Kag: Forskelle mellem versioner

Kagstrygning er omtalt i [[Christian 5.]]'s [[Danske Lov]] fra [[1683]], hvor kagstrygning bl.a. foreskrives som straf for "berøgtede Qvindfolk" (d.v.s. prostituerede eller kvinder der åbent var seksuelt aktive udenfor ægteskab), der for tredje gang er blevet "skændet".<ref>Danske Lov 6-13-9</ref> Kagstrygning var også straffen for at opgive og efterlade et lille barn,<ref>Danske Lov 6-6-10. Blev barnet efterladt et øde sted var der dødsstraf. Var barnet efterladt et sted, hvor måtte formodes at blive fundet, var straffen kagstrygning og brændemærkning på kinden, og var barnet efterladt i et hus eller by, hvor barnet straks kunne findes, var straffen "kun" kagstrygning.</ref> for tyveri,<ref>Danske Lov 6-17-33, 6-17-34 og 6-17-35 fastsætter straffen for mindre tyveri anden gang til kagstrygning, tredje gang til kagstrygning med efterfølgende brændemærkning på panden og fjerde gang til kagstrygning med efterfølgende brændemærkning med Tyvsmærke og indsættelse til [[Bremerholm]] til [[tvangsarbejde]] på livstid. Ved større tyverier var straffen kagstrygning og brændemærkning med Tyvsmærke i panden. Større tyveri for anden gang blev straffet med kagstrygning, Tyvsmærke og indsættelse i Bremerholm på livstid </ref> [[rufferi]] og [[bordel]]drift.<ref>Danske Lov 6-22-1 og 6-22-5. I tillæg hertil skulle den dømte viser ud af byen af bødlen (rufferi) eller i tilfælde af bordeldrift vises ud af provinsen, alternativt sættes i [[Spindehuset]]</ref> Ved [[Struensee]]s forordning af 27. april 1771<ref>[https://www.flickr.com/photos/statensarkiver/7026609265/in/set-72157629329717388 Forordning af 27. april 1771, der afskaffer dødsstraf for groft tyveri og i stedet foreskriver kagstrygning og brændemærkning]</ref> blev [[dødsstraf]]en afskaffet for tyveri, og kagstrygning blev herefter den almindelige straf for tyveri.