Kalø Hovedgård: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Old Dane (diskussion | bidrag) m Tilføjet et stk foto, justeret layout. |
||
Linje 1:
[[Fil:Kalø Hovedgård02.jpg|thumb|300px|right|Kalø Hovedgård]]▼
[[Fil:Kalø Jagtslot.jpg|thumb|300px|right|Jagtslottet fra 1899 beliggende bagved hovedgården]]▼
{{Kortpositioner
|Midtjylland
Line 12 ⟶ 10:
|float=right
}}
[[Kronen]]s jorder på det sydlige [[Djursland]] hørte indtil enevældens indførelse i 1660 under Kalø Len. Godset blev styret fra [[Kalø Slot]], hvortil der var bygget en ladegård til godsdriften. I 1672 forærede kong Christian 5. alle Kaløs bygninger til sin halvbror [[Ulrik Frederik Gyldenløve]], der havde brug for byggematerialer til opførelsen af sit palæ i København ([[Charlottenborg]]). Kronen solgte 1690 Kalø til greve [[Conrad Reventlow]]. I de følgende 250 år var Kalø nu i privat eje.▼
▲'''Kalø Hovedgård''' eller '''Kalø Ladegård''' er en [[herregård]], beliggende uden for byen [[Rønde]] i [[Bregnet Sogn]], [[Syddjurs Kommune]].[[Kronen]]s jorder på det sydlige [[Djursland]] hørte indtil enevældens indførelse i 1660 under Kalø Len. Godset blev styret fra [[Kalø Slot]], hvortil der var bygget en ladegård til godsdriften. I 1672 forærede kong Christian 5. alle Kaløs bygninger til sin halvbror [[Ulrik Frederik Gyldenløve]], der havde brug for byggematerialer til opførelsen af sit palæ i København ([[Charlottenborg]]). Kronen solgte 1690 Kalø til greve [[Conrad Reventlow]]. I de følgende 250 år var Kalø nu i privat eje.
[[File:Kalø Avlsbygninger.jpg|thumb|250px|left|I den nyrestuarerede bindingsværksbygning er der en udstilling om Kalø Slotsruin og Nationalpark Mols Bjerge med fri adgang for offentligheden.]]
▲[[Fil:Kalø Jagtslot.jpg|thumb|
__NOTOC__
==Den nye ladegård==
Reventlows svigerdatter Benedicte Margrethe Brockdorff fik i begyndelse af [[1700-tallet]] opført en ny ladegård, men nu placeret langt fra den oprindelige nede ved Kalø Vig. Hun var meget rig på godser og havde ikke behov for en prangende hovedbygning på Kalø. Der blev i stedet opført en trelænget hovedbygning til inspektøren, samt heste- og kostalde og en stor lade. Det hele opførtes i [[bindingsværk]]. Af herregårdene [[Frisenvold]], [[Løjstrup]] og Kalø oprettede hun [[Stamhuset Frisenvold]]. Dette gik i arv i slægten indtil Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow i 1798 fik tilladelse til nedlægge stamhuset og sælge Kalø.
År 1800 blev den så solgt til birkedommer Morten Friederich Leemeyer og Erik Christian Müller. Fra 1803 var Leemeyer eneejer. Familien Leemeyer sad inde med Kalø indtil 1825, hvor den købes senator [[Martin Johan Jenisch]] fra [[Hamborg]]. I det følgende 120 år var slægten Jenisch besiddere af Kalø, som de nærede stor kærlighed for. I [[1898]]-[[1899|99]] opførtes det smukke "''Jagtslottet''" ved [[arkitekt]] [[Hack Kampmann]], som familien kunne anvende, når de kom op til Kalø fra [[Hamborg]]. ==Staten overtager==
| |||