Russisk-japanske krig: Forskelle mellem versioner

{{Russisk-japanske krig}}

'''Den russisk-japanske krig''' var en konflikt mellem [[Rusland]] og [[Japan]] på baggrund af de to landes imperialistiske ambitioner i Asien. Krigen begyndte i februar 1904 og blev afsluttet i september året efter. Rusland blev påført en række nederlag i konflikten og måtte give Japan en serie indrømmelser ved [[Portsmouth traktaten|fredsslutningen]] i [[Portsmouth (New Hampshire)|Portsmouth]], [[New Hampshire]]; blandt andet kontrollen over [[Korea]]. Internationalt vakte det stor opsigt, at en asiatisk nation, Japan, kunne slå Rusland, et europæisk land.

 

Krigen indledtes ved, at admiral Togo natten mellem [[8. februar|8.]]–[[9. februar]] [[1904]] overfaldt de russiske krigsskibe uden for Port Arthur og dagen efter ved Chemulpo krydseren »Varjag« og kanonbåden »Korejec«. Den officielle krigserklæring fra Japan kom dog først 2 dage efter. Japans hær talte i alt 13 linje-divisioner, 2 rytteri- og artilleribrigader, 13 reservebrigader og besætningstropper, i alt ca. 270.000 mand. Af ældre uddannet mandskab havde man ca. 288.000 mand. Et hovedkvarter under kejserens forsæde dannede overkommandoen. Soldaterne var godt uddannede og meget patriotiske, de højere førere krigsvante, og deres hjælpere uddannede i vestens generalstabsskoler eller af den tyske general v. Meckel, fra 1889 forstander for generalstabsskolen i Tokyo. Rusland rådede 1902 i østen over 2 sibiriske armékorps, hvilke i 1903 forstærkedes med 2 skyttebrigader og 2 brigader, mens en tredje var undervejs, i alt 88.000 mand. De var anbragte omkring Port Arthur og Vladivostok og stod under befaling af vicekonge, admiral Alexejev. Mandskabet var lidet udviklet, og førerne uvante til at handle på egen hånd eller til at tage tiden i betragtning.