Induskulturen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m →Religion: fix |
m bot: Ret N-tankestreg eller M-tankestreg - WPCW fejl 50; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''Induskulturen''' var en af verdens første [[civilisation]]er. Induskulturen var en [[bronzealder]]-civilisation, som var aktiv i perioden 3300–1300 f.Kr.; modenhedsperiode 2600–1900 f.Kr.). Civilisationen lå i [[Indusdalen]] i det nuværende nordøstlige [[Afghanistan]], [[Pakistan]] og nordøstlige [[Indien]].
Sammen med [[Det gamle Egypten]] og [[Mesopotamien]] var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer i den [[Gamle Verden]] og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km<sup>2</sup>.<ref>{{cite web|last1=Blanc De La|first1=Paul|title=Indus Epigraphic Perspectives: Exploring Past Decipherment Attempts & Possible New Approaches 2013 Pg 11|url=http://www.ruor.uottawa.ca/bitstream/10393/26166/1/Leblanc_Paul_2013_thesis.pdf|website=University of Ottawa Research|publisher=University of Ottawa|accessdate=11 August 2014}}</ref> Civilisationen voksede frem ved breden af [[Indus]]floden, en af [[Asien]]s største floder, og den nu udtørrede [[Sarasvati flod]],<ref>http://164.100.47.132/LssNew/psearch/QResult15.aspx?qref=138704 | "The work on delineation of entire course of river ‘Saraswati’ in North West India was carried out using Indian Remote Sensing Satellite data along with digital elevation model. Satellite images are multi-spectral, multi-temporal and have advantages of synoptic view, which are useful to detect palaeochannels. The palaeochannels are validated using historical maps, archaeological sites, hydro- geological and drilling data. It was observed that major Harappan sites of Kalibangan (Rajasthan), Banawali and Rakhigarhi (Haryana), Dholavira and Lothal (Gujarat) lie along the River Saraswati ."- '''Ministry of Space, Government of India'''.</ref><ref>http://www.iisc.ernet.in/currsci/oct25/articles20.htm | A.V.Shankaran.:"Saraswati – The ancient river lost in the desert."</ref> der engang
A.V.Shankaran.:"Saraswati was believed to have had three tributaries, Shatadru (Sutlej) arising from Mount Kailas, Drishadvati from Siwalik Hills and the old Yamuna. Together, they flowed along a channel, presently identified as that of the Ghaggar river, also called Hakra River in Rajasthan and Nara in Sindh." </ref><ref>[[Michel Danino]]: [[The Lost River - On the trail of the Sarasvati]] (Penguin Books, 2010). ISBN 978-0-14-306864-8</ref>
På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere.<ref>{{cite book|title=World History: Societies of the Past|publisher=Portage & Main Press|year=2005|author=Charles Kahn}}</ref> Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet [[kobber]], [[bronze]], [[bly]] og [[tin]]. Civilisationens byer er kendetegnet ved nyplanlægning, huse bygget af mursten med brændt ler, avancerede dræn-systemer, vandforsyning samt klynger af bygninger med andre formål end beboelse.
Induskulturen er også '''Harappankulturen''', efter [[Harappa]], der var det første område, der blev udgravet i [[1920'erne]] i det der dengang var Punjab-provinsen i [[Britisk Indien]] og i dag en del af Pakistan.<ref>{{cite book| last = Beck| first = Roger B.| coauthors = Linda Black, Larry S. Krieger, Phillip C. Naylor, Dahia Ibo Shabaka,| title = World History: Patterns of Interaction| publisher = McDougal Littell| year = 1999| location = Evanston, IL| isbn = 0-395-87274-X}}</ref> Opdagelsen af
Induskulturens sprog er endnu ikke endeligt udforsket og dens tilknytning til andre sprog er uklar, idet kulturens [[skrifttegn|skriftsprog]] endu ikke er tydet. Den overvejende antagelse er, at sproget er i familie med den dravidianske eller elamo-dravidianske sprogstamme,<ref>{{cite book|author=Ratnagar, Shereen|authorlink=Shereen Ratnagar|year=2006|title=Trading Encounters: From the Euphrates to the Indus in the Bronze Age|publisher=Oxford University Press|location=India|isbn=9780195666038|edition=2nd|url=http://books.google.ca/books?id=Q5tpQgAACAAJ|page=}}</ref><ref>{{cite book|author=Lockard, Craig|year=2010|title=Societies, Networks, and Transitions, Volume 1: To 1500|publisher=Cengage Learning|location=India|isbn=1439085358|edition=2nd|url=http://books.google.com/books/about/Societies_Networks_and_Transitions.html?id=u4VOYN0dmqMC|page=40}}</ref> men det er også antaget, at kulturens sprog var et austroasiatisk sprog i familie med munda-sproget.<ref name="Witzel">{{Cite journal|journal=Electronic Journal of Vedic Studies|authorlink=Michael Witzel|last=Witzel|first=Michael|title=The Languages of Harappa|date=February 2000|url=http://www.people.fas.harvard.edu/~witzel/IndusLang.pdf|ref=harv}}</ref>
Linje 18:
Der var handelsforbindelser til bl.a. [[mesopotamisk kultur]].
== Opdagelse og udgravninger ==
[[
[[
[[
[[
Ruinerne i [[Harappa]] blev første gang omtalt i vestlig kultur i 1842 af [[Charles Masson]] i udgivelsen ''Narrative of Various Journeys in Balochistan, Afghanistan, and the Punjab'', hvor Masson omtalte, at lokale talte om en fortidig by, der spredte sig over knap 40 km, men der knyttede sig ingen arkæologisk interesse til området i knap hundrede år herefter.{{sfn|Masson|1842}}
I 1856 besøgte general [[Alexander Cunningham]] (senere generaldirektør for den arkæologiske udforskning af det
Alexander Cunningham udgav i 1872-75 det første segl
Efter uafhængigheden og [[Indiens deling]] var de fleste af områderne overtaget af Pakistan hvor det meste af Induskulturen var placeret. Udgravningerne blev i vidt omfang forestået af Sir Mortimer Wheeler i 1949. Der blev også foretaget udgravninger i den tidligere civilisations udkantsområder i det nuværende [[Afghanistan]] og i Indien.<ref>{{cite book|last=Singh|first=Upinder|title=A History of Ancient and Early medieval India : from the Stone Age to the 12th century|year=2008|publisher=Pearson Education|location=New Delhi|isbn=9788131711200|page=137|url=http://books.google.co.in/books?id=H3lUIIYxWkEC&dq=Upinder+Singh&q=malvan#v=snippet&q=malvan&f=false}}</ref>
Linje 34:
== Kronologi ==
[[
Den modne Harappanultur eksisterede i perioden fra ca. 2600 til 1900 fvt. Dette inkluderer forgængeren og efterfølgeren Tidlig Harappankultur og Sen Harappankultur. Hele Induskulturen har muligvis varet fra 3300 til 1500 fvt. To termer bruge til at inddele kulturen i perioder: ''faser'' og ''æraer''.<ref>{{cite journal|last=Kenoyer|first=Jonathan Mark|title=The Indus Valley tradition of Pakistan and Western India|journal=Journal of World Prehistory|year=1991|volume=5|pages=1–64|doi=10.1007/BF00978474|issue=4}}</ref><ref>{{Harvnb|Shaffer|1992|loc=I:441-464, II:425-446.}}</ref> Den tidlige Harappan, modne Harappan og sene Harappan-fase kaldes også henholdsvist Regionalisering-, Integrerrings- og Lokaliserings-æraerne og når tilbage til den [[neolitikum|neolitiske]] [[Mehrgarh]] II periode. Ifølge [[Ahmad Hasan Dani]], der er [[professor]] [[emeritus]] ved [[Quaid-e-Azam University]], [[Islamabad]] "Ændrede opdagelser ved Mehrgarh at man ændrede hele konceptet ved Induskulturen". "Der har vi hele sekvensen, lige fra begyndelsen af faste landsbyer."<ref>{{cite journal|last=Chandler|first=Graham|date=September–October 1999|url=http://www.saudiaramcoworld.com/issue/199905/traders.of.the.plain.htm|title=Traders of the Plain|journal=Saudi Aramco World|pages=34–42}}</ref>
Linje 89:
|}
== Tidlig Harappan ==
[[
Den tidligere Harappan Ravi fase, opkaldt efter den nærliggende flod Ravi, varede fra circa 3300 f.Kr. til 2800 f.Kr.. Den er knyttet Hakra fasen, der havde sit udspring i Ghaggar-Hakra floddalen i vest og er forud for [[Kot Diji]]-fasen (2800–2600 f.Kr., Harappan 2), opkaldt efter et område i det nordlige [[Sindh]] i Pakistan, nær [[Mohenjo-daro|Mohenjo Daro]]. De tidligste eksempler på indus-skrifttegn er dateret til det tredje årtusinde f.Kr.<ref>{{cite book|title=The World's Writing Systems|page=372|author=Peter T. Daniels|publisher=Oxford University}}</ref><ref name="parpola">{{cite book|last=Parpola|first=Asko|year=1994|title=Deciphering the Indus Script|publisher=Cambridge University Press|isbn=0-521-43079-8}}</ref> Fund gjort ved udgravninger i
Den modne fase for tidligere landsbykulturer er repræsenteret ved [[Rehman Dheri]] og [[Amri (Pre-Harappa)|Amri]] i Pakistan.<ref>{{cite book|last=Durrani|first=F. A.|year=1984|chapter=Some Early Harappan sites in Gomal and Bannu Valleys|title=Frontiers of Indus Civilisation|editor=[[B. B. Lal|Lal, B. B.]] and [[S. P. Gupta|Gupta, S. P.]]|pages=505–510|location=Delhi|publisher=Books & Books}}</ref> [[Kot Diji]] (Harappan 2) repræsenterer fasen, der førte til den modne Harappan med et citadel, der repræsenterer autoritet og en tiltagende urbanisering. En anden by på dette stadium blev fundet ved [[Kalibangan]] i Indien ved floden Hakra.<ref>{{cite journal|last=Thapar|first=B. K.|year=1975|title=Kalibangan: A Harappan Metropolis Beyond the Indus Valley|journal=Expedition|volume=17|issue=2|pages=19–32}}</ref>
Handelsnetværk knyttede denne kultur sammen med andre kulturer i regionen og skaffede adgang til fjerne kilde af råmaterialer, herunder [[lapis lazuli]] og andre materialer til brug for fremstilling af smykker. Indbyggerne havde på denne tid [[domesticering|domesticeret]] forskellige afgrøder! herunder ærter, sesamfrø, dadler og bomuld samt dyr som eksempelvis [[vandbøffel]]. Tidlige Harappan samfund udviklede store bycentre omkring 2600 f.Kr., hvor den modne
== Modne Harappan ==
Linje 103:
En sofistikeret og teknologisk avanceret bykultur er tydeligt i Induskulturen, hvilket gør dem de første byer i regionen. Kvaliteten af [[kommunal]] byplanlægning tyder på viden om [[byplanlægning]] og effektiv [[kommunal forvaltning]], som gav god [[hygiejne]], eller alternativt adgang til midlerne til religiøse ritualer.
Som det ses i Harappa, Mohenjo-Daro og den nyligt delvist udgravet [[Rakhigarhi]], omfatter denne byplan verdens første kendte urban [[sanitet]]ssystemer. Inden for byen, fik de enkelte boliger eller grupper af boliger vand fra [[brønd]]e. Fra et rum ser det ud til at være brugt til bad, ser det ud til at [[spildevand]]et blev sendt ned i afløb, som løb langs byens større gader. Huse var kun åbnet ind mod en indre [[gårdhave]] og mindre plæner. Huset-bygning i nogle landsbyer i området ligner stadig i nogle henseender hus-bygning i Harappans. <ref> Det er blevet bemærket, at gårdmønstre og teknikker af gulve af Harappankulturen huse har ligheder med den måde, boligbyggeri er stadig gøres i nogle landsbyer i regionen.
De gamle Indus systemer kloakering og dræning, der er udviklet og anvendt i byer over hele Indusregion var langt mere avanceret end noget fundet i visse moderne byområder i [[Mellemøsten]] og endnu mere effektive end dem i mange områder af Pakistan og Indien i dag. Den avancerede arkitektur fremgår af deres imponerende skibsværfter, [[kornmagasin]]er, lagerbygninger, murstensplatforme og beskyttende mure. De massive mure omkring Indusbyer beskyttede sandsynligvis Harappans fra oversvømmelser og kan have afholdt militære konflikter.
[[
Formålet med citadel er fortsat debatteret. I skarp kontrast til andre civilisationer i samtiden, [[Mesopotamien]] og [[det gamle Ægypten]], er der ikke blevet bygget store monumentale strukturer. Der er ikke noget afgørende bevis for paladser eller templer
De fleste byboere synes, at have været handlende eller håndværkere, der levede med andre udøve samme erhverv i veldefinerede kvarterer. Materialer fra fjerne regioner blev brugt i byerne til konstruktion segl, perler og andre objekter. Blandt de genstande som er blevet fundet var smukke glaserede [[fajance]]perler. [[Fedtsten]]ssegl har billeder af dyr, mennesker (måske guder) og andre typer af inskriptioner, herunder endnu utydede [[Indusskrift|skrifttegn fra Induskulturen]]. Nogle af seglene blev brugt til at stemple ler på handelsvarer og havde sandsynligvis også andre anvendelser.
Linje 115:
Selv om nogle huse var større end andre, er byer i Induskulturen bemærkelsesværdige for deres tilsyneladende [[egalitarisme]], såfremt deres filosofi var beslægtet. Alle husene havde adgang til vand- og afløbsfaciliteter. Det giver indtryk af et samfund med relativt lav koncentration af rigdomme, selvom [[samfundsklasse]]r tydeligt ses i personlig udsmykning.
=== Kunst og håndværk ===
[[
[[
Der er på de forskellige udgravningssteder fundet flere skulpturer, stentøj, guldsmykker og anatomisk detaljerede figurer af [[terracotta]], bronze og andre materialer.
Flere figurer i guld, terracotta og sten af piger i dansepositur viser, at [[dans]] har haft en fremtrædende plads i kulturen. Der er også fundet flere skulpturer af kvæg, bjørne, aber og hunde. Der er på fundne segl i området med billeder af dyr, som ikke umiddelbart har kunnet identificeres eller tydes. Nogle forestiller halv tyr, halv zebra, med store horn, og har udløst megen spekulation over betydningen og symbolikken. Der er fortsat ikke tilstrækkelige fund til at fastlægge om der er tale om religiøse eller kulturelle symboler, men de mange fund af afbildninger af denne skabning rejser spørgsmålet om, hvorvidt disse er et religiøst symbol i Induskulturen.<ref name="Keay, John 2000">Keay, John, India, a History.
Arkæologen [[John Marshall|Sir John Marshall]] gav udtryk for forbavselse, da han så den berømte
{{citat|When I first saw them I found it difficult to believe that they were prehistoric; they seemed to completely upset all established ideas about early art, and culture. Modeling such as this was unknown in the ancient world up to the Hellenistic age of Greece, and I thought, therefore, that some mistake must surely have been made; that these figures had found their way into levels some 3000 years older than those to which they properly belonged .... Now, in these statuettes, it is just this anatomical truth which is so startling; that makes us wonder whether, in this all-important matter, Greek artistry could possibly have been anticipated by the sculptors of a far-off age on the banks of the Indus.<ref>{{cite book|title=India discovered|page=172|publisher=Collins|author=John Keay|year=1988}}</ref>}}
Flere håndværk, herunder i keramik, og fremstilling af figurer af bl.a. agat og [[fedtsten]] fokuserede på fremstilling af halskæder, armbånd og andre pyntegenstande i alle Harappans faser og anvendes den dag i dag på subkontinentet.<ref>{{cite journal|doi=10.1080/00438243.1997.9980377|last=Kenoyer|first=Jonathan Mark|authorlink=Jonathan Mark Kenoyer|year=1997|title=Trade and Technology of the Indus Valley: New Insights from Harappa, Pakistan|journal=World Archaeology|issue=2: "High–Definition Archaeology: Threads Through the Past"|volume=29|pages=262–280}}</ref> Flere make-up produkter og produkter til personlig pleje (herunder en særlig kam, kakai, brugen af øjen-salve og en særlig tre-i-en toiletartikel) der blev fundet i Harappan kontekst har den dag i dag nutidige modstykker i det moderne Indien.<ref name="Lal 2002 82">{{Harvnb|Lal|2002|p=82}}</ref> Terracottafigurer af kvinder dateret til ca.
Der er fundet segl i [[Mohenjo-Daro]] der forestiller figurer, der står på hovedet, og en figur, der sidder med benene over kors i en position, der minder om en [[yoga]]-lignende positur. Denne
Et harpe-lignende instrument er fundet på et af de mange segl, der er fundet, og andre fund i området har indikeret brugen af strengeinstrumenter. Der er også gjort fund af forskellige legetøj og spil i Induskulturen, herunder en kubisk terning med ét til seks huller på de seks overflader. Fundet af terningen blev gjort i Mohenjo-Daro.<ref>{{Harvnb|Lal|2002|p= 89}}</ref>
=== Religion ===
[[
Religion og religiøse forestillinger blandt Indukulturen har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed, herunder særlig for at vurdere kulturens betydning for senere guder og guddomme i senere indisk religion, der blev udviklet i samme område. Grundet det sparsomme materiale, der er åbent for fortolkning, og grundet den omstændighed, at skriftsproget fortsat ikke er tydet, er konklusionerne imidlertid spekulative og i vidt omfang baseret på retrospektive vurderinger i et langt senere
== Induskulturens kollaps ==
Omkring 1800 f.Kr. opstod tegn på en begyndende kollaps af kulturen og omkring 1700 f.Kr. var de fleste af byerne forladte. I 1953 foreslog Sir [[Mortimer Wheeler]], at Induskulturens undergang var forårsaget af en indoeuropæisk stamme fra centralasien, kaldet [[arier]]ne. Som dokumentation for antagelsen henviste han til en gruppe af 37 skeletter fundet forskellige steder i Mohenjo-Daro og forskellige skriftlige kilder, der nævnte forskellige slag og forter. Wheelers antagelser blev dog hurtigt afvist, da skeletterne hidrørte fra en periode efter at byerne var blevet forladt og ingen var blevet fundet inden for citadellet. Senere undersøgelser af skeletterne i 1994 viste, at skaderne på disse var forårsaget af erosion og således ikke tegn på vold.<ref name="Bryant">{{cite book|title=The Quest for the Origins of Vedic Culture|author=Edwin Bryant|year=2001|pages=159–60}}</ref> I dag mener de fleste forskere, at Induskulturen kollapsede på grund af tørke og en nedgang i handlen med Egypten og Mesopotamien.<ref name="Science">{{cite journal|journal=Science Magazine|date=6 June 2008|volume=320|title=Indus Collapse: The End or the Beginning of an Asian Culture?|pages=1282–3}}</ref>
Det var tidligere antaget, at civilisationens sammenbrud førte til et ophør i bymæssige samfundsstrukturer på det indiske subkontinent. Det er dog i dag klart, at Induskulturens kollaps fandt sted over en forholdsvis lang periode og at mange af kulturens elementer blev overtaget af senere kulturer.<ref>{{cite book|last=White|first=David Gordon|title=Kiss of the Yogini|year=2003|publisher=University of Chicago Press|location=Chicago|isbn=0-226-89483-5|pages=28}}</ref>
Arkæologiske data tyder på, at den sene Harappan-kultur kan have overlevet til omkring 1000–900 f.Kr.,<ref name="Spodek">{{cite book|last=Shaffer|first=Jim|year=1993|chapter=Reurbanization: The eastern Punjab and beyond|title=Urban Form and Meaning in South Asia: The Shaping of Cities from Prehistoric to Precolonial Times|editor=[[Howard Spodek|Spodek, Howard]]; Srinivasan, Doris M.}}</ref> og arkæolog fra Harvard Richard Meadow fremfører, at de sene Harappan-bosættelser i [[Pirak]], var aktive fra 1800 f.Kr. og indtil
En forskningsgruppe ledet af [[geolog]]en Liviu Giosan fra [[Woods Hole Oceanographic Institution]] konkluderede at klimaændringer i form af monsuner fra øst gjorde at Induskulturen gik tilbage.<ref>{{cite web | url = http://www.livescience.com/20614-collapse-mythical-river-civilization.html| title = Huge Ancient Civilization’s Collapse Explained | author = Charles Choi | date = 28 May 2012 | accessdate = 2012-05-29 | publisher = LiveScience }}</ref> Gruppens fund blev udgivet i [[Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America|PNAS]] i maj 2012.<ref>{{cite web | url = http://www.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.1112743109 | title = Fluvial landscapes of the Harappan civilization }}</ref><ref>{{cite web | url = http://www.pnas.org/content/suppl/2012/05/25/1112743109.DCSupplemental/pnas.1112743109_SI.pdf | title = Supporting Information Fluvial landscapes of the Harappan civilization }}</ref> Ifølge deres teori gjorde den langsomme migration af monsun fra øst i første omgang at kulturen kunne udvikle sig. Monsunregnen gjorde at landbrug kunne dyrkes og gav stort overskud, hvilket støttede udviklingen af byer. Induskulturens indbyggere udviklede ikke kunstvanding, idet de primært byggede på den sæsonbestemte monsunregn. Da monsunerne begyndte af lytte mod øst udtørrede deres vandforsyninger og landbrugsaktiviteter holdt langsomt op. Indbyggerne udvandrede derefter mod [[Ganges]]-området mod øst, hvor de etablerede mindre landsbyer og isolerede gårde. Det lille overskud der blev produceret i disse små samfund tillod ikke udvikling af handelen, og byerne uddøde.<ref>{{cite web | url = http://www.latimes.com/news/science/sciencenow/la-sci-sn-indus-harappan-20120528,0,1127932.story | title = Migration of monsoons created, then killed Harappan civilization | author = Thomas H. Maugh II | date = 28 May 2012 | accessdate = 2012-05-29 | publisher = Los Angeles Times }}</ref>
Linje 161:
* [http://www.gulf-daily-news.com/Story.asp?Article=92173&Sn=BNEW&IssueID=27185 21 September 2004: Dilmun played crucial role in ancient world]
== Bibliografi ==
{{Refbegin}}
* {{cite book|last=[[Bridget Allchin|Allchin, Bridget]]|year=1997|title=Origins of a Civilization: The Prehistory and Early Archaeology of South Asia|location=New York|publisher=Viking|ref=harv}}
* {{cite book|last=[[F. Raymond Allchin|Allchin, Raymond]] (ed.)|year=1995|title=The Archaeology of Early Historic South Asia: The Emergence of Cities and States|location=New York|publisher=Cambridge University Press|ref=harv}}
* {{cite book|last=Aronovsky|first=Ilona|coauthors=Gopinath, Sujata|year=2005|title=The Indus Valley|location=Chicago|publisher=Heinemann|ref=harv}}
* {{cite book|last=Basham|first=A. L.|title=The Wonder That Was India|publisher=Sidgwick & Jackson|location=London|year=1967|pages=11–14|ref=harv}}
* {{cite book|first=D. K.|last=Chakrabarti|year=2004|title=Indus Civilization Sites in India: New Discoveries|publisher=Marg Publications|location=Mumbai|isbn=81-85026-63-7|ref=harv}}
* {{cite book|authorlink=Ahmad Hasan Dani|last=Dani|first=Ahmad Hassan|title=Short History of Pakistan (Book 1)|year=1984|publisher=University of Karachi|ref=harv}}
* {{cite book|authorlink=Ahmad Hasan Dani|last=Dani|first=Ahmad Hassan|coauthors=Mohen, J-P. (eds.)|year=1996|title=History of Humanity, Volume III, From the Third Millennium to the Seventh Century BC|location=New York/Paris|publisher=Routledge/UNESCO|isbn=0-415-09306-6|ref=harv}}
* {{cite book|ref=harv|last=Hiltebeitel|first=Alf |editor=Adluri, Vishwa; Bagchee, Joydeep|title=When the Goddess was a Woman: Mahabharata Ethnographies - Essays by Alf Hiltebeitel| url=http://books.google.com/books?id=ZupXwid01CoC|year=2011|publisher=BRILL|isbn=978-90-04-19380-2 |chapter=The Indus Valley "Proto-Śiva", Reexamined through Reflections on the Goddess, the Buffalo, and the Symbolism of vāhanas}}
* {{cite book|first=S. P.|last=Gupta|authorlink=S. P. Gupta|year=1996|title=The Indus-Saraswati Civilization: Origins, Problems and Issues|isbn=81-85268-46-0|publisher=Pratibha Prakashan|location=Delhi|ref=harv}}
* {{cite book|first=S. P. (ed.)|last=Gupta|authorlink=S. P. Gupta|year=1995|title=The lost Sarasvati and the Indus Civilisation|publisher=Kusumanjali Prakashan|location=Jodhpur|ref=harv}}
* {{cite journal|last=Kathiroli|coauthors=et al.|year=2004|title=Recent Marine Archaeological Finds in Khambhat, Gujarat|journal=Journal of Indian Ocean Archaeology|issue=1|pages=141–149|ref=harv}}
* {{cite book|authorlink=Jonathan Mark Kenoyer|last=Kenoyer|first=Jonathan Mark|year=1998|title=Ancient cities of the Indus Valley Civilisation|publisher=Oxford University Press|isbn=0-19-577940-1|ref=harv}}
* {{cite journal|authorlink=Jonathan Mark Kenoyer|last=Kenoyer|first=Jonathan Mark|title=The Indus Valley tradition of Pakistan and Western India|journal=Journal of World Prehistory|year=1991|volume=5|pages=1–64|doi=10.1007/BF00978474|ref=harv|issue=4}}
* {{cite book|authorlink=Jonathan Mark Kenoyer|last=Kenoyer|first=Jonathan Mark|coauthors=Heuston, Kimberly|year=2005|title=The Ancient South Asian World|location=Oxford/New York|publisher=Oxford University Press|isbn=0-19-517422-4|ref=harv}}
* {{cite book|last=Kirkpatrick|first=Naida|year=2002|title=The Indus Valley|location=Chicago|publisher=Heinemann|ref=harv}}
* {{cite book|first=Nayanjot (ed.)|last=Lahiri|year=2000|title=The Decline and Fall of the Indus Civilisation|isbn=81-7530-034-5|publisher=Permanent Black|location=Delhi|ref=harv}}
* {{cite book|first=B. B.|last=Lal|authorlink=B. B. Lal|year=1998|title=India 1947-1997: New Light on the Indus Civilization|isbn=81-7305-129-1|publisher=Aryan Books International|location=New Delhi|ref=harv}}
* {{cite book|first=B. B.|last=Lal|authorlink=B. B. Lal|year=1997|title=The Earliest Civilisation of South Asia (Rise, Maturity and Decline)|ref=harv}}
* {{cite book|first=B. B.|last=Lal|authorlink=B. B. Lal|year=2002|title=The Sarasvati flows on|ref=harv}}
* {{cite book|last=Marshall|first=John|authorlink=John Marshall (archaeologist)|title=Mohenjo-Daro and the Indus Civilization: Being an Official Account of Archaeological Excavations at Mohenjo-Daro Carried Out by the Government of India Between the Years 1922 and 1927|url=http://books.google.com/books?id=Tpc7FjVk0BMC|year=1931|publisher=Asian Educational Services|isbn=978-81-206-1179-5|ref=harv}}
* {{cite book|last=Masson|first=Charles|year=1842|title=Narrative of Various Journeys in Balochistan, Afghanistan and the Panjab; including a residence in those countries from 1826 to 1838|location=London|publisher=Richard Bentley|chapterurl=http://www.harappa.com/har/masson310.html|chapter=Chapter 2: Haripah|page=472}}
* {{cite book|last=McIntosh|first=Jane|title=A Peaceful Realm: The Rise And Fall of the Indus Civilization|location=Boulder|publisher=Westview Press|year=2001|isbn=0-8133-3532-9|ref=harv}}
* {{cite book|last=McIntosh|first=Jane |title=The Ancient Indus Valley: New Perspectives|url=http://books.google.com/books?id=1AJO2A-CbccC&pg=FA275|year=2008|publisher=ABC-CLIO|isbn=978-1-57607-907-2|chapter=Religion and ideology|ref=harv}}
* {{cite book|authorlink=Mohammed Rafique Mughal|last=Mughal|first=Mohammad Rafique|year=1997|title=Ancient Cholistan, Archaeology and Architecture|publisher=Ferozesons|isbn=969-0-01350-5|ref=harv}}
* <span class="citation web" id="Reference-Parpola-2005">{{cite web|authorlink=Asko Parpola|last=Parpola|first=Asko|url=http://www.harappa.com/script/indusscript.pdf|title=Study of the Indus Script|date=19 May 2005|ref=harv}} (50th ICES Tokyo Session)</span><!-- This element is used linked to from the inline references, please don't delete -->
* {{cite book | author= Pittman, Holly | title=[http://libmma.contentdm.oclc.org/cdm/compoundobject/collection/p15324coll10/id/33948 ''Art of the Bronze Age: southeastern Iran, western Central Asia, and the Indus Valley''] | location=New York | publisher=The Metropolitan Museum of Art | year=1984 | isbn=9780870993657}}
* {{cite book|last=Possehl|first=Gregory L. |authorlink=Gregory Possehl|title=The Indus Civilization: A Contemporary Perspective|url=http://books.google.com/books?id=XVgeAAAAQBAJ&pg=PA154|date=11 November 2002|publisher=Rowman Altamira|isbn=978-0-7591-1642-9|ref=harv}}
* {{cite book|first=Shikaripura Ranganatha|last=Rao|authorlink=Shikaripura Ranganatha Rao|year=1991|title=Dawn and Devolution of the Indus Civilisation|isbn=81-85179-74-3|publisher=Aditya Prakashan|location=New Delhi|ref=harv}}
* {{cite book|last=Shaffer|first=Jim G.|authorlink=Jim G. Shaffer|chapter=Cultural tradition and Palaeoethnicity in South Asian Archaeology|title=Indo-Aryans of Ancient South Asia|editor=George Erdosy (ed.)|year=1995|isbn=3-11-014447-6|publisher=de Gruyter|location=Berlin u.a.|ref=harv}}
* {{cite book|last=Shaffer|first=Jim G.|authorlink=Jim G. Shaffer|chapter=Migration, Philology and South Asian Archaeology|title=Aryan and Non-Aryan in South Asia.|editor=Bronkhorst and Deshpande (eds.)|year=1999|isbn=1-888789-04-2|publisher=Harvard University, Dept. of Sanskrit and Indian Studies|location=Cambridge|ref=harv}}
* {{cite book|last=Shaffer|first=Jim G.|authorlink=Jim G. Shaffer|year=1992|chapter=The Indus Valley, Baluchistan and Helmand Traditions: Neolithic Through Bronze Age|title=Chronologies in Old World Archaeology|edition=Second|editor=R. W. Ehrich (ed.)|location=Chicago|publisher=University of Chicago Press|ref=harv}}
* {{cite journal|last=Srinivasan|first=Doris|title=The So-Called Proto-śiva Seal from Mohenjo-Daro: An Iconological Assessment|journal=Archives of Asian Art|year=1975–76|volume=29|pages=47–58|authorlink=Doris Meth Srinivasan|url=http://www.jstor.org/stable/20062578|ref=harv}}
* {{cite book|last=Srinivasan|first=Doris Meth|title=Many Heads, Arms and Eyes: Origin, Meaning and Form in Multiplicity in Indian Art|year=1997|publisher=Brill|isbn=978-9004107588|authorlink=Doris Meth Srinivasan|url=http://books.google.com/books?id=vZheP9dIX9wC&|ref=harv}}
* {{cite journal|last=Sullivan|first=Herbert P.|title=A Re-Examination of the Religion of the Indus Civilization|journal=History of Religion|year=1964|volume=4|issue=1|pages=115–125|url=http://www.jstor.org/stable/1061875|doi=10.1086/462498}}
* {{cite book|last=Thapar|first=Romila|authorlink=Romila Thapar|title=Early India: From the Origins to AD 1300|url=http://books.google.com/books?id=-5irrXX0apQC&pg=FA85|year=2004|publisher=University of California Press|isbn=978-0-520-24225-8|ref=harv}}
* {{cite journal|journal=Electronic Journal of Vedic Studies|authorlink=Michael Witzel|last=Witzel|first=Michael|title=The Languages of Harappa|date=February 2000|url=http://www.people.fas.harvard.edu/~witzel/IndusLang.pdf|ref=harv}}
* {{citation|last=Wright|first=Rita P.|authorlink=Rita P. Wright|title=The Ancient Indus: Urbanism, Economy, and Society|url=http://books.google.com/books?id=gAgFPQAACAAJ|accessdate=29 September 2013|year=2010|publisher=Cambridge University Press|isbn=978-0-521-57219-4}}
{{Refend}}
| |||