Stavanger Domkirke: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Småret og {{km}}
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 35:
[[Fil:Magnus Blindes og Harald Gilles saga-Biskop Reinald henges-E. Peterssen.jpg|left|thumb|float|[[Reinald af Stavanger]] var Stavangers første biskop fra omkring 1125 til 1135. Hans store projekt var opførelse af domkirken. Reinald kom oprindelig fra [[England]], hvilket nok er en af grundene til, at domkirken fik et anglo-normannisk præg. Illustrationen her, som er skabt af [[Eilif Peterssen]] til "[[Magnus Blinde]] og [[Harald Gille]]s saga" i 1899-udgaven af ''[[Heimskringla]]'', skildrer bisp Reinalds død: Han blev hængt i [[Bergen|Bjørgvin]] den 18. januar 1135.]]
 
Under [[krypt]]en er der fundet ældre brandlag fra 800- og 1000-tallet og [[skelet]]ter fra 1000-tallet. Hvis ikke skeletterne er flyttet fra ældre grave, har der formentlig ligget en anden kirke her eller lige i nærheden, før den nuværende domkirke blev opført.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}}
 
Traditionelt antages 1125 for at være både domkirkens opførelsesår og det år, hvor bispesædet blev etableret, og hvor grundlaget for byen Stavanger blev lagt. Etableringsåret for bispesædet er imidlertid usikkert.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}} Det vides med sikkerhed, at Stavanger var bispesæde i 1135, da bisp [[Reinald af Stavanger|Reinald]] blev [[Hængning|hængt]]. ''[[Morkinskinna]]'' beretter om en Stavangerbiskop i forbindelse med en hændelse, som er tidsfæstet til ca. 1128. Kilden regnes som ret usikker, men bør ikke helt afvises.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}} Flere forhold peger i retning af, at opførelsen af domkirken blev påbegyndt, før Stavanger blev bispesæde. Det er ikke usandsynligt, at grundstenen blev lagt omkring år 1100 – i kong [[Magnus Barfod]]s tid.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}}
 
[[Absalon Pedersson Beyer|Absalon Pederssøn Beyer]]<ref> Beyer, 1860, side 78</ref> skrev omkring 1570 om domkirken: "...hvilken som bygt 1012, som ciphren, der er udgraven i muren, tilkjennegiver, under Magnus Barfot". En anden afskrift har årstallet 1013. Eftersom Magnus Barfod var konge 1093-1103, har det været antaget, at årstallet var en skrivefejl for 1102 (eventuelt 1103). Omkring 1770 skrev dog Hans Smidt, der var tidligere klokker i domkirken, at årstallet stod på en sten i tårnet i den [[Gotik|gotiske]] del af kirken.<ref> Smidt, 1906, side 45</ref> Da denne del blev opført mod slutningen af 1200-tallet, har det været antaget, at stenen kunne være genbrug af en sten fra vesttårnet i kirkens ældste del. Som indvendinger mod dette har været fremført, at stenen kan være genbrug fra en helt anden bygning, og at tallet ikke nødvendigvis er et årstal.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}}
 
[[Frederik Macody Lund|Fredrik Macody Lund]] skrev i 1919, at katedralen i Stavanger er den eneste af de fem norske katedraler, som har en sognekirkes og ikke en katedrals karakter.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}} Han mente, at den havde været en større sognekirke – en fylkekirke – før den senere blev ophøjet til bispesæde: "Skibets arkitektur med alle de ældste [[Normannisk arkitektur|normanniske former]] i både profilering og ornamentering peger tilbage til tiden før år 1100".<ref> Lund, 1919, side 115-116 og Vestlandets Avis, 1934.</ref>
 
[[Gerhard Fischer]]s vurderinger af domkirken i 1964 er i høj grad knyttet til [[Oluf Kolsrud]]s konklusion om, at bispesædet er fra omkring 1125.<ref> Kolsrud, 1925</ref> Fischer henviser samtidig til, at der er elementer i kirken, som peger mod slutningen af 1000-tallet. Mest præcist udtrykker Fischer det i det engelske resume under omtalen af domkirkens skib: {{citat|The former suggest a period from about, or even prior to, 1100, and it may be questioned, whether an English master mason would have used "antiquated" details, if building operations were really started about 1125. It is a tempting theory, that before the bishopric was established, work was in progress on an earlier church.<ref> Fischer, 1964 side 86. </ref>}}
Linje 74:
Før branden i 1272 var våbenhuset et tårn, nærmere bestemt kirkens vesttårn. Ved udgravning under gulvet er fundet fundamenter til det gamle tårn, som skal have været kvadratisk.<ref> Fischer, 1964, side 21.</ref> Det har været diskuteret, hvorvidt tårnet kan have været bygget før skibet, måske som et vagttårn, men det er uvist.<ref> Lindøe, 2. april 1998 og Nilsen, 2001, side 60-62.</ref> Efter branden blev tårnet revet ned og erstattet med et lavt vestparti. I 1920–1921 var der en længere diskussion i den lokale presse om at opføre vesttårnet igen, men projektet blev forladt.
 
Gerhard Fischer<ref> Fischer, 1964, side 64.</ref> mente i 1964, at det (romanske) [[kor (kirkedel)|kor]] blev påbegyndt først, og at byggeriet derefter fortsatte mod vest i [[romansk stil]], sandsynligvis under ledelse af en bygmester fra England. Senere kom en indgangsportal og indgangsparti i gotisk stil, sandsynligvis{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}} i forbindelse med genopbygningen efter branden i 1272.
 
I våbenhuset findes to [[gravsten]] fra 1300-tallet: Den ene for[[ ombudsmand]]en Håkon fra Reve, død 1304, og den anden for biskop [[Botolf Asbjørnson]], død 1380. På væggen hænger et [[epitafium]] af [[Andrew Lawrenceson Smith|Anders Lauritzen Smith]]. Epitafiet viser Matias Tausan med sine to ægtefæller. Over indgangspartiet findes [[klokkespil]]let fra 1925, som er Norges ældste klokkespil.{{kmkilde mangler|dato=januar 2015}} Det havde oprindeligt 22 klokker, men i 1997 blev spillet restaureret og udvidet med 27 mere, så det i dag omfatter i alt 49 klokker.
 
Overgangen mellem våbenhuset og skibet har i middelalderen været mindre og kan have været på størrelse med en dør. Ved ombygningen efter branden i 1272 blev indgangspartiet ombygget og gjort større.