Wikipedia

Huset Medici: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Typo
Mere sprogstram, wiki, stavefejl osv
Linje 23:
Medici-familiens støtte til de mange prominente renæssance-kunstnere spillede en vigtig rolle ved tilblivelsen af den [[italiensk renæssance|italienske renæssance]]. Medici-familien var i høj grad med til at fremme og inspirere til, at [[Italien]] (og resten af [[Europa]]) gik fra [[Middelalderen]] til [[renæssancen]].
 
== HistorieOprindelse ==
=== Oprindelse ===
Oprindelig kom familien fra den lille region ''Mugello'', som ligger ca. 40-50 km nord-øst for Firenze. Her skulle familien angiveligt have levet af et stykke land, som de ejede. Det er dog meget sparsomt med oplysninger vedrørende familiens oprindelse, da familienavnet ikke er at finde i nogle dokumenter før den store familievirksomheds opstart i slutningen 1300-tallet ved oprettelsen af ''Medici Banken.''
 
Line 31 ⟶ 30:
Dynastiet starter derfor med oprettelse af ''Medici Banken''.
 
=== Vejen til magten ===
I 1300-tallet var Medici-familien forbundet med de andre indflydelsesrige familier i Firenze igennem såkaldte ''[[fornuftsægteskaber]],'' hvor børn blev giftet ind i andre familier for at etablere bånd mellem familierne. På den måde opnåede Medici-familien at skaffe en central position i hele familiepuslespillet, idet mange af de andre "elite"-familier kun havde kontakt med hinanden via Medici-familien. Dermed fungerede Medici-familien som en mægler mellem andre familier. Denne mæglerfunktion kan sammenlignes med bankverdenen , og den funktion gjorde endvidere, at Medici-familien etablerede forbindelse til indflydelsesrige familier i Firenze.
 
Line 41 ⟶ 40:
På trods af at [[Giovanni de' Medici]] havde gjort Medici-familien til den rigeste familie i Europa, kom han aldrig til at besidde nogen reel politisk magt i Firenze. Han holdt sig i baggrund af det politiske liv i Firenze, og på trods af sin store formue levede han i ydmyge rammer. Eksempelvis red Giovanni altid rundt på ryggen af et [[æsel]]. Giovanni sikrede dog, igennem hans introduktion af et proportional skattesystem, at familien opnåede stor popularitet i blandt hele Firenze's befolkning.
 
=== 15. århundrede ===
==== Cosimo de' Medici ====
[[Fil:Cosimo.jpg|thumb|135px|right|Statue af Cosimo. Statuen er indgraveret i bygningen [[Galleria degli Uffizi|Uffizi]]]]
{{uddybende|Cosimo de' Medici|Filippo Brunelleschi|Italiensk renæssance|Donatello}}
Efter [[Giovanni de' Medici]]'s død i 1429 overtog hans søn, [[Cosimo de' Medici]], ledelsen af familien og dens forretninger. Giovanni havde rådet Cosimo til ''ikke'' selv at opsøge indflydelse indenfor bystyret, men derimod vente på, at han ville blive tilbudt en førende stilling indenfor bystyret i Firenze. Cosimo fulgte farens råd og valgte derfor, præcis ligesom hans far havde gjort det, at holde sig i baggrunden og overlade det til andre indflydelsesrige familier om at besidde de ledende stillinger indenfor bystyret. Det kan godt være, at Cosimo ikke besad nogle officielle stillinger indenfor bystyret, men i kraft af hans enorme velstand havde han dog formået at øge hans indflydelse i byen. Således havde Cosimo stor indflydelse på hvilke personer, der fik de forskellige embeder indenfor bystyret. Så på trods af, at han ikke officielt besad nogle store embeder indenfor bystyret, så havde han store magtbeføjelser og havde dermed stor medbestemmelse på hvad der forgik i Firenze.
<br />
<br />
 
<span style="text-decoration:underline">Cosimo's== Cosimos forhold til kunsten og Brunelleschi</span>:===
 
En af de personer som Cosimo offentlig støttede var [[Filippo Brunelleschi]], som var [[arkitekt]], opfinder og entreprenør. Brunelleschi havde ofte været op at skændes med bystyret i Firenze, fordi han var meget radikal og nytænkende hvad design andgik, og han var derforuden ikke klar til at gå på kompromi med hans design og planer. Derfor var diskussioner mellem Brunelleschi og bystyret ofte udmundet i, at Brunelleschi var blevet smidt ud af forhandlings-lokalerne. Cosimo havde dog set potentiale i Brunelleschi's ideer, og havde derfor hjulpet ham.
Line 59 ⟶ 56:
 
Dette skulle dog ikke være det eneste værk af Brunellechi, som både var med til at understrege Medici-familiens nye magtposition i Firenze og Brunelleschi's geniale evner indenfor arkitektur og bygnings-konstruering. Brunellechi havde nemlig i [[1420]] fået til opgave at konstruere kuplen på [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze's katedral]], og igen havde Cosimo været en afgørende faktor for at Brunelleschi havde fået orderen. Dette var en enorm opgave, idet det ville ende ud med at blive verdens største kuppel. Katedrallen havde været en af Firenze's helt store skampletter, idet at man i over hundred år ikke havde kunne finde en løsning på hvordan man skulle konstruere den sidste del af katedrallen, nemlig kuplen. Man havde således stået med en katedral-bygning, som ikke kunne gøres helt færdig, fordi man havde været overambitiøse mht. kuplens størrelse. Mange tideligere arkitekter havde måtte opgive, men Brunellechi var sikker på, at han kunne løse opgaven. Cosimo fulgte derfor Brunellechi's arbejde med stor interesse, og han kunne derfor se, at projektet gik fremad, og at det så ud til at Brunelleschi kunne fuldføre den store opgave. På grund af byggeriet størrelsesorden, så var det dog en langsommelig proces som var meget tidskrævende.
<br />
<br />
 
<span style="text-decoration:underline">== Cosimo's fordrivelse fra Firenze</span>: ===
 
[[Fil:Firenze-cupola.jpg|thumb|200px|right|Den enorme kuplenkuppel, som Brunellechi byggede, og som ente med at bliveblev et magtsymbol for Medici-familien.]]
I [[1433]] var rivaliserende familier i Firenze, bl.a. Albizzi-familien og Strozzi-familien, blevet trætte af Cosimo's stigende indflydelse og magt over Firenze. Denne magt var steget på trods af, at Cosimo ikke besad nogle statslige embeder. Disse såkaldte "''anti-Medici kræfter''" satte derfor Cosimo i fængsel og anklagede ham for højforræderi. Cosimo undslap dog fangeskabet som følge af vellykket bestikkelse af vagter m.fl. Herefter flygtede Cosimo fra Firenze. Dette bevirkede endvidere, at Brunellechi'sBrunellechis kuppel-byggeri midlertidigt blev standset, idet at Cosimo, som tideligere omtalt, var en af de helt store støtter af Brunellechi. Efter Cosimo'sCosimos flugt begyndte Firenze dog at gå ind i en nedgangs periodenedgangsperiode. Medici-familien havde været en af de helt store drivkræfter bag Firenze's fremgang. Derfor besluttede man blot et år efter Cosimo'sCosimos flugt fra byen at tilbagekalde ham. Man tilbød Cosimo en officiel titel, som i bund og grund betød, at han blev enevældig hersker af Firenze. Herpå kunne Brunellechi på ny genoptage arbejdet med kuplen, og i 1436 stod kuplen færdig, og katedrallenkatedralen var dermed klar til indgivelseindvielse. [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze's katedral]] er i dag byens helt store varemærkevartegn og turistattraktion,. ogBrunellechis forbanebrydende atarbejde sætte Brunellechi's arbejdesættes i perspektiv af, såat kuplen forblev kuplen den største selvbærende kuppel helt frem til 1881. Brunellechi's kuppel var en kæmpe bedrift, og var med til at illustrere Medici-familiens storhed.
 
Cosimo stod bag endnu en ikonisk bygning i Firenze, nemelig ''[[Medici Paladset'']], som han i 1444 bestilte af en anden kendt arkitekt, [[Michelozzo Michelozzi]]. Den dag i dag står ''Medici Paladset'' stadig i nogenlunde samme stand, som det blev opført i tilbage i midten af 1400-tallet. Paladset afslører endvidere også Cosimo'sCosimos store kunstinteresse, idet dette palads stadig indeholdeindeholder nogle af de kunstværker, som Cosimo i sin tid bestilte. Her kan man, eksempelvis nævne [[Fresko|fresko-malerier]] af Medici-familien selv,. I paladset stod også var [[Donatello]]s berømte bronzebronzestatue ''David-statue'' også bestilt til at stå i ''Medici Paladset'', mender denne statuedog blev dog flyttet i forbindelse med Medici-familiens flugt fra Firenze i 1494.
[[Fil:301_Piero_de_Medici_01.JPG|thumb|115px|right|Skulptur af ''Piero I de' Medici''.]]
 
==== Piero I de' Medici ====
Cosimo døde d.den 1. august 1464. Han blev afløst af hans ældste søn, [[Piero I de' Medici]], som hurtigt fik tilnavnet "''il Gottoso''" (den gigtsvage). Dette tilnavn refererede til den [[gigt]]-sygdom han led af, og som ogsåførte vartil skyldhans død i 1469, at han blot fem år efter magtoverdragelsen, i 1469, allerede døde. Piero'sPieros korte magtperiode var dog karakteriseret ved, at han i store træk blot fulgte den kurs hans far, Cosimo, havde lagt. Han førte dog en hårdere kurs mht. ''Medici Banken'', idet han begyndte at tilbagekalde nogle gamle lån, som banken tideligeretidligere havde udstedt. Disse lån var præget af stor usikkerhed, og derfor førte tilbagekaldelsen af lånene til, at mange af disse lån-modtagerelånerne gik [[konkurs]]. Dette medførte, at hadet til Medici-familien blev større. EndviderePiero kan det påpeges, at Pierovar i løbet af sin regeringsperiode var udsat for et [[attentat]], som dog blev afværget af Piero'sPieros egen søn, Lorenzo.
 
==== Lorenzo de' Medici ====
{{uddybende|Lorenzo de' Medici|Leonardo da Vinci|Sandro Botticelli|Michelangelo}}
[[Fil:Verrocchio Lorenzo de Medici.jpg|thumb|115px|right|Skulptur af ''Lorenzo de' Medici'' fremstillet af [[Andrea del Verrocchio|Verrocchio]].]]
[[Lorenzo de' Medici]] var Piero'sPieros ældste søn, og det var derfor ham, der overtog magten efter farens død i 1469. Lorenzo's bror, [[Giuliano de' Medici|Giuliano]], agerede dog som medhersker. Man skal huske, at selvomSelvom Lorenzo reelt fungerede som enevældig hersker af Firenze (sammen med Giuliano), så var det ikke en titel han officielt havde fået. Bystyret i Firenze havde karakter af et demokrati, men i kraft af Medici-familiens position i byen, så kunne Lorenzo anvende sig af metoder såsom bestikkebestikkelse, trusler, giftemål eller sågar selv udvælge de embedsmænd, der sad i bystyret. Derfor fungerede Medici-familien'sfamiliens overhoved (altså Lorenzo) reelt også som hersker af Firenze. Disse metoder havde Lorenzo'sLorenzos far og farfar også anvendt til at skaffe sig overherredømmet over byen, men til forskel fra hans forfædre, så blev de andre rivaliserende familiers politiskpolitiske frihed foralvorfor alvor indskrænket under Lorenzo'sLorenzos styre. Der har altid fundet magtkampe sted i Firenze mellem rivaliserende familier, og Lorenzo's regeringsperiode var da heller ingen undtagelse.
<br />
<br />
 
<span style="text-decoration:underline">== Attentat på Lorenzo og Giuliano:</span>===
 
Pga. af disseDe mange magtkampe mellem de rivaliserende familier, såhavde lært viste Lorenzo, at det varvigtigheden af stor vigtighed at have mange loyale venner. Lorenzoog anvendtetil derforopnåelse enheraf metode,handlede der bedst kan sammenlignesLorenzo med en [[mafia]]-film, til at skabe sig et stort netværk af loyale venner. "Mafia"-metoden gik i sin enkelthed ud på at handle i vennetjenester. På trods af Lorenzo'sLorenzos store netværk, så var der dog stadig magtfulde kræfter, der ikke kunne stilles tilfreds og ville af med Medici-familien. Det drejede sig især om Pazzi-familien, som var Firenze's andenFirenzes rigestenæstrigeste familie. Pazzi-familien fik opbakning fra Paven ([[Pave Sixtus IV]]), der ønskede at skille sig af med Medici familien af flere årsager. For det første var Paven dybt forgældet til Medici-familien, og derudover stod Lorenzo'sLorenzos kærlighed til en ny og mere radikal form for kunst i stærk kontrast til de kirkelige værdier. Pazzi-familien viste dog godt, at det ikke var nok at dræbe kun Lorenzo, idet hans bror, Giuliano, i så fald bare kunne overtage familievirksomheden. Derfor var man nødt til at dræbe dem begge samtidig. Man valgte, at attentatet skulle finde sted i [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze's katedral]], mens både Lorenzo og Giuliano begge overværede en gudstjeneste. Attentatet fandt sted i 1478, og her lykkes det kun sammensværgelsen at dræbe Giuliano - Lorenzo overlevede. En stor del af Firenze'sFirenzes befolkning overværede attentat-forsøgetattentatforsøget i katedrallenkatedralen den dag. Forfærdet afover hvad de havde overværet, tillod de efterfølgende Lorenzo at straffe de skyldige familie i Firenzefamilier hårdt. Der var dog stadig kræfter udenfor Firenze's grænser, der ønskede Lorenzo død, eksempelvis Paven. Det lykkes dog Lorenzo efterfølgende vha. gode diplomatiske evner, bestikkelse og ikke mindst hans store netværk af loyale venner at slutte fred med disse fjendtlige kræfter.
<br />
<br />
 
<span style="text-decoration:underline">== Lorenzo's forhold til kunsten:</span> ===
[[Fil:Michelangelo portrait.JPG|thumb|175px|right|Portræt af [[Michelangelo]], som havde tæt forbindelse til Medici-familien især Lorenzo. ]]
Lorenzo var ligesom både hanssin far og farfar meget fascineret af kunst og kultur. Han var også selv kunster som eksempelvis selvog skrev digte. Lorenzo's personligeLorenzos omgangskreds bestod af venner indeholdte også en række af datidens store kunstnere bl.a. [[Andrea del Verrocchio]], [[Leonardo da Vinci]], [[Sandro Botticelli]] og [[Michelangelo]]. Disse kunstnere var ofte gæster i ''Medici Paladset'', hvor de bl.a. spiste med og debatterede forskellige kulturelle emner. Michelangelo var sågar blevet adopteret af Medici-familien, og havde derfor boet i ''Medici Paladset'' i hele fem år, og han havde derfor bl.a. vokset op sammen med Lorenzo's to egne sønner [[Piero II de' Medici|Piero II]] og [[Pave Leo 10.|Giovanni]].
 
Personligt var Lorenzo meget fascineret af den nye og mere radikalradikale form for kunst, som herskede i Firenze på daværende tidspunkt. Det var den kunstart som specielt [[Sandro Botticelli]] stod bag. Denne kunststil var i højere grad inspireret af fantasien og lysterne, og disse portrætter hentede ofte deres motiver fra [[hedenskab]]en. Eksempelvis kan man nævne billedet ''Primavera'' af Botticelli, som anvendte den romerske gudinde [[Venus (gudinde)|Venus]] som front figurenmotiv. DetteKirken var ikke nogettilhænger somaf kirkenafbildninger velsigende, altså at man afbilledeaf andre religioners guder, men Lorenzo holdt hånden over "sine" kunstnere og beskyttede dem. Kirken så helst, at man som kunstner enten afbilledeanvendte kristne- motiver eller malede portrætter. Som tideligere påpeget, såDettte skabte dette nogle store problemer med kirken og [[Pave Sixtus IV]], som derfor i sidste ende valgte at støtte Pazzi-familien i forsøget på at udrydde Lorenzo og Medici-familien (jf. ovenstående attentat). Omend Pavens største problem med Medici-familien nok havde at gøre med den store gæld.
 
Lorenzo var dog god til at anvende sine forbindelseforbindelser og en grund til, at Paven og Medici-familien endte med at slutte fred var, at Lorenzo sørgede for at sende en række kunstnere fra Firenze, heriblandt Botticelli, til Rom for at male forskellige værker i [[Det Sixtinske Kapel]]. Hermed opnåede han en alliance med Paven. Personligt bestilte Lorenzo ikke selv mange kunstværker, men han sørgede hele tiden for, at hans venner, de florentinske kunstnere, fik en masse andre ordrer, og på denne måde hjalp han både de florentinske kunstnerene, og samtidig skaffede han også selv en masse vigtige alliancer med dem, der bestilte værkerne (ofte højtstående familier).
 
DetUnder er vigtigt at påpege, at under Lorenzo'sLorenzos ledelse, der nåede Firenze nye højder hvad kunst og kulturliv angik.
<br />
<br />
 
<span style="text-decoration:underline">== Lorenzo og ''Medici Banken'':</span> ===
 
Lorenzo mistede under sin regeringsperiode grebet om familievirksomheden, ''Medici Banken'', og her til kom, at hans farfar, [[Cosimo de' Medici|Cosimo]], havde brugt rigtig mange midler på hans byggeprojekter og kunstværker. Således kalkulerede Lorenzo i 1471, efter at have gennemset regnskaberne, at man havde brugt 663.000 florins siden 1434 på velgørenhed, bygninger og skatte-betalinger. Dette var et astronomisk højt beløb, som i dag ville svare til 460 million [[Amerikanske dollar|USD]] eller 2,6 milliarder [[Danske kroner|DKR]]. På grund af Medici-familiens store forbrug på velgørenhed mm, og Lorenzo's samtidige manglende fokus på familievirksomheden, som i øvrigt resulterede i yderligere tab, så var Medici-familiens familieformuen blevet reduceret betragteligt. Det hjalp endvidere hellere ikke på den økonomiske situation i familien, at Lorenzo havde brugt en formue på sine børns uddannelse. [[Piero II de' Medici|Piero II]] havde fået en dyr uddannelse, som gjorde ham i stand til at overtage familievirksomheden efter Lorenzo, mens Lorenzo ligeledes havde brugt en formue på, at hans anden søn, [[Pave Leo 10.|Giovanni]], allerede i en alder af blot 13 kunne kalde sig [[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]].
 
==== Piero II de' Medici ====
Lorenzo døde d. 9. april 1492, og det var [[Piero II de' Medici]], som var Lorenzo's ældeste søn, der overtog ledelsen af familien. Lorenzo havde efterladt sig et splittet Firenze. På den ene side var der dem, som støttede Medici-familien, og på den anden side var der dem, som syntes, at Medici-familien havde gået for vidt hvad kunst og kultur angik. Det var [[Girolamo Savonarola]], der var en [[Dominikanerordenen|dominikanermunk]], som stod i spidsen for denne "''anti-Medici''"-bevægelse. Han syntes, at samfundet var gået for vidt med hensyn til den føromtalte kunst, og ligeledes var kulturen i byen, efter hans mening, også kørt ud på et sidespor. Han ville have at samfundet skulle gå tilbage til en mere kristen-kultur, hvor de kristne værdier i højere grad kom til udtryk. Savanarola fik støtte fra alle samfundslag, således var det at også at tideligere stærke Medici-sympatisører såsom [[Sandro Botticelli|Botticelli]] og [[Michelangelo]] også begyndte at sympatisere lidt med Savanarola. Man skal i denne forbindelse huske, at der på daværende tidspunkt stadig var tale om et stærkt troende samfund. Selv Lorenzo havde på hans dødsleje tvivlet på, om han var gået for vidt, og havde i den forbindelse derfor tilkaldt Savanarola og bedt om at tilgive hans synder. Savanarola havde dog nægtet, og i stedet havde han forbandet Lorenzo.
 
Line 113 ⟶ 102:
[[Piero II de' Medici]] døde d. 28. december 1503. Han druknede i forbindelse med et flugtforsøg fra fjendtlige styrker.
 
=== 16. århundrede ===
 
==== Kardinal Giovanni de' Medici ====
Med døden af [[Piero II de' Medici]] i 1503 blev [[kardinal]] [[Pave Leo 10.|Giovanni de' Medici]] <nowiki/>udnævnt til familiens overhoved. Giovanni var den næstældste søn af Lorenzo og dermed også Piero II's bror. Han var ligesom resten af Medici-familien flygtet fra Firenze, og i 1503 befandt han sig i [[Rom]]. Det samme år, i 1503, blev der udnævnt en nye pave, [[Pave Julius 2.|Pave Julius d. 2.]]. Dette paveskifte skulle vise sig at være meget belejligt for Medici-familien, idet at Pave Julius var en nær ven af familien (faktisk en fjern slægtning til Medici-familien). Med hjælp fra Paven lykkes det Giovanni i 1511 at mobilisere en stor hær, og sammen med sin yngre bror, [[Giuliano de' Medici|Giuliano]], marcherede Giovanni nu imod Firenze for at tilbageerobre byen. I Firenze begyndte man derfor at mobilisere en stor styrke under ledelse af militærstrategen [[Niccolò Machiavelli]], som ønskede at beskytte Firenze imod "Medici-diktatur". Giovanni og hans hær var dog opsat på at tilbageerobre Firenze for enhver pris, og derfor var deres fremmarch gennem Toscana yderst blodig. Derfor valgte ledelsen af Firenze at overgive sig til Giovanni, idet at Giovanni's hær var i massiv overtal sammenlignet med den hær Firenze havde nået at mobilisere, og man ønskede derfor ikke at se et blodigt opgør om byen. Medici-familien havde dermed på ny generobret magten i Firenze, men deres volddige fremmarch gennem Toscana havde dog gjort, at næsten hele befolkningen var fjendtlige stemte overfor Medici-familien.
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Huset_Medici"