Britisk Antarktis: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m wikilink
Linje 49:
BAT dækker området fra [[Sydpolen]] til [[breddegrad]]en ved 60° S mellem 20° W og 80° W. Territoriet blev formelt oprettet [[3. marts]] [[1962]], men på grundlag af Storbritanniens krav fra 1908. Før 1962 udgjorde BAT tre selvstændige bilande til [[Falklandsøerne]]: [[Graham Land]], [[Sydorkneyøerne]] og [[Sydshetlandsøerne]]. Arealet på fastlandet dækker i alt ca.1.395.000, mens Sydorkney og Sydshetland er på henholdsvis 622 km² og 3.687 km². BAT har ingen fastboende befolkning, men omkring 200 personer er udstationeret i området, primært i forskningsøjemed. Territoriet administreres direkte fra Storbritannien og forvaltes af en kommissær og en administrator i [[Foreign and Commonwealth Office]]. Områdets baser drives af [[British Antarctic Survey]] og andre videnskabelige organisationer.
 
Det britiske krav overlappes af både [[Chile]]s ([[Antártica Chilena]]) og [[Argentina]]s ([[Argentinsk Antarktis]]) antarktiske krav, ingen af disse territorialkrav på Antarktis er dog i henhold til Antarktis-traktaten[[Antarktistraktaten]] anerkendt af nogen anden stat.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
 
== Historie ==
Linje 56:
I 1943, midt under [[2. verdenskrig]], påbegyndte Storbritannien en militær operation, der blev kendt som [[Operation Tabarin]]. Formålet var at overvåge trafikken i [[Sydpolarhavet]] og indsamle meteorologisk information. Efter krigen blev dette projekt til det civile ''Falkland Islands Dependencies Survey'', senere omdøbt til ''British Antarctic Survey'' (BAS), der i dag er ansvarlig for størsteparten at den britiske forskning i Antarktis.
 
Flere andre stater har senere også gjort krav på områder af Antarktis, derfor blev [[Antarktistraktaten]] indgået i 1961. Den betød at hele regionen skulle demilitariseres og at hele kontinentet udelukkende kunne bruges til fredelige videnskabelige formål. Som følge af denne internationale traktat blev de tre britiske territorier slået sammen til ét. Traktaten betyder at de stater der har tiltrådt den ikke må gøre noget forsøg på at hævde deres egne territoriale krav, samt støtte eller benægte andre staters territorielle krav i Antarktis. Traktaten slår dog samtidig fast at staterne ikke har opgivet sine territoriale krav ved tiltrædelsen. Storbritannien har tiltrådt denne traktat.
 
[[Frankrig]], [[Norge]], [[New Zealand]] og [[Australien]], der selv har territorialkrav på kontinentet, havde inden 1961 anerkendt det britiske krav.{{kilde mangler|dato=Uge 11, 2009}}