James Clark Ross: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Link |
Pugilist (diskussion | bidrag) skriver om, delvist fra svensk/engelsk, exit salmonsen |
||
Linje 1:
[[File:Sir James Clark Ross by Stephen Pearce.jpg|thumb|Sir James Clark Ross malt af [[Stephen Pearce]] (1950).]]
Sir '''James Clark Ross''' ([[15. april]] [[1800]] i [[London]] – [[3. april]] [[1862]] i [[Aylesbury]]) var en engelsk søofficer og polarfarer.
Ross ledsagede som kadet og ung officer sin onkel [[John Ross (polarforsker)|John Ross]] og [[William Edward Parry]] på seks rejser til de arktiske egne; på den sidste af disse, da han var næstkommanderende hos John Ross på
En række geografiske lokaliteter i [[Antarktis]] er opkaldt James Ross, blandt andet [[Rosshavet]] og [[Ross Island]].
Efter Ross’ hjemkomst med udvidet kundskab om jordmagnetismen fra de sydlige bredder ønskede man lignende foretaget på nordlige bredder i forbindelse med et nyt forsøg på at finde en sejlbar [[Nordvestpassagen|nordvestpassage]]. [[John Franklin]] fik derfor 1845 kommandoen over de hjemvendte skibe "Erebus" og "Terror" for at søge gennem [[Barrow Stræde]] og videre. Da man endnu ikke 1847 havde hørt noget fra Franklin, blev Ross 1848 udsendt til hjælp med skibene "Enterprise" og "Investigator". Blandt officererne på "Enterprise" var Mac Clure og Mac Clintock. Skibene overvintrede i Leopold Havn på Nordøstpynten af North Sommerset, hvorfra der foretoges lange slæderejser, især af Ross og Mac Clintock; men somrene 1848 og 1849 var på grund af ganske usædvanlige isforhold særdeles ugunstige for skibenes fremtrængen, og man måtte derfor vende tilbage med uforrettet sag. derved blev de store forventninger, man havde til denne ekspedition, skuffede og fremkaldte en ugunstig stemning mod Ross, som, højst uberettiget, underkastedes skånselsløs kritik. ▼
== Udforskning af Arktis ==
▲1856 blev Ross kontreadmiral.
James Ross begyndte sin karriere i [[Royal Navy]] som tolvårig, og allerede i 1818 deltog han i en ekspedition under ledelse af farbroren John Ross, der ledte efter [[Nordvestpassagen]] (en sejlrute nord om det nordamerikanske kontinent). I årene mellem 1819 og 1827 deltog Ross i fire polarekspeditioner under ledelse af Sir [[William Edward Parry]].
I årene 1829 to 1833 deltog Ross i atter en ekspedition med onklen John Ross på dennes anden arktiske ekspedition. Ekspeditionen (og Ross) fandt på færden [[den magnetiske nordpol]] den 1. juni 1831 på [[Boothiahalvøen]] i det nordlige Canada. På ekspeditionen fandt Ross også Beaufort Islands, som onklen siden omdøbte til [[Clarence Islands]].<ref>{{cite book |last=Bossi |first=Maurizio |authorlink= |coauthors=Gabinetto scientifico letterario G.P. Vieusseux |url=http://books.google.com/?id=M1izJwICQ2kC&pg=PA571&lpg=PA571&dq=%22Clarence+Islands%22+%22king+william%22#PPA571,M1 |title=Notizie di viaggi lontani : l'esplorazione extraeuropea nei periodici del primo Ottocento, 1815–1845 |year=1984 |publisher=Guida |location=Naples |isbn=88-7042-399-9}}</ref><ref>{{cite book |last=Woodman |first=David C. |authorlink= |url=http://books.google.com/?id=RbnvSlOc6twC&pg=PA75&lpg=PA75&dq=%22Clarence+Islands%22+-elephant+#PPA75,M1 |title=Unravelling the Franklin disaster : Inuit testimony |year=1991 |publisher=[[McGill-Queen's University Press]]}}</ref>
I 1834 blev Ross forfremmet til kaptajn. I december 1835 tilbød han sin tjeneste til flådens [[Admiralty]] til opgaven med skaffe forsyninger til 11 [[hvalfanger (skib)|hvalfangerskibe]], der sad fast i [[Baffin Bay]]. Flåden accepterede tilbuddet og Ross drog afsted med ''HMS Cove'' i januar 1836. Rejsen var besværlig, og da Ross nåede frem, var alle skibe, bortset fra et enkelt, selv kommet fri af isen og var sejlet hjem. Det lykkedes ikke at finde det sidste skib, der formentlig var blevet skruet ned af isen<ref>{{cite journal |last1=Jones |first1=A. G. E. |year=1950 |title= The Voyage of H.M.S. Cove, Captain James Clark Ross, 1835–36 |journal=[[Polar Record]] |volume=5 |issue=40 |pages=543–556 |publisher= |doi=10.1017/S0032247400045150 |url=http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&aid=5633664&fulltextType=RA&fileId=S0032247400045150 |accessdate=21 April 2012 }}</ref>e i december 1835. Ross drog tilbage til Hull i september 1836.
== Udforskning af Arktis ==
[[File:P328 Voyage of Discovery Ross Vol 1.jpg|thumb|Tegning af Ross' møde med isbarrieren i 1841. Illustration fra ''A Vogage of Discovery and Research in the Southern and Antarctic Regions during the gears 1839—43'']]
Den 29 september 1839 påbegyndte Ross sin egen ekspedition med fartøjerne ''HMS Erebus'' og ''HMS Terror'' til [[Antarktis]]. Ekspeditionen fik navnet [[Sydpolsekspeditioner#Ross' sydpolsekspedition|Ross' sydpolsekspedition]]. Som skibsfører for ''HMS Terror'' valgte Ross sin nære ven [[Francis Crozier]]. Ekspeditionen var dengang banebrydende og bibragte megen ny viden om det dengang stort set uudforskede område.
Det lykkedes ekspeditionen at gennembryde [[pakis]]bæltet syd for [[New Zealand]] og trænge frem til det antarktiske kontinent, hvor de i 1841 ved 71° sydlig bredde opdagede en landmasse, der fik navnet [[Victoria Land|South Victorialand]]. Ross fandt også på en lille ø to [[vulkan]]er, som Ross opkaldte efter sine skibe, [[Mount Erebus]] og [[Mount Terror]]. Øen blev siden opkaldt efter Roos, og fik navnet [[Ross Island]]. Den 2. februar 1841 nåede ekspeditionen [[shelfis]]kanten, som indtil da havde været ukendt. Ross nåede den 22. februar 1842 78° 10′ sydlig bredde på 161° 27′ vestlig længde, hvilket var det dengang sydligste noget menneske nogensinde havde været. To måneder efter var ekspeditionen retur på [[Tasmanien]].
[[File:P249 Voyage of Discovery Ross Vol 1.jpg|thumb|Tegning fra Ross' ekspedition. Illustration fra ''A Vogage of Discovery and Research in the Southern and Antarctic Regions during the gears 1839—43'']]
Ekspeditionen var den hidtil bedst udrustede videnskabelige ekspedition, der havde været i antarktiske farvande, især var de jordmagnetiske observationer af stor betydning og man bestemte den omtrentlige beliggenhed af [[den magnetiske sydpol]], men også meteorologiske, hydrografiske, botaniske, zoologiske og geologiske undersøgelser var banebrydende. Resultaterne af ekspeditionen foreligger i J.C. Ross: ''A Vogage of Discovery and Research in the Southern and Antarctic Regions during the gears 1839—43'', 2 bind, [[London]], 1847.
Nogle måneder senere i november 1842 forsøgte Ross igen at nå Sydpolen, men ekspeditionen kom ikke langt på grund isen. Efter et tredje mislykket forsøg i december 1842 fra [[Falklandsøerne]] var Ross overbevist om, at der fandtes et [[kontinent]] bag isen.
Ross besluttede at rejse tilbage til England, hvor han ankom den 4. september 1843.
▲Efter Ross’ hjemkomst med udvidet kundskab om jordmagnetismen
== Noter ==
{{Reflist}}
== Litteratur ==
Line 16 ⟶ 39:
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat}}
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0440.html Opslag] i [[Salmonsens Konversationsleksikon]] (1922)
{{FD|1800|1862|Ross, James Clark}}
{{Polarekspeditioner|state=collapsed}}
| |||