Historier om fenrik Stål). Men overladte til sig selv var {{22.000}} finske soldater i længden ikke i stand til at bekæmpe russernes invasion, og krigen var ovre i løbet af et og et halvt år. Napoleon forsøgte at få zaren til at invadere Sverige, men forgæves. Men den finske kampglød fra felttoget og bøndernes pro-svenske guerillakamp på [[Åland]], i [[Österbotten]] og [[Karelen]] kan have bidraget til, at Rusland valgte en forsigtig linje og bevilgede finnerne en betydelig autonomi.<ref>Jutikkala, side 280.</ref> Siden der fortsat blev ydet militær modstand og på grund af faren for [[guerillakrig]], forsøgte zaren at få ro i Finland.<ref>Virrankoski I, s. 404 f.</ref> I et manifest udstedt [[17. juni]] [[1808]], under finnernes modoffensiv, bekræftede han, at Finland var indlemmet i Rusland men lovede at beholde landets gamle love og stændernes privilegier. Samtidig befalede han Finlands stænder at komme sammen til en forhandling om landets fremtidige status. Det hører også med, at Napoleon ikke anerkendte russerne herredømme over Finland før, han mødte zaren i [[Erfurt]] i november 1808.<ref>Jutikkala, side 286.</ref>
| |||