Versionen fra 25. okt. 2014, 13:43 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m →‎1954–1955: Sharett og Lavonaffæren: rettet intern henvisning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. okt. 2014, 13:44 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m →‎1963–1969: Levi Eshkol og seksdageskrigen: sprogret Gå til næste forskel →
Linje 212: Israelerne dannede en national, forenet politisk koalition, som for første gang også omfattede [[Menachem Begin]]s parti, [[Herut]]. Under en radioudsendelse med statsminister Levi Eshkol, begyndte han at stamme, hvilket førte til udbredt bekymring i Israel om hans egnethed som leder i tilfælde af krig. For at berolige almennhedens frygt blev [[Moshe Dayan]] (Statsleder under Sinai-krigene) udnævnt til forsvarsminister. Morgenen før Dayan tiltrådte stillingen den [[5. juni]] [[1967]] begyndte de israelske luftstyrker forebyggende angreb, først mod de egyptiske luftstyrker, og ødelagde der efter, samme dag, Jordans og Syriens luftstyrker. Israel bekæmpede der efter (næsten successfuldt) Egyptens, Jordans og Syriens hære. Den [[11. juni]] var alle de arabiske styrker drevet bort, og alle parterne havde accepteret våbenhvilen, som blev foreslået i FNs sikkerhedsråds resolutioner [[Sikkerhedsrådets resolution 235\|235]] og [[Sikkerhedsrådets resolution 236\|236]]. Som følge af den kortvarige krig fik Israel kontrol over Sinai-halvøen, Gazastriben, [[~~Golanhøyderne~~Golanhøjderne]] og Vestbredden ved [[Jordan (flod)\|Jordanfloden]], som tidligere var kontrolleret af Jordan, her under [[Østjerusalem]]. Den [[22. november]] [[1967]] vedtog FNs sikkerhedsråd [[Sikkerhedsrådets resolution 242\|resolution 242]] med "land for fred"-princippet, hvorved man tilkendegav et ønske om at skabe en vedvarende fred baseret på, at Israel trak sig tilbage fra områder, de havde okkuperet i 1967 således, at motiveringen for fortsat krig skulle bortfalde, og alle stater i områdets uafhængighed skulle respekteres samt retten til at leve i fred med sikre og anerkendte grænser. For første gang siden slutningen af det britiske mandat kunne jøderne besøge [[Den Gamle Bydel (Jerusalem)\|Den Gamle Bydel]] i Jerusalem og bede ved [[Grædemuren]], hvilket de var blevet nægtet af jordanerne (en overtrædelse af våbenstilstandsaftalen i 1949). I [[Hebron]] opnåede jøderne adgang til [[Mackpela-hulen]] (det ~~næsthelligste~~næst helligste sted i jødedommen) for første gang siden 1400-tallet. (tidligere jøder fik kun lov til at bede ved indgangen).<ref>{{Kilde www \| url=http://www.chabad.org/special/israel/points_of_interest_cdo/aid/588225/jewish/Cave-of-the-Patriarchs.htm \| titel=Cave of the Patriarchs

Israels historie: Forskelle mellem versioner