Hundrede Blomster-kampagnen: Forskelle mellem versioner

 

==De Hundrede Blomster==

 

I sommeren 1956 havde Mao fattet interesse for tanken og var begyndt at sikre sig den ledende rolle i det som i udgangspunktet var Zhou Enlais projekt. Den oprindelige plan havde været at lade de intellektuelle diskutere landets problemer for at kunne fremme nye kunstneriske udtryk og nye kulturelle institutioner. Men Mao så projektet som en måde at fremme [[socialismen]] på. Mao mente, at socialismen var den eneste "sande" tænkemåde, og at det ville blive åbenbart også for ikke-kommunistiske kinesere, at den var kapitalismen overlegen, hvis blot man fik gennemdiskuteret det. I en senere tale af Mao med titlen ''Om den rigtige behandlingen af modsigelser i folket'' den 27. februar 1957 gav Mao kampanjen helhjertet støtte. Således begyndte ''Hundrede Blomster-bevægelsen''.

Mange af brevene blev befundet at være i strid med det, ''Mao'' mente, var "sund" kritik. Mao mente, at kritikken nu nåede op til et skadeligt og ukontrollerbart niveau. Mange breve havde oppfordret regeringen til at "styre demokratisk" og "åbne sig". Zhou var en stund tilsyneladende villig til at gå ind på kritikernes synspunkter, men Mao ville ikke. For ham var denne "skadelige" kritik et angreb på hans eget lederskab. Mao betraktede mange af brevene som absurde. Det gjaldt for eksempel forslag som at "kommunistpartiet burde afgive sin magt", om at "de intellektuelle bliver i praksis udsatte for en tortur ved at tvinges til at leve i et kommunistisk land", at "landet bør deles op, og hver landsdel burde have sit eget politiske parti", og at "der burde være flere partier, som regerede landet på skift i fireårsperioder".

 

 

Mange gik ud fra, at Mao havde forestillet sig hvordan, det ville gå med kampagnen fra første stund, og at han gik ind for den egentlig kun i den hensigt at skaffe sig et overblik over hvor, oppositionen sad således, at han kunne slå den ned.