Huset Medici: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Typo |
Pugilist (diskussion | bidrag) Mere sprogstram, wiki, stavefejl osv |
||
Linje 23:
Medici-familiens støtte til de mange prominente renæssance-kunstnere spillede en vigtig rolle ved tilblivelsen af den [[italiensk renæssance|italienske renæssance]]. Medici-familien var i høj grad med til at fremme og inspirere til, at [[Italien]] (og resten af [[Europa]]) gik fra [[Middelalderen]] til [[renæssancen]].
==
Oprindelig kom familien fra den lille region ''Mugello'', som ligger ca. 40-50 km nord-øst for Firenze. Her skulle familien angiveligt have levet af et stykke land, som de ejede. Det er dog meget sparsomt med oplysninger vedrørende familiens oprindelse, da familienavnet ikke er at finde i nogle dokumenter før den store familievirksomheds opstart i slutningen 1300-tallet ved oprettelsen af ''Medici Banken.''
Line 31 ⟶ 30:
Dynastiet starter derfor med oprettelse af ''Medici Banken''.
I 1300-tallet var Medici-familien forbundet med de andre indflydelsesrige familier i Firenze igennem såkaldte ''[[fornuftsægteskaber]],'' hvor børn blev giftet ind i andre familier for at etablere bånd mellem familierne. På den måde opnåede Medici-familien at skaffe en central position i hele familiepuslespillet, idet mange af de andre "elite"-familier kun havde kontakt med hinanden via Medici-familien. Dermed fungerede Medici-familien som en mægler mellem andre familier. Denne mæglerfunktion kan sammenlignes med bankverdenen , og den funktion gjorde endvidere, at Medici-familien etablerede forbindelse til indflydelsesrige familier i Firenze.
Line 41 ⟶ 40:
På trods af at [[Giovanni de' Medici]] havde gjort Medici-familien til den rigeste familie i Europa, kom han aldrig til at besidde nogen reel politisk magt i Firenze. Han holdt sig i baggrund af det politiske liv i Firenze, og på trods af sin store formue levede han i ydmyge rammer. Eksempelvis red Giovanni altid rundt på ryggen af et [[æsel]]. Giovanni sikrede dog, igennem hans introduktion af et proportional skattesystem, at familien opnåede stor popularitet i blandt hele Firenze's befolkning.
===
[[Fil:Cosimo.jpg|thumb|135px|right|Statue af Cosimo. Statuen er indgraveret i bygningen [[Galleria degli Uffizi|Uffizi]]]]
{{uddybende|Cosimo de' Medici|Filippo Brunelleschi|Italiensk renæssance|Donatello}}
Efter [[Giovanni de' Medici]]'s død i 1429 overtog hans søn, [[Cosimo de' Medici]], ledelsen af familien og dens forretninger. Giovanni havde rådet Cosimo til ''ikke'' selv at opsøge indflydelse indenfor bystyret, men derimod vente på, at han ville blive tilbudt en førende stilling indenfor bystyret i Firenze. Cosimo fulgte farens råd og valgte derfor, præcis ligesom hans far havde gjort det, at holde sig i baggrunden og overlade det til andre indflydelsesrige familier om at besidde de ledende stillinger indenfor bystyret. Det kan godt være, at Cosimo ikke besad nogle officielle stillinger indenfor bystyret, men i kraft af hans enorme velstand havde han dog formået at øge hans indflydelse i byen. Således havde Cosimo stor indflydelse på hvilke personer, der fik de forskellige embeder indenfor bystyret. Så på trods af, at han ikke officielt besad nogle store embeder indenfor bystyret, så havde han store magtbeføjelser og havde dermed stor medbestemmelse på hvad der forgik i Firenze.
En af de personer som Cosimo offentlig støttede var [[Filippo Brunelleschi]], som var [[arkitekt]], opfinder og entreprenør. Brunelleschi havde ofte været op at skændes med bystyret i Firenze, fordi han var meget radikal og nytænkende hvad design andgik, og han var derforuden ikke klar til at gå på kompromi med hans design og planer. Derfor var diskussioner mellem Brunelleschi og bystyret ofte udmundet i, at Brunelleschi var blevet smidt ud af forhandlings-lokalerne. Cosimo havde dog set potentiale i Brunelleschi's ideer, og havde derfor hjulpet ham.
Line 59 ⟶ 56:
Dette skulle dog ikke være det eneste værk af Brunellechi, som både var med til at understrege Medici-familiens nye magtposition i Firenze og Brunelleschi's geniale evner indenfor arkitektur og bygnings-konstruering. Brunellechi havde nemlig i [[1420]] fået til opgave at konstruere kuplen på [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze's katedral]], og igen havde Cosimo været en afgørende faktor for at Brunelleschi havde fået orderen. Dette var en enorm opgave, idet det ville ende ud med at blive verdens største kuppel. Katedrallen havde været en af Firenze's helt store skampletter, idet at man i over hundred år ikke havde kunne finde en løsning på hvordan man skulle konstruere den sidste del af katedrallen, nemlig kuplen. Man havde således stået med en katedral-bygning, som ikke kunne gøres helt færdig, fordi man havde været overambitiøse mht. kuplens størrelse. Mange tideligere arkitekter havde måtte opgive, men Brunellechi var sikker på, at han kunne løse opgaven. Cosimo fulgte derfor Brunellechi's arbejde med stor interesse, og han kunne derfor se, at projektet gik fremad, og at det så ud til at Brunelleschi kunne fuldføre den store opgave. På grund af byggeriet størrelsesorden, så var det dog en langsommelig proces som var meget tidskrævende.
[[Fil:Firenze-cupola.jpg|thumb|
I [[1433]] var rivaliserende familier i Firenze, bl.a. Albizzi-familien og Strozzi-familien, blevet trætte af Cosimo's stigende indflydelse og magt over Firenze. Denne magt var steget på trods af, at Cosimo ikke besad nogle statslige embeder. Disse såkaldte "''anti-Medici kræfter''" satte derfor Cosimo i fængsel og anklagede ham for højforræderi. Cosimo undslap dog fangeskabet som følge af vellykket bestikkelse af vagter m.fl. Herefter flygtede Cosimo fra Firenze. Dette bevirkede
Cosimo stod bag endnu en ikonisk bygning i Firenze, nemelig
[[Fil:301_Piero_de_Medici_01.JPG|thumb
Cosimo døde
{{uddybende|Lorenzo de' Medici|Leonardo da Vinci|Sandro Botticelli|Michelangelo}}
[[Fil:Verrocchio Lorenzo de Medici.jpg|thumb|115px|right|Skulptur af ''Lorenzo de' Medici'' fremstillet af [[Andrea del Verrocchio|Verrocchio]].]]
[[Lorenzo de' Medici]] var
[[Fil:Michelangelo portrait.JPG|thumb
Lorenzo var ligesom
Personligt var Lorenzo meget fascineret af den nye og mere
Lorenzo var dog god til at anvende sine
Lorenzo mistede under sin regeringsperiode grebet om familievirksomheden, ''Medici Banken'', og her til kom, at hans farfar, [[Cosimo de' Medici|Cosimo]], havde brugt rigtig mange midler på hans byggeprojekter og kunstværker. Således kalkulerede Lorenzo i 1471, efter at have gennemset regnskaberne, at man havde brugt 663.000 florins siden 1434 på velgørenhed, bygninger og skatte-betalinger. Dette var et astronomisk højt beløb, som i dag ville svare til 460 million [[Amerikanske dollar|USD]] eller 2,6 milliarder [[Danske kroner|DKR]]. På grund af Medici-familiens store forbrug på velgørenhed mm, og Lorenzo's samtidige manglende fokus på familievirksomheden, som i øvrigt resulterede i yderligere tab, så var Medici-familiens familieformuen blevet reduceret betragteligt. Det hjalp endvidere hellere ikke på den økonomiske situation i familien, at Lorenzo havde brugt en formue på sine børns uddannelse. [[Piero II de' Medici|Piero II]] havde fået en dyr uddannelse, som gjorde ham i stand til at overtage familievirksomheden efter Lorenzo, mens Lorenzo ligeledes havde brugt en formue på, at hans anden søn, [[Pave Leo 10.|Giovanni]], allerede i en alder af blot 13 kunne kalde sig [[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]].
Lorenzo døde d. 9. april 1492, og det var [[Piero II de' Medici]], som var Lorenzo's ældeste søn, der overtog ledelsen af familien. Lorenzo havde efterladt sig et splittet Firenze. På den ene side var der dem, som støttede Medici-familien, og på den anden side var der dem, som syntes, at Medici-familien havde gået for vidt hvad kunst og kultur angik. Det var [[Girolamo Savonarola]], der var en [[Dominikanerordenen|dominikanermunk]], som stod i spidsen for denne "''anti-Medici''"-bevægelse. Han syntes, at samfundet var gået for vidt med hensyn til den føromtalte kunst, og ligeledes var kulturen i byen, efter hans mening, også kørt ud på et sidespor. Han ville have at samfundet skulle gå tilbage til en mere kristen-kultur, hvor de kristne værdier i højere grad kom til udtryk. Savanarola fik støtte fra alle samfundslag, således var det at også at tideligere stærke Medici-sympatisører såsom [[Sandro Botticelli|Botticelli]] og [[Michelangelo]] også begyndte at sympatisere lidt med Savanarola. Man skal i denne forbindelse huske, at der på daværende tidspunkt stadig var tale om et stærkt troende samfund. Selv Lorenzo havde på hans dødsleje tvivlet på, om han var gået for vidt, og havde i den forbindelse derfor tilkaldt Savanarola og bedt om at tilgive hans synder. Savanarola havde dog nægtet, og i stedet havde han forbandet Lorenzo.
Line 113 ⟶ 102:
[[Piero II de' Medici]] døde d. 28. december 1503. Han druknede i forbindelse med et flugtforsøg fra fjendtlige styrker.
Med døden af [[Piero II de' Medici]] i 1503 blev [[kardinal]] [[Pave Leo 10.|Giovanni de' Medici]] <nowiki/>udnævnt til familiens overhoved. Giovanni var den næstældste søn af Lorenzo og dermed også Piero II's bror. Han var ligesom resten af Medici-familien flygtet fra Firenze, og i 1503 befandt han sig i [[Rom]]. Det samme år, i 1503, blev der udnævnt en nye pave, [[Pave Julius 2.|Pave Julius d. 2.]]. Dette paveskifte skulle vise sig at være meget belejligt for Medici-familien, idet at Pave Julius var en nær ven af familien (faktisk en fjern slægtning til Medici-familien). Med hjælp fra Paven lykkes det Giovanni i 1511 at mobilisere en stor hær, og sammen med sin yngre bror, [[Giuliano de' Medici|Giuliano]], marcherede Giovanni nu imod Firenze for at tilbageerobre byen. I Firenze begyndte man derfor at mobilisere en stor styrke under ledelse af militærstrategen [[Niccolò Machiavelli]], som ønskede at beskytte Firenze imod "Medici-diktatur". Giovanni og hans hær var dog opsat på at tilbageerobre Firenze for enhver pris, og derfor var deres fremmarch gennem Toscana yderst blodig. Derfor valgte ledelsen af Firenze at overgive sig til Giovanni, idet at Giovanni's hær var i massiv overtal sammenlignet med den hær Firenze havde nået at mobilisere, og man ønskede derfor ikke at se et blodigt opgør om byen. Medici-familien havde dermed på ny generobret magten i Firenze, men deres volddige fremmarch gennem Toscana havde dog gjort, at næsten hele befolkningen var fjendtlige stemte overfor Medici-familien.
|