Etruskere: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.
f.Kr. -> f.v.t. Før kristu fødsel (f.Kr.) er forældet, i dag er den korrekte betegnelse før vores tidsregning (f.v.t.).
Linje 1:
[[Fil:EtruscanPottery.jpg|thumb|350px|Etruskiske vaser]]
[[Fil:Civita di Bagnoregio.jpg|thumb|300px|Etruskisk by med mur om.]]
'''Etruskerne''' eller den '''Etruskiske civilisation''' var et [[folkeslag]], der levede i [[Etrurien]] i det nordlige [[Italien]] før [[800 f.Kr.|800 f.v.t.]].
 
Etrurien lå mellem floderne [[Tiberen]] i syd og [[Arno]] i nord og var i øst afgrænset af [[Apenninerbjergene]]. Det svarer nogenlunde til [[Toscana]] og [[Umbria]] i dag.
Linje 14:
Der er to teorier om etruskernes oprindelse. Den ene hævder, at etruskerne var autoktone, dvs. de har altid (i årtusinder) boet i Italien. Den anden hævder, at etruskerne er indvandret til Italien fra området ved det nordlige [[Ægæerhavet|Ægæerhav]].
 
Begge teorier går tilbage til [[Menneskets oldtid|oldtiden]]. [[Herodot]] (5. årh. f.Krv.t.) beretter således, at etruskerne kom fra [[Lydien]] (i det moderne vestlige [[Tyrkiet]]):
<BLOCKQUOTE><SMALL>"Da Atys, søn af Manes, var konge, udbrød der stor hungersnød i hele Lydien. En tid lang holdt lyderne tålmodigt ud, men da den ikke holdt op, søgte de efter midler til at hjælpe på den, og de fandt både på det ene og det andet. Det var den lejlighed, at både de forskellige [[terningspil]] og [[boldspil]]let og alle de andre former for [[spil (leg)|spil]] blev opfundet, med undtagelse af brætspillet; dét gør lyderne ikke krav på at have opfundet. Disse opfindelser anvendte de mod sulten på følgende måde. Den ene dag spillede de hele dagen igennem for ikke at mærke sulten, den næste lod de spillene ligge og spiste. På denne måde fortsatte de i atten år.<br />Da hungersnøden ikke hørte op, men snarere tiltog i styrke, delte deres konge hele det lydiske folk i to dele og afgjorde ved lodtrækning, hvilke af dem der skulle blive, og hvilke der skulle drage ud af landet, og han satte sig selv i spidsen for den del, som loddet bestemte skulle blive i landet; over dem, der skulle forlade det, satte han sin søn, Tyrsenos.<br />Den halvdel, som ved lodtrækning var bestemt til at forlade landet, drog så til Smyrna og byggede sig skibe, og efter at have bragt alt, hvad de havde af brugbart løsøre om bord, sejlede de ud for at finde et land, hvor de kunne leve. Da de havde rejst forbi mange folkeslag, kom de til slut til umbrerne, i hvis land de grundlagde byer og har boet siden da. Fra at have heddet lydere, ændrede de navn efter kongens søn, som havde anført dem, og idet de lod sig opkalde efter ham, fik de navn af tyrsenere." (overs. Hastrup og Hjortsø 1979)</SMALL></BLOCKQUOTE>
Historikeren [[Hellanikos]] skal have ment, at etruskerne oprindelig var [[pelasger]]e, et urfolk, som de de antikke historikere placerede forskellige steder i den græske verden, men også i Syditalien. [[Dionysios af Halikarnassos]] (1. årh. f.Krv.t.) polemiserer derimod kraftigt imod både pelasgertesen og lydertesen (''Antiqu.Rom''. 1.29-30):
<BLOCKQUOTE><SMALL>
Det ville dog være underligt, hvis krotonerne [i Syditalien] skulle havde det samme sprog som plakianerne, der bor ved [[Hellesponten]]], fordi de begge fra begyndelsen var pelasgere, men tyrrhenerne, der bor tættest på krotonerne ikke har det samme sprog. For hvis man mener, at et fælles sprog skyldes en fælles oprindelse, så må det modsatte gøre sig gældende, når sproget er forskelligt. Man kan jo ikke forestille sig, at begge ting kommer af samme årsag. Det kan meget vel tænkes, at de, der har taget bolig langt fra hinanden, selv om de tilhører det samme folk, ikke længere bevarer den samme sprogform, fordi de omgås dem, der bor tæt på dem; men det er utænkeligt, at de, der bor i det samme land ikke skulle tale det samme sprog som hinanden, når de egentlig er beslægtet med hinanden. På baggrund af dette argument er jeg overbevist om, at pelasgerne er forskellige fra tyrrhenerne. For de har ikke det samme sprog, og man kan ikke sige, at selv om de ikke bruger et beslægtet sprog, så har de dog bevaret andre tegn på deres oprindelige fædreland. De dyrker nemlig ikke de samme guder og har ikke de samme lover og skikke som lyderne, og de adskiller sig for så vidt endnu mere fra lyderne end fra pelasgerne. De kommer sandheden nærmest, som siger, at tyrrhenerne ikke er indvandret nogetsteds fra, men er et indfødt folk, eftersom det viser sig at være ældgammelt og ikke at have det samme sprog og den samme kultur som noget andet.
Linje 34:
Etruskisk [[teknologi]] var generelt mere avanceret end deres [[nabo]]ers. Meget af det som anses for at være typisk [[romersk]], som fx stenbuer, [[byplanlægning]], kommunale anliggender som f.eks. [[sanitet]], [[vej]]e med vejbelægning, [[akvadukt]]er og [[kloakering]] var alle inspireret af etruskerne. De havde handel og kulturudveksling med de andre store folkeslag i middelhavsområdet, fx grækerne og [[fønikerne]]. Blandt romerne havde de ry for at være et fromt folkeslag og beholdt en vis status, når det gjaldt religion og spådomme. I år 14 sagdes [[Augustus]]' død at være varslet, da [[lyn]]et slog ned i en af hans [[statue]]r og knuste det første bogstav i hans tilnavn, ''Cæsar''. Det blev tolket som han havde hundrede (= [[romertal]] C) dage tilbage, før han blev forvandlet til en af ''aesar'', det etrusiske ord for "[[Gud|guderne]]" – altså døde. <ref>Ola Wikander: ''I døde språks selskap'' (s. 155)</ref>
 
== Etruskiske byer omkring [[600 f.Kr.|600 f.v.t.]] ==
{|
!Etruskisk
Linje 90:
 
== Nogle etruskiske regenter ==
* Osiniu (Chiusi) ca. 1100 f.Krv.t.
* Mezentius ca. 1100 f.Krv.t. ?
* Lausus (Cerveteri)
* Tyrsenos
* Velsu ca. 800 f.Krv.t.
* Larthia (Cerveteri)
* Arimnestos (i Arimnus)
* [[Lars Porsena]] (Cerveteri) ca. 600 f.Krv.t.
* Thefarie Velianas (Cerveteri) ca. 500 f.Krv.t.-400 f.Krv.t.
* Aruns (Chiusi) ca. 500 f.Krv.t.
* Volumnius (Veii) ca. 437 f.Krv.t.
* Lars Tolumnius (Veii) ca. 428 f.Krv.t.
 
[[Ny Carlsberg Glyptotek]] er berømt for sin samling af materialer fra Etrurien.