Versionen fra 31. okt. 2014, 20:38 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. nov. 2014, 23:05 redigér fjern redigering Toxophilus (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 103.864 edits Mindre tilføjelse og småret Gå til næste forskel →
Linje 3: == Historie == Ved hjælp af kogebøger kan vi følge kogekunstens udvikling i de senere århundrede. Indtil det 16. århundrede gik kogeopskrifterne som regel fra [[mund til mund]] eller cirkulerede i afskrifter. Den første kogebog, der fik betydning i [[Norden]], var skrevet af den tyske [[kok]] [[Marx Rumpolt]], der samlede en stor del opskrifter og [[1581]] udgav dem i et værk, som han tilegnede kurfyrstinde [[Anna af Sachsen]]. Hvor stort behovet var for en sådan kogebog, ses bedst af den store udbredelse, den hurtigt vandt; i det følgende årti blev der stadigt henvist til den. Den ældste danske kogebog er [[Henrik Harpestreng]]s ''Libellus de arte coquinaeria'', selv om nogle mener, at den bare var en direkte oversættelse fra tysk. Den var en del af hans lægebog. Den næste kogebog udkom [[1616]], ''"Koge-Bog: Indeholdendis et hundrede fornødne stycker, som ere om Brygning, Bagning, Kogen . . ."'' . Den kom i 2. oplag i 1625.<ref>[http://www.historiskmad.dk/index.html De Arte Coquinaria* - Historisk Mad]. Historiskmad.dk. Hentet 26/11-2014</ref> Den ældste trykte kogebog i Danmark udkom i 1616 og var en fragmentarisk udgave af [[Anna Wecker]]s ''Ein köstlich new Kochbuch'' fra 1597.<ref name=autogeneret1>Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, I, ISBN 87 7423 079 4, side 466 og 467</ref> Som i 1648 udkom på dansk oversat fra tysk af Povel Iverssøn. Den næste danske kogebog er fra 1675. Linje 14: Kendte kogebogsforfattere fra 20. århundrede er [[Frøken Jensen]], hvis kogebog sidst i 1970'erne var udkommet i næsten 400.000 eksemplarer,<ref name=autogeneret1 /> [[Ingeborg Suhr]]s ''Mad'' fra 1909, den udkom i 26 oplag og blev trykt i 237.000 eksemplarer, [[Mathilde Muus]] der skrev under pseudonymet Fru Constantin, [[Karen Braae]], [[Magdalene Lauridsen]], [[Asta Bang]] og [[Edith Rode]], [[Birgitte Berg Nielsen]], [[John Price]] og [[Mogens Brandt]]. ' Af specialkogebøger kan nævnes ~~vegetarianske~~[[vegetar]]iaske kogebog af Anna Poulsen, Marie Johansen, Marie Lindberg og Maja Schrøder, kogebog for [[sukkersyge]] af Louise Nimb og sundhedskogebog. Udover danske kogebøger kom også i 1909 [[Auguste Escoffier]]s kogebog og [[Ali-Bab]]s i 1944. Interessen for det udenlandske køkken steg med [[charterferie]]rne udbredelse efter [[2. Verdenskrig]]. Hvilket kunne ses i kogebogslitteraturen.<ref name=autogeneret1 /> Linje 24: == Litteratur == * Lillian Kornerup og Regina Vegenfeldt, ''Danske kogebøger 1616 - 1974'', ISBN 87-7321-087-0 * Hans Wiswe: ''Kulturgeschichte der Kochkunst. Kochbücher und Rezepte aus zwei Jahrtausenden.'' Moos, München 1970 * [[Else -Marie Boyhus]], ''Historisk kogebog - kogekunst i Danmark 1616-1910'', ISBN 978-87-89531-42-7 * [[Bi Skaarup]] 1997 ''Mad og spisevaner fra middelalderen'', [[Middelaldercentret]], 1997, ISBN 87-984133-6-8 * Bi Skaarup ''Middelaldermad. Kulturhistorie, kilder og 99 opskrifter'', 1999, ISBN 978-87-00-48716-1 * Bi Skaarup ''Renæssancemad. Opskrifter og køkkenhistorie fra Christian 4.'s tid'',2006, ISBN 978-87-02-04704-2 * Bi Skaarup ''Bag brødet: dansk brød og bagning gennem 6000 år'', 2011, ISBN 978-87-02-11804-9 * Bi Skaarup ''Kongelige Tafler'', 2014 == Referencer == {{reflist}} == Eksterne ~~kilder/~~henvisninger == {{commonscat\|Cookbooks}} * [http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0292.html Kogebog.] Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930)

Kogebog: Forskelle mellem versioner