Stråtag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Drlectin (diskussion | bidrag) |
m udvidet artikel og indsat fotos |
||
Linje 1:
[[Fil:Rietdekken.jpg|thumb|Stråtag under oplægning.]]
[[Fil:Sandager Havn 01.JPG|thumb|To af flere marker i Sandager med [[elefantgræs]]rør til tagtækning
[[Fil:
Et '''stråtag''' er et tag lagt af strå og rør materiale. Stråtaget er en ældgammel tagtype. Udtrykket "stråtag" burde i nutiden hedde ”rørtag” da materialet "strå" er meget sjældent. Rør har en væsentlig længere holbarhed. Tagtypen findes over hele verden og fremgangsmåden til frembringelse af et stråtag er næsten ens overalt – fra [[Danmark]] til [[Japan]]. Dette kan være [[Almindelig Tagrør]] (''Phragmites australis''), som vokser langs bredden i søer og fjorde. Taget kan også være lagt med langhalm almindeligvis rughalm da det har længst holdbarhed, eller med [[lyng]] eller [[ålegræs]]. Ålegræstagene er næsten forsvundet – dog findes der på [[Læsø]] stadig fredede bygninger med den type tag. Bl.a. i [[Sandager (Vester Ulslev Sogn)|Sandager]] på [[Lolland]] findes en antal store marker med en type [[elefantgræs]], som bruges af den lokale tækkemand i stedet for, eller som supplement til tagrør. Denne type græs har den fordel, at den kan dyrkes på tør jord og derfor er nemmere at høste.
== Tækning og vedligeholdelse ==
Et stråtag er opbygget med et lag strå udenpå en konstruktion af spær og lægter. Stråene ligger forskudt udenpå hinanden så regnvandet løber langs dem og derefter af taget i stedet for ind i taget. Når taget er bygget ses kun stråenderne, der kaldes for rodenderne. Alle stråene er syet eller bundet fast til lægterne.▼
Det er vigtigt at tækkematerialet, efter at det er afhøstet opbevares tørt, fri for jordkontakt og under tag når de er pakket i ruller. De skal være uden gråsorte misfarvninger og fri for nedbrydende svampeangreb. De skal være tørre og have et vandindhold på under 16 %, når de pakkes i ruller og køres på lager.
▲Stråene leveres i sammensnørede bundter, som fordeles på taglægterne og skubbes således, at det underste rørhalm danner en skrå gennemgående flade. Et stråtag er opbygget med et lag strå udenpå en konstruktion af spær og lægter. Stråene ligger forskudt udenpå hinanden så regnvandet løber langs dem og derefter af taget i stedet for ind i taget. Når taget er bygget ses kun stråenderne, der kaldes for rodenderne. Alle stråene er syet eller bundet fast til lægterne.
Tagrørenes længde bestemmer tagets tykkelse. Der skal tækkes tyndt med korte tagrør og tykkere med lange rør for at afstemme stråhældningen, så stråene stadig peger nedad. Især er det håndværksmæssigt forkert, hvis man tækker for tykt med korte tagrør. Så vil stråene ligge for vandret og tagets levetid vil blive markant forringet. Et stråtag bør mindst en gang om året efterses og vedligeholdes af ejeren. Vandbrædder, vindskeder og dækbrædder skal vedligeholdes med maling og træer og buske skal beskæres, så stråtaget får luft og kan ”ånde”. Stråtagets største minus er brandfaren. Det betyder både højere forsikringspræmier og dyre ekstraforanstaltninger til brandsikring. Nye stråtage kan brandsikres ved, at der lægges en membran af brandisolerende materiale, bl.a. Flexi A-Batts, gipsplader og forskalling under stråene.
Et stråtag holder i gennemsnit 30 til 50 år, men holdbarheden er afhængig af mange ting:
* Form og udføringsdetaljer (f.eks. taghældning, materiale og slidlagets tykkelse)
* Stråtagets udluftning (beboerens udluftningsvaner)
* Konstruktionen af taget (traditionelt ventileret eller ikke ventileret)
* Forkert håndværksmæssig håndtering af tagrørene vil nedsætte tagets levetid betydeligt.
* Stråtagets beliggenhed (I læ, eller ved vindblæste steder)
* Pleje og vedligeholdelse af stråtaget (regelmæssig pleje og reparation.
I de seneste årtier er der opstået en ny tækkemetode. Metoden går ud på, at man i stedet for at ”sy” tækketråden rundt om lægten, skruer denne fast til oversiden af lægten med selvskærende skruer. Tråden strammes efterfølgende op til vandrette ”tækkekæppe”, bestående af 6mm runde jernstænger. Både skruningen og stramningen sker med el-boremaskine. Kulturstyrelsen anbefaler normalt ikke denne metode til de fredede bygninger, da det vurderers at de oprindelige håndværks og konstruktionsmetoder er en væsentlig del af fredningsværdierne – særligt ved åbne tagrum eller porte. Der er ikke væsentlig prisforskel, hvad enten man får det syet, bundet eller om man anvender skruemetoden.
== Stråtagets historie ==
Almindeligt Tagrør var et af de første tag materiale som de første fast bosatte mennesker brugte; særlig på grund af sine egenskaber som vandplante. Materialerne var for det meste i nærheden ved moser, søer og havet.
Teknikkerne udviklede sig og i forbindelse med [[Folkevandringstiden]]. Efterhånden tilpassede menneskene deres egen byggestil alt efter i hvilket område de boede. For eksempel kan man i [[Vikingemuseum Hedeby]] se at [[Vikingetid|vikingerne]] udelukkende har brugt stråtag. På den historiske boplads inden for halvkredsvolden blev der i årene 2005-2008 opført syv vikingehuse i den oprindelige byggestil med stråtag og vægge af lerklinet fletværk. Husene er rekonstrueret efter originale bygningsfund i [[Hedeby]].
I 1800-tallet dyrkede bønderne ofte hvede eller havrestrå til brug deres egne tage på stuehus og stald. Deraf kommer udtrykket "stråtag", men i dag burde det faktisk hedde ”rørtag” da materialet "strå" er meget sjældent. Rør har en væsentlig højere levetid end strå.
I Danmark findes der i dag forholdsmæssigt få stråtækte huse (ca. 60.000). I 60´erne blev stråtaget ofte erstattet med det billigere Eternit i stedet for tegl, da det ikke krævede de store forandringer i tagkonstruktionen. Flere og flere husejere vælger dog i dag af miljømæssige og æstetiske grunde at få det oprindelige tag på igen. Vi kender ingen der synes, at et stråtag ikke er det flotteste tag der findes.
I [[Middelalder]]en blev stråtagene på grund af brandfaren i tæt bebyggede områder i byerne erstattet af faste tage. På landet og i ferieområderne har stråtagstækning dog stadig en vis betydning.
<gallery widths="200px">
File:Born.Zingst.1.JPG|Fishermen's Church [[Born a. Darß]]
File:Darß.6.JPG|Stråtag under oplægning i [[Born a. Darß]], Tyskland
Fil:Søbygård Ærø.7.jpg|[[Søbygård (Ærø Kommune)|Søbygård]], [[Ærø]]
Fil:Akoopal-wlm-da-havnbjerg-mill-1.JPG|[[Vindmølle|Møllen]] i [[Havnbjerg]] er beklædt med strå
File:Jolmandsgård.1.jpg|Nordsiden af [[Jollmands Gård]], [[Holm (Als)|Holm]]
File:Jollmandsgård.Holm,2.JPG|Sydsiden af Jollmands Gård
Image:Marstal-badehus.jpg|Badehus på Ærøs hale syd for [[Marstal]]
</gallery>
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Thatched roofs}}
| |||