Versionen fra 21. nov. 2014, 16:05 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits m →‎Nekromantikeren i fantasy-genren ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. jan. 2015, 05:28 redigér fjern redigering PerV (diskussion \| bidrag) Patruljanter 48.129 edits m →‎Odyssevs fremmaner Teiresias: rettet->Odysseus Gå til næste forskel →
Linje 20: :"''Denne ædle videnskab degenereres ofte, og fra at være Naturlig bliver den Diabolsk, fra den sande [[filosofi]] vender den sig mod Nekromantik hvilket helt og holdent oplader dens følgesvende som misbruger den, og ikke er i stand til den høje og mystiske viden, de vender sig omgående til [[Satan]]s fristelser, og føres på afveje af ham og ind i studiet af den sorte kunst.''" ([[Citat]]et er oversat efter Harley Ms. 6443 i [[British Museum]], citeret fra Joseph H. Petersons udgivelse af ''Lemegeton Clavicula Salomonis'' (Weiser 2001) s. 4.) == ~~Odyssevs~~Odysseus fremmaner Teiresias == På sin hjemrejse efter belejringen af [[Troja]] møder [[Odysseus~~\|Odyssevs~~]] stadige forhindringer. Han beslutter at fremmane den døde spåmand [[Teiresias]], der hos [[Sofokles]] afslørede for kong [[Ødipus]], at Ødipus var sin fars drabsmand og har ægtet sin mor. Hos [[Seneca]] fremstilles Teiresias selv som nekromantiker; han prøver først at finde kong [[Laios]]’ drabsmand ved at tolke indvoldene hos ofret kvæg. Selv er han blind, og afhængig af, hvad hans datter Mantó beskriver for ham. Da den metode ikke giver noget svar, griber Teiresias til dødemaning, og påkalder den dræbte kong Laios selv. [[Kreon]] er med for at bivåne seancen, og vender tilbage til Ødipus med Laios’ svar: Hans søn Ødipus har selv dræbt ham, og dertil giftet sig med sin mor. <ref>"Teiresias turns to another procedure, necromancy", citeret fra: http://books.google.co.uk/books?id=Rut-AgAAQBAJ&pg=PA60&dq=tiresias+oedipus+necromancy+seneca&hl=en&sa=X&ei=OD5vVIzrO8exygOO1YKADA&ved=0CDsQ6AEwBw#v=onepage&q=tiresias%20oedipus%20necromancy%20seneca&f=false (s. 60)</ref> Odyssevs får fremgangsmåden ved dødemaning forklaret af troldkvinden [[Kirke (græsk mytologi)\|Kirke]]. Først sejler han over [[Okeanos]] til [[Hades]]. På stranden dér graver han en grøft, og ofrer en drik til de døde, først af [[honning]] og mælk; så af sød vin; til sidst af vand, toppet med [[byg]]mel. <ref>"...then poured a libation all around to the dead, first of milk and honey, then of sweet wine, thirdly of water, sprinkled with white barley meal", citeret fra: http://www.poetryintranslation.com/PITBR/Greek/Odyssey11.htm</ref> Han lover de døde at ofre på ny, hvis han kommer vel hjem til [[Ithaka]]. Da de døde strømmer til, ofrer han to sorte får, lader blodet rende ned i hullet, og brænder huder som ofre til dødsguden [[Hades]] og dennes hustru [[Persefone]]. Dernæst trækker han sit [[sværd]], og stiller sig mellem de døde og grøften. Ingen må få smagt blodet, før han har talt med Teiresias.

Nekromantik: Forskelle mellem versioner