Versionen fra 20. jan. 2014, 02:54 redigér Hchristophersen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 9.297 edits Fjerner version 7465172 af 80.71.135.22 (diskussion) Fagartikel skal ikke anvendes til kønspolitik! ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. okt. 2014, 17:28 redigér fjern redigering Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 83.311 edits ingen fast størrelse på billeder Gå til næste forskel →
Linje 1: En '''høvlebænk''' er først og fremmest [[snedker]]ens og til dels [[tømrer]]ens fornemste og måske vigtigste [[værktøj]], hans [[arbejdsbord]]. [[Fil:snedker_i_arbejde.jpg\|right\|thumb~~\|200px~~\|Snedker ved sin bænk. Tegning i ''Håndværkets Kulturhistorie'']] == Formål == Linje 22: == Høvlebænketyper og anvendelser == [[Fil:duphuller.jpg\|left\|thumb~~\|300px~~\|Udsnitsbillede af høvlebænk hvor duphullerne ses forneden.]] Fælles for alle høvlebænke er, at de består af en kraftig [[planke]], der hviler på et forsvarligt stel af [[fyrretræ]]. [[Fil:Baenkdup.jpg\|right\|thumb\|Bænkdupper af jern og kunststof; samt én bænkdup i et duphul.]] Linje 30: == Karetmagerbænk == [[Fil:Hybridvise.jpg\|Bagtang af udenlandsk oprindelse.\|thumb~~\|250px~~]] De bænke, der stod på [[Holmstrup]] Husflidsskole på [[Fyn]] i [[1950]]-erne, blev kaldt "'''karetmagerbænke'''"; De havde to rækker duphuller, og altså et i hver side af bagtangen, der fyldte hele ladets bredde. Bagtangen så nogenlunde sådan ud, men fyldte hele ladets bredde. == Fugebænk == Fugebænken, er muligvis en høvlebænk uden bagtang. Det kan dog også være en pløjebænk, som den der ses på illustrationen. [[Fil:fugbænk.jpg\|right\|thumb~~\|300px~~\|Fugbænk som den står på [[Sønderborg]] Slot.]] Linje 59: == Kolonnebænk == [[Fil:Kolonnebaenk.jpg\|thumb~~\|400px~~\|right\|Kolonnebænke. Foto fra Peder Syv Skolen, Viby Sjælland, ca 1979. Fotograf Børge Askholm.]] [[Fil:Bilade.jpg\|thumb\|left\|Bilade omgivet af to rækker kolonnebænke.]] Kolonnebænken, eller sløjdbænken er en rent dansk opfindelse fra omkr. 1890, hvor en eller to kolonner er fælles om en lang "grebning", (kaldet: en [[bilade]]), en fordybning på tværs af rækkens forende; den bruges i skolernes sløjdsale. Det var dansk sløjdundervisnings grand old man, [[Aksel Mikkelsen]], der opfandt og udviklede den, sådan at én lærer kunne holde øje ned en hel flok drenge på en gang. (Om Mikkelsens virke kan man også læse under [[sløjd]] og i Dansk Biografisk Leksikon). Særligt for sløjdhøvlebænken er, at den har to rækker duphuller, så bænken er lige anvendelig for venstrehåndede som for højrehåndede elever. En venstrehåndet snedker ville i tidligere tid fremstille sin egen høvlebænk spejlvendt af dem, de højrehåndede bruger.

Høvlebænk: Forskelle mellem versioner