Undervandsbåd: Forskelle mellem versioner

Der er udviklet enkelte undervandsbåde til udforskning af havet på store dybder. En enkelt af disse, ''[[Trieste (ubåd, 1953)|Trieste]]'', har besøgt bunden af [[Marianergraven]]. Først udforskede man det dybe hav med dykkerkugler, der blev sænket ned fra et skib i et kabel og var forsynet med kabler til strøm og telegrafi eller telefoni. Dykkerkuglen var forsynet med små, solide vinduer.

[[ScweitzSchweiz]]eren [[Auguste Piccard]], der havde dykket med en dykkerkugle, kaldet en [[bathysphere]], udviklede på baggrund af denne, en båd, der kunne gå ned til store dybder og bevæge sig frit, idet den ikke var forbundet med et skib. Båden, der som type blev kaldt en [[bathysphere]], bestod af en kugleformet kabine meget lig en dykkerkugle, der var monteret under et større skrog, der var fyldt med [[benzin]], hvis lave vægtfylde kunne give båden en positiv opdrift. Båden blev bragt til at dykke med en ballast, der kunne frigøres, når man igen ville dykke ud. Undervandsbåden blev bygget i Italien.

En anden kendt dybshavsundervandsbåd er den amerikanske Alvin, der bl.a. blev brugt til at finde en tabt [[brintbombe]] ud for [[Spanien]]., der var mistet ved [[B-52G-flystyrt ved Palomares|et flystyrt med et B-52 bombefly]]

Sovjet/Rusland har også dybhavsbåde. Kendt er Mir-bådene, der har været ned ved mange kendte vrag og optræder i filmen [[Titanic (film)|Titanic]].

Automatisk virkende undervandsbåde og fjernstyrede robotter bruges i stigende grad på store dybder.