Kvindelig omskæring: Forskelle mellem versioner

'''Kvindelig omskæring''' (eller '''female genital mutilation''') er en kulturelt begrundet delvis eller fuldstændig fjernelse af de primære [[Vulva|kvindelige kønsorganer]] omkring [[Skede (kønsorgan)|skeden]] og evt. sammensyning af de [[labia majora|ydre skamlæber]].

* '''Type III''' Også kaldet '''infibulation''' eller '''faraonisk omskærelse'''. Fjernelse af hele klitoris, fuldstændig fjernelse af de indre skamlæber samt delvis fjernelse af de ydre skamlæber. Det resterende arvæv sys sammen, således der kun efterlades en lille åbning til passering af urin og menstruationsblod. Samleje umuliggøres, uden at syningen først brydes op, hvilket typisk gøres af manden på bryllupsnatten. Ved fødsel skal sammensyningen brydes yderligere op så der gives plads til barnet. Efter fødsel syes det så sammen igen, en procedure der kaldes re-infibulering. Re-infibulering foretages af læger og jordmødre på danske hospitaler, forudsat det max. udføres som en rekonstruktion af de anatomiske forhold, som de var før fødslen. Danske læger og jordmødre kan dog frasige sig at foretage sammensyningen, hvorefter en anden behandler indkaldes.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}

* '''Type IV''' EnMindre restgruppeindgreb, somhvor inkludererder forskellige traditioner med at stikke klitoris med nåleprikkes, afbrændingstikkes eller ridseskæres kønsorganernei og ridse og skramme vagina. Type IV er hovedsagligt fundet blandt isolerede etniske grupperklitoris eller i kombinationdele medaf de andreydre typerkønsorganer.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}

Kvindelig omskæring praktiseres i dag i meremindre endomfang 28mange [[afrika]]nskesteder landei centreretverden, omkringmen deter nordøstligemest Afrikaudbredt samti etnordlige bælteafrikanske over Centralafrikalande.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Mest udbredt er det i lande somI [[SomaliaDjibouti]] (98%), [[EgyptenEritrea]] (90%), [[SudanEtiopien]], (89%)[[Sierra Leone]], [[EtiopienSomalia]] (85%) og [[MaliSudan]] (50er over 80 %) af kvinderne omskåret.{{kilde<ref mangler|datoname=Ugetest>[https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/gynaekologi/tilstande-og-sygdomme/diverse/kvindelig-omskaering/#1 16,www.sundhed.dk] 2013}}Kvindelig omskæring</ref> Det er estimeret der i dag er overmellem 130100 millionerog (Amnesty140 International)millioner kvinder i Afrikaverden, som er omskårede, med omkring 2 millioner nye tilfælde hvert år.{{kilde<ref mangler|datoname=Ugeår>Jane 16Simpson, 2013}}Kerry Robinson, Sarah M. Creighton og Deborah Hodes: [http://www.bmj.com/content/344/bmj.e1361 Female genital mutilation: the role of health professionals in prevention, assessment, and management] ''BMJ'', 2012.</ref> Derudover praktiseres kvindelig omskæring i mindre grad også i visse mellemøstlige lande og i muslimske områder i dele af Sydøstasien ([[Indonesien]] og [[Malaysia]]) og det nordvestlige [[Indien]]. I den vestlige verden findes det i dag i stigende grad i immigrantmiljøer hvor det er medtaget fra hjemlandene.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Det anslås således, at der bare i [[Tyskland]] lever over 20,000 omskårne kvinder (Terre des Femmes).{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Derudover har forskellige former for ritualistisk kvindelig omskærelse (type IV) været reporteret i forskellige etniske grupper, f.eks. australske [[aboriginer]] og [[peru]]vianske indianere.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Ca. 80% af kvindelige omskæringer foretages som type I eller II og omkring 15% ved den mere indgribende type III. De resterende 5% er samlet under type IV.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}

Udover de umiddelbare dødsfald som følge af chok ved smerte og blodtab, infektioner og, blodforgiftning og [[koldbrand]], har kvindelig omskæring også en række længerevarende fysiske, seksuelle og psykiske komplikationer og er ofte fulgt af kroniske smerter og lidelser. Blivende følger inkluderer: nedsat seksuel lyst eller frigiditet, deforme [[Kvindens kønsorganer|kønsorganer]], udsat [[menstruation|førstegangsmenstruation]], menstruationsproblemer, [[blærebetændelse]] og [[inkontinens]], underlivsbetændelse, forhøjet risiko for infertilitet, cystedannelse ved arvævet, risiko for [[vesico-vaginal fistula]]<ref>{{en sprog}} [http://www.forwarduk.org.uk/key-issues/fistula Fistula]</ref>

Som udgangspunkt må kvindelig omskæring siges at være et religio/kulturelt og religiøst fænomen.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Kvindelig omskæring har været praktiseret forindeninden fremkomsten af religioner som buddhisme, kristendom, islam og hinduisme.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Praksissen er blevet inkorporeret i et religiøst overgangsritual fra barn til voksen. Et sådant ritual har en langt større social og kulturel rolle at spille end den folkekirkelige konfirmation har i Danmark. Det er derfor ikke et 100 % religiøst eller kulturelt fænomen, men en blanding.

Det står ikke i koranen, at kvinder bør omskæres. Nogle muslimer peger på, at [[Muhammed]] opfordrede til at omskære piger med den (forholdsvis) milde Type I Sunnaomskærelse.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Således siger en [[hadith]], at Muhammed kom forbi en kvinde, der var ved at udføre en omskæring, og sagde: ''”Skær, men ødelæg ikke. Thi dette vil være til glæde for kvinden og at foretrække for manden”''.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Ifølge denne hadîth forbød han med andre ord ikke den mildeste form for omskæring (sunna-omskæring). Modstandere siger, at denne hadîth ikke er troværdig og den er skrevet efter Muhammeds død.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Flere fremtrædende imamer og islamisk skriftlærde har frasagt kvindelig omskæring og udstedt en [[fatwa]] imod det.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}

I 2002 skrev avisen [[Information]], at ''”Somaliske imamer i Aalborg, Århus, Odense og København anbefaler forældre at lade deres døtre omskære, selv om det er forbudt ifølge dansk lov.”''{{kilde<ref mangler|datoname=Ugelov> 16Charlotte Aagaard, 2013}}Daisy Løvendahl og Charlotte Aagaard: [http://www.information.dk/74915 Imamer opfordrer til omskæring] ''Information'', 8. november 2002.</ref> Og den somaliske Imam Mustafa Abdullahi Aden fra Aalborg udtalte, at ''”på grund af stemningen omkring omskæring i Danmark er det nu nødvendigt at tage f.eks. til Holland, Tyrkiet eller Afrika for at få det gjort.”''{{kilde<ref mangler|datoname=Uge 16, 2013}}lov/> Samme år i et debatprogram på den københavnske radiostation Somali Radio udtalte imam Muhamoud Sheik fra Somalisk Forening i Odense at ''”sunna-omskæring er påbudt af profeten Muhammed og derfor en religiøs pligt for muslimer.”''{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} En tredje somalisk religiøs leder imam Muhammed Daher fra Somalisk Ungdomsforening på Frederiksberg udtalte til Information: ''”sunna-omskæring. Det er godt for pigerne at blive omskåret. Det er et tegn på, at man er en rettroende muslim.”''{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} Efter at have været meldt til politiet af Københavns uddannelses- og ungdomsborgmester [[Per Bregengaard]] ([[Enhedslisten]]) og truet med repressalier fra justitsminister Lene Espersen ([[Det Konservative Folkeparti]]) trak de dog hurtigt i land igen.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}

Kristne koptere i Egypten begrunder omskærelsenomskæring af deres døtre med henvisning til, at det er noget, der stammer fra jødedommen, og at [[jomfru Maria]] også var omskåret.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}

Kvindelig omskæring har i længere tid været eksplicit forbudt i flere af Danmarks nabolande. Således indførte Frankrig efter et dødsfald allerede i 1979 en lov mod omskæring af piger, og efter endnu et dødsfald i 1982 blev loven skærpet. Sverige fulgte efter i 1982, Storbritannien i 1985, og Norge i 1986. I Danmark forsøgte [[Det Konservative Folkeparti]], [[Dansk Folkeparti]] og [[Fremskridtspartiet]] i 1996 ligeledes at få vedtaget et lovforslag, der eksplicit forbyder kvindelig omskæring og omgå princippet om dobbelt strafbarhed i disse sager.<ref>[http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/19961/lovforslag_oversigtsformat/L65.htm Forslag til lov om forbud mod omskæring af kvinder (L 65)], fremsat 14.11.1996, folketinget</ref> Lovforslaget blev imidlertid nedstemt i Folketinget 28. maj 1997 med begrundelsen, at ''"en målrettet forebyggende oplysningsindsats som et andet middel i kampen mod omskæring af kvinder''" var at foretrække frem for forbud.

I Danmark faldt kvindelig omskæring tidligere ind under de mere generelle paragraffer i [[straffeloven]] omhandlende legemesbeskadigeligelselegemsbeskadigelse ([[vold]]), mere præcist § 245 og i særligt grove tilfælde § 246. Efter princippet om dobbelt strafbarhed har det ikke før været muligt at straffe herboende indvandrere, der drog til deres hjemlande for at få udført indgrebet. I den forbindelse tog justitsminister [[Lene Espersen]] i 2003 initiativ til en lovændring, hvorefter det er muligt at straffe danske statsborgere og herboende personer, som foretager eller medvirker til kvindelig omskæring, selv om indgrebet finder sted i et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbart.

I 1991 ratificerede Danmark FN's Konvention om barnets rettigheder (også kaldet [[Børnekonventionen]]). I artikel 24, stk. 3 nævnes ''”Deltagerstaternedet, at "Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.''" I Danmark ses omskæring som et overgreb mod piger og kvinder, og en tilsidesættelse af deres menneskerettigheder.

* Et forældrepar med dansk statsborgerskab, men oprindeligt fra [[Eritrea]] blev varetægtsfængslet for at lade to af deres døtre omskære ved en tur til Sudan i [[2003]] (da pigerne var hhv. 4 og 6 år gamle) og for mistanke om planer om at lade den yngste datter (5 år) omskære ipå en tur til Sudan i sommeren 2008. Døtrene blev fjernet og bragt i kommunens varetægt.<ref>[http://politiken.dk/indland/article523155.ece Overlæge: Sudansk omskæring er den værste], [[Politiken]], [[12. juni]] [[2008]]</ref><ref>[http://www.b.dk/danmark/foraeldre-sigtet-lade-doetre-omskaere Forældre sigtet for at lade døtre omskære], ''[[Berlingske Tidende]]'', [[12. juni]] [[2008]]</ref><ref>[http://www.bt.dk/krimi/foraeldre-faengslet-omskaering-af-doetre-0 Forældre fængslet for omskæring af døtre], [[BT]], [[12. juni]] [[2008]]</ref> I oktober 2008 blev forældrene tiltalt. I retssagen har statsadvokaten krævet sagen bliver behandlet af et nævningeting, hvilket vil sige anklagemyndigheden går efter minimum fire års fængsel.<ref>[http://politiken.dk/indland/article576016.ece Krav om hård straf for omskæring kaldes total overreaktion], [[Politiken]], [[1. oktober]] [[2008]]</ref><ref>[http://www.b.dk/danmark/foraeldre-kraeves-faengslet-omskaering Forældre kræves fængslet for omskæring], ''[[Berlingske Tidende]]'', [[1. oktober]] [[2008]]</ref><ref>[http://www.bt.dk/krimi/foraeldre-risikerer-fire-aar-omskaering Forældre risikerer fire år for omskæring], [[BT]], [[1. oktober]] [[2008]]</ref> Dommen fald i januar 2009. Faren blev frifundet og moren blev idømt en fængselsstraf på to år, hvoraf dog kun seks måneder blev gjort ubetinget. Idet kvinden havde været varetægtsfængslet i fire en halv måned under retssagen blev hun sat fri.<ref>[http://www.b.dk/danmark/mor-fundet-skyldig-i-omskaeringssag Mor fundet skyldig i omskæringssag], ''[[Berlingske Tidende]]'', [[23. januar]] [[2009]]</ref><ref>[http://politiken.dk/indland/article635660.ece Mor får to år for omskæring af døtre], [[Politiken]], [[23. januar]] [[2009]]</ref>

* Alice Walker,: ''Warrior Marks: Female Genital Mutilation and the Sexual Blinding of Women'' ISBN 0-15-600214-0 (engelsk)

* Hanny Lightfoot-Klein,: ''Prisoners of Ritual: An Odyssey into Female Genital Circumcision in Africa'' ISBN 0-918393-68-X (engelsk)

* Efua Dorkenoo,: ''Cutting the Rose: Female Genital Mutilation : The Practice & Its Prevention'' ISBN 1-873194-95-1 (engelsk)

* Anika Rahman, & Nahid Toubia,: ''Female Genital Mutilation : A Practical Guide to Worldwide Laws & Policies'' ISBN 1-85649-773-9 (engelsk)