Induskulturen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) Udvid |
Pugilist (diskussion | bidrag) Indledning fra enwp |
||
Linje 7:
På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere.<ref>{{cite book|title=World History: Societies of the Past|publisher=Portage & Main Press|year=2005|author=Charles Kahn}}</ref> Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet [[kobber]], [[bronze]], [[bly]] og [[tin]]. Civilisationens byer er kendetegnet ved nyplanlægning, huse bygget af mursten med brændt ler, avancerede dræn-systemer, vandforsyning samt klynger af bygninger med andre formål end beboelse.
Induskulturen er også '''Harappankulturen''', efter [[Harappa]], der var det første område, der blev udgravet i [[1920'erne]] i det der dengang var Punjab-provinsen i [[Britisk Indien]] og i dag en del af Pakistan.<ref>{{cite book| last = Beck| first = Roger B.| coauthors = Linda Black, Larry S. Krieger, Phillip C. Naylor, Dahia Ibo Shabaka,| title = World History: Patterns of Interaction| publisher = McDougal Littell| year = 1999| location = Evanston, IL| isbn = 0-395-87274-X}}</ref> Opdagelsen af Harappa, og senere [[Mohenjo-Daro]], var kulminationen af et arbejde, der var sat i værk i 1861 med den britiske [[Raj]]s grundlæggelse af The [[Archaeological Survey of India]]. Udgravningerne af Harappan er fortsat siden 1920 og der er opnået væsentlige fund helt op til nutiden, seneste så sent som i 1999.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/334517.stm|title='Earliest writing' found|publisher=BBC News|date=4 May 1999 | accessdate=2010-01-05}}</ref> Der har i området været ældre og yngre kulturer, ofte kaldet "Tidlig Harappan" og "Sen Harappan". Pr. 1999 er der fundet mere end 1.056 byer og bosættelser, hvoraf de 96 er blevet udgravet,<ref name=CUP>{{cite book|last=Morrison|first=Kathleen D. (Ed.)|title=Forager-traders in South and Southeast Asia : long term histories|year=2002|publisher=Cambridge Univ. Press|location=Cambridge [u.a.]|isbn=9780521016360|page=62|url=http://books.google.co.in/books?id=6IAUKE7xv_cC&dq=oriyo+timbo&q=oriyo+timbo#v=onepage&q=sutkagen-dor&f=false|edition=[Online-Ausg.]|author2=Junker, Laura L.}}</ref> de fleste i den centrale region omkring [[Indus]] og [[Sarasvati]]<ref>http://164.100.47.132/LssNew/psearch/QResult15.aspx?qref=138704 | "It was observed that major Harappan sites of Kalibangan (Rajasthan), Banawali and Rakhigarhi (Haryana), Dholavira and Lothal (Gujarat) lie along the River Saraswati."- '''Ministry of Space, Government of India'''.</ref> og de omkringliggende bifloder. Blandt bosættelserne var de større bycentre [[Harappa]], [[Mohenjo-daro]] ([[UNESCO Verdensarvområde]]), [[Dholavira]], [[Ganeriwala]] i [[Cholistan]] og [[Rakhigarhi]].{{Sfn|Wright|2010|p=107|ps=: Quote: "Five major Indus cities are discussed in this chapter. During the Urban period, the early town of Harappa expanded in size and population and became a major center in the Upper Indus. Other cities emerging during the Urban period include Mohenjo-daro in the Lower Indus, Dholavira to the south on the western edge of peninsular India in Kutch, Ganweriwala in Cholistan, and a fifth city, Rakhigarhi, on the Ghaggar-Hakra. Rakhigarhi will be discussed briefly in view of the limited published material."}}
Induskulturens sprog er endnu ikke endeligt udforsket og dens tilknytning til andre sprog er uklar, idet kulturens [[skrifttegn|skriftsprog]] endu ikke er tydet. Den overvejende antagelse er, at sproget er i familie med den dravidianske eller elamo-dravidianske sprogstamme,<ref>{{cite book|author=Ratnagar, Shereen|authorlink=Shereen Ratnagar|year=2006|title=Trading Encounters: From the Euphrates to the Indus in the Bronze Age|publisher=Oxford University Press|location=India|isbn=9780195666038|edition=2nd|url=http://books.google.ca/books?id=Q5tpQgAACAAJ|page=}}</ref><ref>{{cite book|author=Lockard, Craig|year=2010|title=Societies, Networks, and Transitions, Volume 1: To 1500|publisher=Cengage Learning|location=India|isbn=1439085358|edition=2nd|url=http://books.google.com/books/about/Societies_Networks_and_Transitions.html?id=u4VOYN0dmqMC|page=40}}</ref> men det er også antaget, at kulturens sprog var et austroasiatisk sprog i familie med munda-sproget.<ref name="Witzel">{{Cite journal|journal=Electronic Journal of Vedic Studies|authorlink=Michael Witzel|last=Witzel|first=Michael|title=The Languages of Harappa|date=February 2000|url=http://www.people.fas.harvard.edu/~witzel/IndusLang.pdf|ref=harv}}</ref>
Der er fundet skeletrester ved udgravningerne i Harappan, der viser et slægtskab med proto-australoider, mongoloider, og individer i middelshavsområdet og [[alperne]].<ref>[http://books.google.co.uk/books?id=x3Rt9b86t94C&pg=PT26&lpg=PT26&dq=proto-Australoid,+Mongoloid,+Mediterranean+and+Alpine&source=bl&ots=84IHlx_gFV&sig=-5ybIQ3JeoJ2s4rxGbj_42kud6Q&hl=en&sa=X&ei=CP0XVOPsEoKw7AbEs4GICA&ved=0CDkQ6AEwAg#v=onepage&q=proto-Australoid%2C%20Mongoloid%2C%20Mediterranean%20and%20Alpine&f=false A History of India - Romila Thapar - 1990 - History]</ref>
Det menes at [[klimaændring]]er var årsag til Induskulturens store byers afmatning.<ref>[http://www.sciencedaily.com/releases/2014/02/140226110844.htm University of Cambridge. "Decline of bronze age 'megacities' linked to climate change." ScienceDaily] Citat: "...Scientists have demonstrated that an abrupt weakening of the summer monsoon affected northwest India 4,100 years ago. The resulting drought coincided with the beginning of the decline of the metropolis-building Indus Civilization, which spanned present-day Pakistan and India, suggesting that climate change could be why many of the major cities of the civilization were abandoned..."</ref>
Der var handelsforbindelser til bl.a. [[mesopotamisk kultur]].
== Se også ==
| |||