Landdistrikt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 2:
Et '''landdistrikt''' var før [[1970]] i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner<ref>jvf. Ordbog over det danske sprog: ''distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. || spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145''.</ref>.[[Geodatastyrelsen]] og [[Danmarks Statistik]] har siden 1960 opereret med en grænse på 200 indbyggere for, hvornår et antal hustande opfattes som et [[byområde]].
Det ligger i sagens natur, at landdistrikter kun har få indbyggere, få arbejdspladser og få udbydere af tjenesteydelser. Det synes derfor nærliggende at betragte landdistrikter som yderområder ([[Udkantsdanmark]]). Dette er en misforståelse. Landdistrikter må ses som led i en arbejdsdeling, idet sådanne områder fortrinsvis har været forbeholdt [[landbrug]], [[skovbrug]] og [[råstof]]udvinding. Disse tre næringsveje har historisk haft stor betydning for landets økonomi, man kan blot tænke på korneksporten til [[Norge]] og [[Storbritannien]] under [[kornhandelstiden]] og [[eksport]]en af landbrugsvarer som [[smør]], [[æg]] og [[kød]] til Storbritannien i det 20. århundrede helt frem til Danmarks indtræden i [[EF]] i [[1973]], der dels udgjorde en direkte udførsel af landdistrikternes produktion, dels
Bevarelsen af landdistrikter har således igennem både det 19. og 20. århundrede været en politisk målsætning, dels af hensyn til landbruget og råstofudnyttelse, dels af hensyn til [[friluftsliv]] og af [[naturfredning]]shensyn.
|