Frankenstein: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) |
Nordfra (diskussion | bidrag) Mere om handlingen og om romanens baggrund. |
||
Linje 26:
'''''Frankenstein''''' er en [[roman]] fra [[1818]] af den [[England|engelske]] [[forfatter]] [[Mary Shelley]].
== Handling ==
Romanens hovedperson er en [[videnskabsmand]] ved navn '''Victor Frankenstein''', der i sit [[laboratorium]]
På [[film]] og i andre senere versioner af fortællingen benytter Frankenstein ofte [[elektricitet]] til at give skabningen liv, men i selve romanen hører vi intet om, hvordan han bærer sig ad. Senere versioner har også tilføjet en religiøs [[morale]], hvor Frankenstein leger [[Gud]] og derfor straffes.
I populærkulturen kaldes skabningen ofte for "Frankensteins monster" eller simpelthen "Frankenstein" (selvom det altså er navnet på videnskabsmanden).
Mary Shelley var gravid, da hun skrev sin bog om monsteret, der var skabt af kropsdele fra voksne, men med en [[sjæl]] som et nyfødt barn. Straks monsteret har flygtet fra laboratoriet og ud i skoven, er det første, han er optaget af, synet af [[Månen]]: "''Jeg så en strålende form stige op mellem træerne,''" står der, og Mary Shelley forklarer i en [[fodnote]]: "Månen." Han lærer så at gøre ild op, at lave mad, at læse, og så giver han sig i kast med værker af [[Plutark]], [[Milton]] og [[Goethe]]. Ved at tyvlytte til landsbyboernes samtaler vågner hans samvittighed og retfærdighedssans. Han mærker savnet af fællesskab og kærlighed; men hans udseende skiller ham fra alt andet levende: "''Jeg bar et helvede indeni mig.''" I sin ensomme fortvivlelse knuser og ødelægger han alt som sig. Han tigger sin skaber, Frankenstein, om at blive udslettet eller, alternativt, at tildeles en livsledsagerske. Sammen med hende vil han drage til Jordens fjerneste egne og etablere sig der. Dr Frankenstein rejser til London for at lære de seneste [[kirurgi]]ske metoder, og opretter et laboratorium på [[Orkney]] for at sætte en ny skabning sammen. Halvvejs i skaberprocessen overmandes han dog af tvivl ved tanken om, at de to skabninger vil kunne få afkom. Han sænker instrumenterne i havet, og hans skabning ("monsteret") forbliver dømt til ensomhed. Som [[hævn]] dræber skabningen Frankensteins ven Clerval og derefter hans brud, Elizabeth. Frankensteins mål bliver nu at tilintetgøre skabningen. Han jager den over isødet ved [[Nordpolen]], hvor den til sidst flygter ud på en isflage og ses drivende væk, opslugt af mørket.
== Teateropsætninger ==
Mindre end 500 bøger blev solgt af det første oplag. Men i juli 1823 blev bogen sat op som [[drama]] med titlen ''Presumption; or the Fate of Frankenstein'' på ''English Opera House'' på Strand i [[London]]. Stykket skabte [[sensation]]. I løbet af de næste fire år blev det sat op fjorten steder, deriblandt [[Bristol]], [[Paris]] og [[New York]]. Stykket skilte sig fra romanen på væsentlige punkter, som senere fremstillinger har holdt sig til: Frankenstein fremstilles som en ond, gal videnskabsmand, hvor han i romanen er en romantisk [[idealist]], der tror sig at handle til menneskehedens bedste. I bogen er hans laboratorium heller ikke et sted, der gnistrer af elektriske udladninger; tvært imod arbejder han i skæret af stearinlys. Assistenten Fritz findes heller ikke i romanen, hvor Frankenstein arbejder i ensomhed. Monsteret gøres stumt, hvor han i romanen tvært imod er meget verbal og udtryksfuld. Mary Shelley tog sig ikke nær af ændringerne, og heller ikke af, at hun selv ikke modtog nogen økonomisk godtgørelse. I september 1823 så hun selv forestillingen og var begejstret. Teateropsætningerne førte til, at hendes roman gradvis blev berømt - eller berygtet - i løbet af 1820'erne. <ref>Richard Holmes: ''The age of wonder'' (s. 334-5), HarperPress, ISBN 978-0-00-714963-7</ref>
== Baggrund ==
Mary Shelley kan have baseret sin roman på historien om videnskabsmanden Johann Wilhelm Ritter (1776-1810)
, der i 1801 opdagede [[ultraviolet lys]] og øvede afgørende indflydelse på [[H.C. Ørsted]] under dennes besøg i 1801.
Efter at være flyttet til [[München]] blev Ritter stærkt påvirket af Franz von Baader og dennes ''Naturphilosophie'', der omfattede [[eksperiment]]er med [[ønskekvist]]e og [[Elektricitet|elektrisk]] stimulering af muskler hos døde dyr, så de så ud til at genopstå som levende. Andre videnskabsmænd tog gradvis afstand fra ham, hans studenter forlod ham, og Ritter selv forlod sin familie (han havde tre børn) og isolerede sig i sit laboratorium. Han udførte også elektriske eksperimenter på sin egen krop, hvad der kan have ført til hans tidlige død. <ref>Richard Holmes: ''The age of wonder'' (s. 329)</ref>
Andrew Crosse (1784–1855) har også været nævnt som et muligt forbillede for Frankenstein.
Sommeren 1814 havde Mary Shelley foretaget en rejse ned gennem [[Rhinen|Rhindalen]]. Her kom hun også forbi slottet Frankenstein.
== Filmatiseringer ==
Line 48 ⟶ 63:
== Faglitteratur ==
* [[Nicolas Barbano]]: ''Bogen om Frankenstein'' (Tellerup, 1993)
*
== Henvisninger ==
| |||