Giovanni Lorenzo Bernini: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Alternative navne
m bot: fix links
Linje 14:
| uddannelse = Ingen
| periode = Renæcassen
| kendte værker = [[Den helligeHellige Teresas ekstase]]
| beskyttere =
| inspireret af =
Linje 29:
[[Fil:Bernini Baldachino.jpg|thumb|Baldakinen i Peterskirken med de snoede søjler.]]
 
[[Fil:Estasi di Santa Teresa.jpg|thumb|"Den helligeHellige Teresas ekstase" (1647-1652)]]
Den unge Bernini fik kardinal Borgheses opmærksomhed, og kardinalen bestilte fire skulpturgrupper til sin villa på [[Quirinalhøjen]]. Den første, "Aeneas, Anchises og Ascanius" (1618-1619), skildrer den mytologiske skikkelse [[Æneas]], som på sine skuldre bærer sin gamle, blinde far [[Anchises]] ud af det brændende [[Troja]]. Ved siden af går Æneas' søn, Ascanius, der bærer den hellige [[ild]]. I skulpturen mærkes indflydelsen fra [[manierisme]]n specielt i den spiralformede komposition og de uforholdsmæssigt lange lemmer.
 
Linje 42:
I juli 1650 fik Bernini til opgave at udføre en [[Skulptur|buste]] af Francesco 1. d'Este (1610-1658), hertug af [[Modena]]. Til trods for at Bernini og hertugen aldrig mødtes – Bernini havde kun et malet portræt som grundlag for busten – lykkedes det ham at give indtryk af en hel skikkelse, til trods for at den kun består af et hoved og armløse skuldre. <ref>Avery, 1997, s. 92.</ref> Draperingens dramatiske udførelse og hertugens krøllede hår er specielt godt fremstillet.
 
Berninis højdepunkt som skulptør er «Den helligeHellige Teresas ekstase» (1647-1652) i Cornaro-kapellet i kirken [[Santa Maria della Vittoria]] på Quirinalen. Skulpturen forestiller den [[Spanien|spanske]] [[Karmeliterordenen|karmeliterhelgen]] [[Teresa af Ávila]] i [[meditation|meditativ]] ekstase. En [[engel]] skal netop til at gennembore hendes [[hjerte (organ)|hjerte]] med den guddommelige kærligheds pil. I Cornaro-kapellet forener Bernini skulptur, arkitektur, [[fresko]] og [[stuk]]katur til en helhed.
 
Som ældre udførte Bernini skulpturen «Sankta Ludovica Albertoni» (1671-1674), der står i kirken San Francesco a Ripa i Trastevere.