Hundrede Blomster-kampagnen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Efter kampagnen: indsat interne henvisninger
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Linje 27:
I foråret [[1957]] sagde Mao, at kritikken var ''nødvendig'' og begyndte at kritisere dem, som havde "svigtet" ved ikke at indsende nogen sund kritik til regeringen. Mange intellektuelle havde fornemmet, at det var en slags fælde, men gav til sidst efter og gav uforblommet udtryk for grundlæggende kritik af partiets styremåde. I perioden fra [[1. juni]] til [[17. juli]] 1957 strømmede det ind med mange millioner breve med kritik til statsministerens kontor og andre myndighedsorganer.
Mange af brevene blev befundet at være i strid med det, ''Mao'' mente, var "sund" kritik. Mao mente, at kritikken nu nåede op til et skadeligt og ukontrollerbart niveau. Mange breve havde oppfordretopfordret regeringen til at "styre demokratisk" og "åbne sig". Zhou var en stund tilsyneladende villig til at gå ind på kritikernes synspunkter, men Mao ville ikke. For ham var denne "skadelige" kritik et angreb på hans eget lederskab. Mao betraktedebetragtede mange af brevene som absurde. Det gjaldt for eksempel forslag som at "kommunistpartiet burde afgive sin magt", om at "de intellektuelle bliver i praksis udsatte for en tortur ved at tvinges til at leve i et kommunistisk land", at "landet bør deles op, og hver landsdel burde have sit eget politiske parti", og at "der burde være flere partier, som regerede landet på skift i fireårsperioder".
 
I juli [[1957]] afblæste Mao kampagnen, og der var intet, Zhou kunne gøre for at forhindre det. Maos tidligere tale ''Om den riktige behandlingen af modsigelser i folket'', som ikke var blevet offentliggjort, blev omskrevet således, at meningen blev en anden, og blev så senere udgivet i sin nye form med brod mod kritikerne.