Pierre Bourdieu: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 2.110.141.118 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 13:
== Bourdieus feltbegreb ==
[[Fil:Tombe Bourdieu.JPG|thumb|Pierre Bourdieus grav på [[Cimetière du Père-Lachaise|Père-Lachaise]]-kirkegården i Paris.]]
Ifølge Bourdieu er sociologiens formål at fremanalysere strukturerne i den sociale verden og de mekanismer der sørger for, at denne bliver reproduceret eller forandret. Bourdieu ønsker at synliggøre relationerne mellem individerne og samfundet og de magtkampe som individer og sociale grupperinger fører mod hinanden, i en konstant kamp om at påtvinge andre en definition af verden, der tilgodeser deres interesser.
I Pierre Bourdieus sociologi er det helt centrale, at [[samfund]]et ikke kan betragtes som en enhed, men som bestående af en række mindre sociale rum. Et sådan socialt mikro-[[kosmos]] kalder Bourdieu for et ''felt''. Man taler om det akademiske felt, det kunstneriske felt, uddannelsessystemets felt, arbejdsmarkedets felt etc. Disse sociale rum består af et netværk af sociale relationer mellem positioner af aktører, der er fastlagt i forhold til disses fordeling af den magt og kapital (ressourcer), der er anerkendt i det pågældende felt (Bourdieu 1994:53).
''“Det primære i den sociologiske forskning er felter. … Det er frem for alt gennem viden om det felt, individerne er placeret i, man kan begynde at forstå, på hvilke punkter de udskiller sig som noget særligt … For at få adgang til et felt skal den enkelte være udstyret med bestemte kvalifikationer og egenskaber. Et af målene med den sociologiske forskning er at finde ud af, hvilke træk og egenskaber der giver adgang og gennemslagskraft, det vil sige hvilke specifikke kapitalformer der har gyldighed på hvilke områder.”'' (Bourdieu & Wacquant 1996)
Felterne kan ifølge Bourdieu ses som forholdsvist [[autonom]]e arenaer, hvor der hersker hver deres love, værdier og interesser. Det er forskellige typer egenskaber og ressourcer, der er anerkendt i hvert felt. I det kunstneriske felt er det uddannelse og kulturel viden, der giver prestige, mens økonomisk succes negligeres (Bourdieu 1994: 64,161). Feltet indeholder tillige regler for, hvad der er rigtigt eller forkert,kaldet dets [[doxa]]. Disse regler fastholdes gennem rekrutteringen til feltet, hvorigennem nytilkomne socialiseres og tilpasses doxaen (Bourdieu 1994: 137f). Dette kan dog aldrig ske fuldstændigt, og der vil derfor til stadighed herske en kamp om magten til at definere hvilke regler og værdier, der gør sig gældende i feltet (Bourdieu 1994: 56). Bourdieu bruger sine kapitalbegreber til at forklare, hvordan ulige adgang til materielle, sociale og kulturelle ressourcer skaber og reproducerer bestemte magt- og ulighedsformer i de sociale felter.
== Kapitalformer ==
| |||