Versionen fra 7. okt. 2012, 04:06 redigér MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. jan. 2015, 15:35 redigér fjern redigering Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (diskussion \| bidrag) 3 edits Maja Bessesen har tilføjet den definition, som der arbejdes med i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Kommuner_grad.png\|thumb\|right\|380px]] Overordnet kan et landdistrikt defineres som et geografisk område lokaliseret udenfor byerne. [[Geodatastyrelsen]] og [[Danmarks Statistik]] har i mange år opereret med en grænse på 200 indbyggere for, hvornår et antal hustande opfattes som et byområde. [[Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter]] har i en områdetypologi, der kategoriserer landets sogne, inddelt Danmark i fire områdetyper med følgende karakteristika: # Byområder i eller tæt på de største byer: områder hvor mindst halvdelen af borgerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. # Byområder længere væk fra de største byer: områder hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. # Landdistrikter tæt på de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. # Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. I områdetypologien betragtes de 27 danske småøer som en særskilt områdetype. Områdetypologi præsenteredes første gang i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013 og ligeledes har anvendt i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014 (se eksterne henvisninger for links). I disse redegørelser præsenteres analyser, der sammenligner situationen på en række parametre i de forskellige områdetyper. Et '''landdistrikt''' var før [[1970]] i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner<ref>jvf. Ordbog over det danske sprog: ''distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. \|\| spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145''.</ref>. ~~Et '''landdistrikt''' er en betegnelse, der bruges om yder-, land- og mellem[[kommune]]r. [[Fødevareministeriet]] har i~~I forbindelse med [[kommunalreformen (2007)\|kommunalreformen]] [[1. januar]] [[2007]] ~~inddelt~~inddelte [[Fødevareministeriet]] kommunerne i fire klasser, hvorudfra termen landdistrikt er udsprunget. Klassifikationssystemet ervar udarbejdet i samarbejde med [[Danmarks Jordbrugsforskning]] og er baseret på 14 udvalgte [[indikator]]er. * Yderkommuner (16 kommuner) * Landkommuner (29 kommuner) Line 19 ⟶ 31: == Eksterne henvisninger == * [http://mbbl.dk/publikationer/regional-og-landdistriktspolitisk-redegoerelse-2013 Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013] * [http://mbbl.dk/publikationer/regional-og-landdistriktspolitiks-redegoerelse-2014 Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014] * [http://runeberg.org/img/salmonsen/2/15/0155.pdf ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XV (1923), s. 145; opslag: Købstadlanddistrikt] * [http://www.dffe.dk Læs mere om den aktuelle udvikling på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside]

Landdistrikt: Forskelle mellem versioner