Niels Ebbesen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Småret og afsnitinddeling |
||
Linje 5:
Drabet fandt sted under [[Den kongeløse tid]], hvor [[Danmark]] var pantsat til tyske grever: [[Jylland]] og [[Fyn]] til Gerhard 3.. [[Sjælland]] og [[Skåne]] til [[Johan af Holsten]]. Selv om det kan diskuteres, om motivet for drabet var nationalfølelse eller ulyst til at betale skat, blev det et signal til oprør mod de tyske pantbesiddere.
== Liv ==
Greven var med 11.000 mand rykket op i Danmark for at inddrive sit tilgodehavende med magt. Ved Kolding delte han hæren og sendte en hærafdeling til Varde og en til Viborg. Selv rykkede han til Randers med 4000 mand og opslog sit hovedkvarter der. Den 1. april 1340 red Niels Ebbesen til Randers med 47 mand og skjulte sig i byen til det blev nat. De trængte ind i grevens hus og ”huggede hans hoved af over sengestokken”. For ikke at blive beskyldt for lønmord, slog de på tromme og udråbte drabet. Derefter flygtede de ned til broen over Gudenåen. Svend Trøst havde i mellemtiden forberedt broen til afkastning, og da de var vel ovre, kastede de broen i vandet og vandt et forspring. Aktionen kostede danskerne én mand.
▲'''[[Slaget ved Nonnebjerget]] 2. november 1340'''
Niels Ebbesen belejrede med en bonde- og rytterhær [[Skanderborg#Skanderborg slot|Skanderborg Slot]], da den holstenske besætning ikke ville overgive sig. Da 600 holstenske ryttere var på vej til undsætning, trak Niels Ebbesen sin hær op på bakken for ikke at komme i klemme mellem et udfald fra borgen og et rytterangreb sydfra. Oppe på bakken, formentlig cirka der, hvor banegården ligger i dag, lavede den en vognborg.
Line 17 ⟶ 15:
Rytterne og slottets besætning prøvede at angribe samtidigt, men rytterne red i mudder og blev forsinket til det første angreb. Det blev slået tilbage.
Da rytterhæren nåede frem, angreb landsknægtene og rytterne samtidig. Vognborgen blev gennembrudt. Mange blev dræbt. Niels Ebbesen trak sig op på Ladegårdsbakken med sine ryttere. Her blev de omringet. Alle 2.000 danskere døde den 2. november 1340.
Fra Århus var bisp Svend på vej med 200 ryttere, men de red forkert, og da de nåede frem var kampen slut. De red tilbage til Århus.
Line 29 ⟶ 26:
Niels Ebbesen blev født o. 1308. Hans far var Ebbe Strangesen. Hans mor var Bege Buggesdatter, søster til [[Niels Bugge]] til [[Hald Hovedgård|Hald]].
Forfatteren [[Kaj Munk]] skrev under [[besættelsen]] ''[[Niels Ebbesen (skuespil)|skuespillet Niels Ebbesen]]'', som det blev forbudt at udgive og opføre. Niels Ebbesen-skikkelsen blev i det hele taget et symbol for den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt.▼
Forfatteren [[Kåre Bluitgen]] har i sin roman
▲Forfatteren [[Kaj Munk]] skrev under [[besættelsen]] [[Niels Ebbesen (skuespil)|skuespillet Niels Ebbesen]], som det blev forbudt at udgive og opføre. Niels Ebbesen-skikkelsen blev i det hele taget et symbol for den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt.
▲Forfatteren [[Kåre Bluitgen]] har i sin roman "Lykkelandet" fra 2010 (ISBN 978-87-991704-5-6) givet sit bud på Niels Ebbesens liv ud fra samtidige kilder.
== Krøniken ==
Line 85 ⟶ 80:
”Vi vil med eder ride,
Vove både gods og liv”
Anden gang tilbuddet gives, var ved ankomsten til Randers bro. Myten siger, at Niels Ebbesen standsede op ved broen og spurgte sine svende, om nogen havde fortrudt og var bange for at ride med ind i Randers. Svend Trøst – Niels Ebbesens søstersøn – bad da om orlov.
| |||