Stavanger Domkirke: Forskelle mellem versioner

Under [[krypt]]en er der fundet ældre brandlag fra 800- og 1000-tallet og [[skelet]]ter fra 1000-tallet. Hvis ikke skeletterne er flyttet fra ældre grave, har der formentlig ligget en anden kirke her eller lige i nærheden, før den nuværende domkirke blev opført.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}}

Traditionelt antages 1125 for at være både domkirkens opførelsesår og det år, hvor bispesædet blev etableret, og hvor grundlaget for byen Stavanger blev lagt. Etableringsåret for bispesædet er imidlertid usikkert.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}} Det vides med sikkerhed, at Stavanger var bispesæde i 1135, da bisp [[Reinald af Stavanger|Reinald]] blev [[Hængning|hængt]]. ''[[Morkinskinna]]'' beretter om en Stavangerbiskop i forbindelse med en hændelse, som er tidsfæstet til ca. 1128. Kilden regnes som ret usikker, men bør ikke helt afvises.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}} Flere forhold peger i retning af, at opførelsen af domkirken blev påbegyndt, før Stavanger blev bispesæde. Det er ikke usandsynligt, at grundstenen blev lagt omkring år 1100 – i kong [[Magnus Barfod]]s tid.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}}

[[Absalon Pedersson Beyer|Absalon Pederssøn Beyer]]<ref> Beyer, 1860, side 78</ref> skrev omkring 1570 om domkirken: "...hvilken som bygt 1012, som ciphren, der er udgraven i muren, tilkjennegiver, under Magnus Barfot". En anden afskrift har årstallet 1013. Eftersom Magnus Barfod var konge 1093-1103, har det været antaget, at årstallet var en skrivefejl for 1102 (eventuelt 1103). Omkring 1770 skrev dog Hans Smidt, der var tidligere klokker i domkirken, at årstallet stod på en sten i tårnet i den [[Gotik|gotiske]] del af kirken.<ref> Smidt, 1906, side 45</ref> Da denne del blev opført mod slutningen af 1200-tallet, har det været antaget, at stenen kunne være genbrug af en sten fra vesttårnet i kirkens ældste del. Som indvendinger mod dette har været fremført, at stenen kan være genbrug fra en helt anden bygning, og at tallet ikke nødvendigvis er et årstal.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}}

[[Frederik Macody Lund|Fredrik Macody Lund]] skrev i 1919, at katedralen i Stavanger er den eneste af de fem norske katedraler, som har en sognekirkes og ikke en katedrals karakter.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}} Han mente, at den havde været en større sognekirke – en fylkekirke – før den senere blev ophøjet til bispesæde: "Skibets arkitektur med alle de ældste [[Normannisk arkitektur|normanniske former]] i både profilering og ornamentering peger tilbage til tiden før år 1100".<ref> Lund, 1919, side 115-116 og Vestlandets Avis, 1934.</ref>

Gerhard Fischer<ref> Fischer, 1964, side 64.</ref> mente i 1964, at det (romanske) [[kor (kirkedel)|kor]] blev påbegyndt først, og at byggeriet derefter fortsatte mod vest i [[romansk stil]], sandsynligvis under ledelse af en bygmester fra England. Senere kom en indgangsportal og indgangsparti i gotisk stil, sandsynligvis{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}} i forbindelse med genopbygningen efter branden i 1272.

I våbenhuset findes to [[gravsten]] fra 1300-tallet: Den ene for[[ ombudsmand]]en Håkon fra Reve, død 1304, og den anden for biskop [[Botolf Asbjørnson]], død 1380. På væggen hænger et [[epitafium]] af [[Andrew Lawrenceson Smith|Anders Lauritzen Smith]]. Epitafiet viser Matias Tausan med sine to ægtefæller. Over indgangspartiet findes [[klokkespil]]let fra 1925, som er Norges ældste klokkespil.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}} Det havde oprindeligt 22 klokker, men i 1997 blev spillet restaureret og udvidet med 27 mere, så det i dag omfatter i alt 49 klokker.