Pave Marcellinus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
m rettet link |
||
Linje 4:
Marcellinus' pavedømme begyndte mens [[Diocletian]] var romersk kejser, men inden denne var begyndt at forfølge [[kristendom|kristne]]. Han lod det kristne samfund nogenlunde passe sig selv, hvilket betød en tilgang til menighederne. [[Cæsar Galerius]] anførte en [[hedenskab|vantro]] bevægelse mod kristendommen, og det lykkedes ham at få Diocletian med i denne i [[302]]. Det betød i første omgang, at kristne soldater skulle forlade hæren, og senere blev kirkens ejendomme konfiskeret og kristne bøger blev ødelagt. Efter to brande i Diocletians palads gik han hårdere til værks mod de kristne: Enten skulle de afsværge deres tro, eller også blev de dødsdømt.
''[[Liber Pontificalis]]'', der baserer sig på ''Sankt Marcellinus' forordninger'', hvis tekst er forsvundet, nævner, at under Diocletians forfølgelser blev Marcellinus tvunget til at ofre til afguder, hvilket han gjorde i form af røgelse, men han angrede kort efter og vedgik sig sin kristne tro, hvilket betød, at han kom til at lide [[martyr]]døden sammen med adskillige fæller. Andre dokumenter omtaler også hans frafald, og det er sikkert dette fejltrin, der forklarer tavsheden i de gamle liturgiske kalendere. I begyndelsen af det [[5. århundrede]] bekræftede [[Petilianus]], den [[donatisme|donatistiske]] biskop i [[Constantine (Algeriet)|Constantine]], at Marcellinus og hans præster havde svigtet de hellige bøger over for de vantro under forfølgelserne og ofret røgelse til falske guder. [[Augustin]] stiller sig tilfreds med at fornægte sagen. Optegnelserne fra pseudo-konciliet i [[Sinuessa]], som blev fremstillet i starten af det [[6. århundrede]], nævner, at Marcellinus efter sit frafald stillede sig frem for en kirkeforsamling, som nægtede at dømme ham på grund af ''prima sedes a nemine iudicatur'' ("Den hellige leder skal ikke dømmes af noget menneske").
Ifølge ''Liber Pontificalis'' blev Marcellinus begravet [[26. april]] [[304]] på Priscillas kirkegård ved Via Salaria 25 dage efter sit martyrium; Det Liberiske Katalog sætter datoen til [[25. oktober]]. At han døde som martyr, er faktisk ikke fastslået med bestemthed. Efter et betydeligt interregnum blev han efterfulgt af Marcellus, som han ind imellem er blandet sammen med.
| |||