Vandremalerne: Forskelle mellem versioner

'''Vandremalerne''' eller mere korrekt "Selskabet til organisering af kunst-vandreudstillinger" var en russisk kunstnergruppe. <ref name="Janus3">Birger Keldal, "Vandremalerne I", Kunstmagasinet Janus, nr.3 september 2007, side 4-8</ref> Gruppen er også kendt under navnet '''Peredvizhniki'''. Gruppen eksisterede fra 1871 til 1923 og nåede at organisere 48 store udstillinger, de blev vist et par måned i [[Sankt Petersborg]] og [[Moskva]] og kom derefter på vandring ud til provinsens store byer.<ref name="Janus3" />

Gruppen blev dannet i 1870, som en reaktion mod det russiske kunstakademis konservatisme, af 14 elever fra akademiet. De var utilfredse med en stillet prisopgave, "Gudernes Fest i Valhal", et emne fra den nordiske [[mytologi]], hvilket forekom dem fjernfjernt fra samtidens problemer.<ref name="Janus3" /> [[Ivan Kramskoi]], der var elev på kunstakademiet, reagerede mod den akademiske kunst, var en initiativtager til "revolten af de fjorten".<ref>[http://www.cairn.info/zen.php?ID_ARTICLE=CMR_504_0627 A battle for the “people's cause” or for the market case - Cairn.info]</ref> Gruppen ønskede at skildre det moderne russiske samfund og bruge kunst til at belyse samfundsmæssige og politiske spørgsmål. Gruppen havde fra starten et dobbelt formål,: deDe skulle være selvstyrende og uafhængige af statsmagten og akademiet. Kunstnerne mente, at de med deres demokratiske og realistiske kunst, der viste samfundsproblemer, kunne påvirke udviklingen i samfundet.<ref name="Janus3" />

Gruppens medlemmer stod overforover for noget hidtil ukendt og nyt i Rusland. Hidtil havde kunst været et statsligt anliggende og for at bliver kunstner skulle man have afgang fra akademiet i Sankt Petersborg eller fra Institut for Malerkunst og Skulptur i Moskva. Uden afgangsbevis var man ikke kunstner og som kunstner kom man op rangstigens nederste trin og slap dermed fri for pryglestraf og fri for militærtjeneste.<ref name="Janus3" />

Den socialt engageret kunst, social uretfærdighed og vanskelige levevilkår var i fokus og har spillet en stor rolle hos vandremalerne. Kunstnere som [[Vladimir Makovskij]], [[Ilja Repin]] og [[Nikolai Yaroshenko]] afbildede hemmelige politiske møder, straffefanger og sultende bønder. Ilja RepinRepins berømte ''Pramdragerne ved Volga'' eller ''Burlaki'', en af de mest kendte værker af russisk kunst på alle.

Vandremalerne blev en betydningsfuld faktor, og havde deres storhedstid før 1900. Derefter blev det til værker af genrekunst med meningsløst karakter.<ref name="Janus4" /> Succesen medførte at selv kunstnere der ideologisk var uenige med Vandremalere var med som udstillende gæster, blandt andre [[Mark Antokolski]], [[Vasily Vereshchagin]] og [[Andrei Ryabushkin]]